De Kosmiske Skaberprincipper (skabeprinciper)

Morfogenetiske Effektkonstanter
– Oversigt –
Therner & Løth

“Skabeprincip” er Martinus original begreb, i oversættelser og omtale “skaberprincip”.

Kort introduktion: Moderenergien, den primære grundenergi (se “De Kosmiske Kvalitative Grundenergier”) indehaver og fungerer via en række “Kosmiske Skaberprincipper” (skabeprincipper), også kaldet morfogenetiske effektkonstanter; formgivende og strukturerende kræfter, der opretholder og organiserer livet og virkeligheden. Vi kan empirisk observere virkningerne af disse morfogenetiske effektkonstanter, f.eks. i det vi kalder naturlove og naturkonstanter med deres ekstremt finstemte præcision og eksakthed osv. Det så korrekt fungerende manifesterede multidimensionelle Kosmos er et resultat af de kosmiske skaberprincipper.

De Kosmiske Skaberprincipper/ morfogenetiske effektkonstanter fungerer som “transformationsprocesser”, der resulterer i kontraster til den bagvedliggende initiale virkelighed – X0-naturen:

X0           X1 + X2        X3 (X3 obj. og X3 subj.)

• Helhed             →          Livsenheder, separation (opdeling i endeher/ kvanter)
• Tomhed            →         Energi/ materie
• Stilhed              →         Bevægelse
• Uendelighed    →         Rum, afstand
• Evighed            →          Tid

Det skal fremhæves, at skaberprincipperne samvirker (dvs. de fungerer ikke selvstændigt og uafhængigt af hinanden). Alle effekter af skaberprincipperne skyldes interaktion mellem flere principper. Martinus navngav de forskellige skabeprincipper efter de særlige effekter, hvert princip genererer i den fysiske verden vi kender og oplever, samt virkningerne af deres tilstedeværelse og aktivitet i vores kroppe og bevidsthed. Sammenstillingen nedenfor beskriver hovedeffekterne af forskellige skaberprincipper. Det skal også tilføjes, at der findes flere skaberprincipper end dem, der præsenteres nedenfor.

Kort introduktion: Moderenergien, den primære grundenergi (se “De Kosmiske Kvalitative Grundenergier”) indehaver og fungerer via en række “Kosmiske Skaberprincipper” (skabeprincipper), også kaldet morfogenetiske effektkonstanter; formgivende og strukturerende kræfter, der opretholder og organiserer livet og virkeligheden. Vi kan empirisk observere virkningerne af disse morfogenetiske effektkonstanter, f.eks. i det vi kalder naturlove og naturkonstanter med deres ekstremt finstemte præcision og eksakthed osv. Det så korrekt fungerende manifesterede multidimensionelle Kosmos er et resultat af de kosmiske skaberprincipper.

De Kosmiske Skaberprincipper/ morfogenetiske effektkonstanter fungerer som “transformationsprocesser”, der resulterer i kontraster til den bagvedliggende initiale virkelighed – X0-naturen:

X0           X1 + X2        X3 (X3 obj. og X3 subj.)

• Helhed             →          Livsenheder, separation (opdeling i endeher/ kvanter)
• Tomhed            →         Energi/ materie
• Stilhed              →         Bevægelse
• Uendelighed    →         Rum, afstand
• Evighed            →          Tid

Det skal fremhæves, at skaberprincipperne samvirker (dvs. de fungerer ikke selvstændigt og uafhængigt af hinanden). Alle effekter af skaberprincipperne skyldes interaktion mellem flere principper. Martinus navngav de forskellige skabeprincipper efter de særlige effekter, hvert princip genererer i den fysiske verden vi kender og oplever, samt virkningerne af deres tilstedeværelse og aktivitet i vores kroppe og bevidsthed. Sammenstillingen nedenfor beskriver hovedeffekterne af forskellige skaberprincipper. Det skal også tilføjes, at der findes flere skaberprincipper end dem, der præsenteres nedenfor.

Oversigt – Signalement af nogle af de vigtigste Kosmiske Skaberprincipper (Skabeprincipper)
– Morfogenetiske Effektkonstanter:

Vi henviser også til Supplementary*, section 12: the Cosmic Creative Principles/ the Morphogenetic Effect Constants – Classification.
(*Supplementary Information to Ontological Presentations)

Det primære og overordnede kosmiske skabe(r)princip – Det såkaldte Split/ opdeling  af moderenergien (the Split/ division of the mother energy); den evige, kontinuerligt pågående automatiske opdeling og konvertering af moderenergien med det lovbundne strukturerede cykliske flow af de seks grundenergier/ arbejdsenergier i seks forskellige specifikke kombinationer skal ses som det primære skaberprincip*. Denne splittelse/opdeling af moderenergien udgør en af de grundlæggende forudsætninger for alle former for skabelse.
* Definition af Per Bruus-Jensen og Therner & Løth

Polprincippet – effekt: alle polære tilstande, f.eks. plus/minus, nord/syd, hankøn/hunkøn, afsendelse/modtagelse af energi, dvs. giver Jeget (X1) mulighed for at sende energi og modtage energi. Udgør således en forudsætning for 1. skabelse, dvs. afsendelse af energi; udadgående aktivitet, manifestation og 2. oplevelse, dvs. modtagelse af energi; indadgående aktivitet, perception.
Den s.k. maskuline resp. feminine pol er også afgørende for seksualitet og køn, såvel som de er nødvendige for den fysiske reproduktion.

Kontrastprincippet – effekt: alle kontraster og modsætningsforhold, f.eks. dag/nat, lys/mørke, sort/hvidt, surt/sødt, godt/ondt, smukt/grimt, glæde/sorg, etc. Kontrastprincippet indebærer enkelt udtrykt forskelligheder og variationer i de kvalitative grundenergiers frekvenser, vibrationsfelter og kombinationer, og er en absolut forudsætning for, at noget overhovedet kan registreres og opfattes af nogen – uden kontrast ingen oplevelse. Kontrastprincippet indebærer i grunden statiske kontrastforhold, som gradvist bliver dynamiseret via interaktion med forandrings- og fornyelsesprincippet se nedenfor.

Subprincip:
– Forandrings- og Fornyelsesprincippet/ Sult- og Mættelsesprincippet (Hunger- og Mættelsesprincippet): specificerer ur-begæret, viljeføring, intention, målrettethed, fornyelse og variation af livsoplevelse, udvikling, dynamiske kontrastvirkninger, forandrings- og fornyelseseffekter både eksterne (omgivelser, miljø) og interne (mentale, psykologiske) samt i den individuelle organiske struktur, organismudvikling. Som det fremgår af navnet på princippet, kan det illustreres lidt forenklet med sultfase, efterfulgt af mæthedsfase, efterfulgt af ny sult, ny mæthed, ny sult … (se eng. diagram-CR).

Perspektivprincippet – effekt: alle perspektiviske effekter, f.eks. proportioner, dimensioner, graderinger, hierarkiske systemer etc. Gennem perspektivprincippet oplever vi forhold i tilstand, størrelse og afstand osv. Kan enkelt illustreres med størrelse og afstandsforhold i rum og tid, såsom oplevelsen (X3 subj.) af at et objekt bliver mindre, når afstanden til objektet øges, og oplevelsen af fortid, nutid, fremtid, oplevelse af en begyndelse og slutning.
Det er umuligt at opleve den ubegrænsede initiale virkelighed (X0-naturen) som den er dvs. uendelighed, evighed, tomhed, stilhed, helhed. Perspektivprincippet indebærer, at Jeget (X1) oplever virkeligheden i form af begrænsninger, der er en af forudsætningerne for perception og livsoplevelse (X3 subj.) Al oplevelse er transformerede og begrænsede versioner af den ubegrænsede X0-natur.

Bevægelsesprincippet – effekt: alle bevægelsesformer. Alt skabt (X3) er udtryk for liv og involverer bevægelse. Skabelse involverer energiomsætning og manifesterer sig i praksis som bevægelse, nemlig via de fem universelle bevægelsesarter: stambevægelsen (den primære bevægelse) indebærer positionel bevægelse “fra A til B”, samt de fire “aflæggerbevægelser” (afledte af stambevægelsen), hvilke vi i vores fysiske verden kender som 2.rum, 3.tid, 4.transformation/ forandring/ forvandling, 5.materie.
Stambevæglsen har både subjektiv og objektiv status, mens de fire aflæggerbevægelser er subjektive versioner (X3 subj.) og derved alternative repræsentationer af den objektive stambevægelse (X3 obj.), transformeret af X1 i interaktion med X2.
Martinus betoner at livets fornemmste kendetegn er bevægelse – bevægelse er det ultimative udtryk for liv – og endvidere at alle bevægelser i det uendlige Kosmos neutraliserer hinanden, hvilket bekræfter den bagvedligende og altomfattende X0-natur, dvs. tomhed og stilhed.

Kredsløbsprincippet – effekt: strukturer bevægelse i kredsløb, alle kredsløbsformer. Ale bevægelser går i kredsløb. I absolut forstand eksisterer den lige eller rette linje nemlig ikke, idet den altid udgør en del af et kredsløb. Hele verdensaltets bevægelsesarter befinder sig i cirkelbaner, dvs. hver eneste bevægelse i Kosmos danner en cirkulær bane – Loven for bevægelse, (Martinus’ symbol no 15). Hvis energierne ikke var bundne i kredsløb, ville der ikke være noget liv.

Subprincipper:
– Reinkarnationsprincippet: i perioder af vores evige evolutionsproces lever vi skiftevis i en fysisk verden og en parafysisk verden, i disse perioder er reinkarnation en nødvendighed. Reinkarnationsprincippet fungerer bl.a. som “livs-fornyer” (udskiftning og fornyelse af fysiske organismer), i den fysiske verden og er vigtigt for os i vores evolution mod højere livsformer.
– Karma eller Skæbeneprincippet: alt, både positivt og negativt, vi “sender ud”, (handlinger, tanker, følelser etc.) kommer før eller siden tilbage. Energierne vill altid vende tilbage til deres respektive oprindelse i en eller anden form – Loven om årsag og virkning/ Karmaloven/ (Skæbneloven).

Livsenhedsprincippet/ Materie- og Livsenhedsprincippet – effekt: opdeling af helheden og strukturering af energi i enheder, organisering og strukturering i livsenheder, (energienheder) f.eks.: elementærpartikler, celler, organer, organismer, planeter, sole, galakser. Livet organiserer sig som ”liv inden i liv”, og dermed i fælles interaktion og indbyrdes afhængighed. Alle levende væsener er udødelige livsenheder i det uendelige, multidimensionelle og altomfattende Kosmos.
Martinus illustrerer livsenhedsprincippet i symbol no 7, indledende resumé: ”Verdensaltet, Kosmos er en uendelig enhed, som udgør et altomfattende væsen som består af alle eksisterende levende væsener. Disse er organiserede som Liv inden i Liv. Det vil sige, at hvert eneste levende væsen både er et makrovæsen, som giver livsrum til mikrovæsener, – og et mikrovæsen, som får livsrum af et større makrovæsen. På denne måde er alle levende væsener urokkeligt livsbetingende for hinanden.” – En organisk og holistisk struktur.
Livsenhedsprincippet er ansvarligt for den manifesterede virkeligheds fraktale natur, dens opdelning i enheder af enhver form, inklusive organismer for levende væsener. Med andre ord betyder dette, at det levende Kosmos på det manifesterede plan har opsplittet og struktureret sig selv i livsenheder; tre-enige ”livskvanter” dvs. levende væsener. Komplementariteten af helhed/enhed og dualititet/separation, samt “the Structure of Entanglement” (strukturen for “sammenkobling”) dannes og udtrykkes hovedsageligt gennem livsenhedsprincippet.

Subprincip:
– Organismeprincippet: omfatter syv forskellige hovedprincipper for organismer. Disse syv hovedprincipper gentager sig i fornyede og varierende versioner i det uendelige, både “opad” i makrokosmos og “nedad” i mikrokosmos. De syv grundlæggende organismeprincipper er kendt for os som følgende ”enheder”: 1. elementærpartikler, 2. celler, 3. organer, 4. organismer, 5. planeter, 6. solsystemer, 7. galakser. Der findes adskillige mellemprincipper og variantprincipper ud over de nævnte syv hovedprincipper.

Talentkerneprincippet – effekt: alle former for akkumulering af oplevelser, erfaringer, færdigheder og egenskaber i stabile lagringsenheder, såkaldte talentkerner. Talentkernerne lagrer, akkumulerer og behandler alle vores individuelle oplevelser, erfaringer, færdigheder og egenskaber mm, så vi kan genbruge og udvikle dem, og tage dem med os fra liv til liv. Talentkernerne er en absolut forudsætning for alle livsformers udvikling og evolutionsprocesser.
Meget kort sagt, kan en talentkerne generelt, beskrives som et organisk parafysisk kraftcenter, der inkluderer erfaringer (færdigheder eller egenskaber), som det levende væsen har udviklet og erhvervet inden for visse områder under dets evige eksistens. Disse erfaringer og kunskaber (færdigheder eller egenskaber) er transformeret til kodificerede vibrationsmønstre, der indeholder de “data” eller “programmer”, som respektive talentkerne “håndterer og administrerer”.
Der findes forskellige typer talentkerner, som alle findes i det såkaldte skæbneelement i evighedskroppen/ evighedslegemet (område d (Xom3)). Skæbneelementet med tilhørende talentkerner kan sammenlignes med en organisk harddisk med holografisk struktur og uendelig kapacitet hvor lagring og akkumulering foregår i tre forskellige former:
1. erindringstalentkerner, 2. manuelle aktivitets-organtalentkerner, 3. autonome organtalentkerner.

Not. I denne sammenhæng skal det også nævnes, at de seks spiralcentre også kaldes for grundtalentkerner, hvilke dog er af en anden type. Det er via disse grundtalantkerner/ spiralcentre at moderenergien opdeles og konverteres til de seks grundenergier/ arbejdsenergier, dvs. det såkaldte ”split” af moderenergien (the split of the mother energy). De ovennævnte talentkerner (erindringstalentkerner, manuelle aktivitets-organtalentkerner og autonome organtalentkerner) er integreret med de seks grundtalentkerner/ spiralcentre i evighedskroppen (i skæbneelementet, område d (Xom3)


– Erindringstalentkernerne (E-TK) lagrer erfaringer og minder fra individets løbende livsoplevelse. E-TK har stor betydning for perceptionsprocessen og skabelsen af qualia og livsoplevelse. Tilsammen udgør E-TK et unikt individuelt perceptionsarkiv*, hvor alle vores tidligere oplevelser er lagrede. Informationen, der er samlet i disse E-TK, giver resonans til nye indkommende objektive impulser og påvirker, hvordan vi transformerer, fortolker og reagerer på stimuli, dvs. transformation af objektiv virkelighed til personlig subjektiv virkelighed (Reality-Consciousness Transformation Process, X-RCT Process).
Erindringstalentkernerne bearbejdes konstant (under moderenergiens inflydelse) og gennemgår over tid en kosmisk kemisk proces, der resulterer i specielle “forædlede” E-TK, kaldet guldkopier. Disse guldkopier giver ophav til en tilstand af lykke og intens nydelse, der dominerer i salighedsriget/ mineralriget.
* perceptionsarkiv (T&L), sanseregister (PBJ), erindringskartotek (M) se Teminologi.

– Manuelle aktivitets-organtalentkerner (MAO-TK) lagrer indøvede og indlærde aktivitetsprogrammer, dvs. færdigheder, som individet opbygger og udvikler gennem træning (f.eks. cykling, læsning, instrumentspil, visse kropsfunktioner osv.) Opbygning og udvikling af en MAO-TK omfatter tre hovedstadier, meget kort beskrevet nedenfor:
A-stadie, intressestadie; individet har en interesse/lyst – dagsbevidst vilje og lyst, begær, ønske om at opnå en bestemt funktion eller færdighed.
B-stadie, trænings-/øvelsesstadie; individet træner – dagsbevidst aktiv træning, stræben og praksis der stimulerer talentkerneopbygningen.
C-stadie, automatfunktionsstadie; individet har opnået færdighed – “genistadie”, funktionen/ færdigheden er blevet automatfunktion, dvs. fungerer automatisk, hvor der ikke behøves dagsbevidst koncentration til udførelsen.

– Autonome Organtalentkerner (AO-TK) indeholder information til skabelse og udvikling af parafysiske og fysiske organer og organismer. AO-TK er afgørende for hvordan alt liv tager form, vokser og udvikler sig på sin specifikke måde (afviser den traditionelle teori, om at al udviklings- og komplekse formskabende processer kun er genetisk programmerede). De primære udviklings- og formskabende processer, med al den underliggende information, findes akkumuleret i organtalentkernerne og aktiveres på det parafysiske niveau. Talentkernerne danner og udvikler et specifikt individuelt paragenetisk kraftfelt, der har stor betydning for hver reinkarnationsproces, som individet gennemgår.
De autonome organtalentkerner skabes på de parafysiske eksistensplan inden den kommende overgang til et nyt organismeprincip. Disse nye AO-TK er specialiserede og tilpasset den nye organismestruktur med dens grundlæggende og essentielle funktioner, egenskaber og fremtidige udvikling. De nye AO-TK indeholder komplette programmer, der senere aktiveres og fungerer fuldstændigt automatisk i det nye organismeprincip som realiseres i fysisk materie, og sker helt uden individets dagsbevidste viljeføring og medvirken, læs mere (eng. tekst).

Tilføjelse: Talentkerneprincippet er yderligere relevant indenfor området epigenetik, idet de genererede talentkerner har indflydelse på DNA-spiralens gener. Nemlig på den måde, at talentkernerne “oppefra” definerer og fremtvinger nye geners tilsynekomst i DNA-spiralen, der i samme forbindelse kan ses som et neutralt “keyboard”, talentkernerne kan “spille på” og herved medvirke til at bestemme “musikken”; dvs. det faktiske evolutionsforløb. Talentkerneprincippet bidrager også til at forklare de såkaldte “spring” i evolutionen, repræsenteret ved nye arters relativt pludselige tilsynekomst, subsidiært uddøende arters genkomst i evolutionen som nye arter i nye udviklingsbaner via træk på dén store talentkernepulje, de til overflod har med sig fra deres tidligere eksistens (beskrevet i detaljer af Per Bruus-Jensen eksempelvis i bogen Projekt LIV der illustrerer den Kosmiske Evolution).

Udvikling- Beskyttelse- og Forældreprincippet – effekt:alle former for udvikling (fx. fysisk, biologisk, psykisk, emotionel, intellektuel), beskyttelse, forældreskab, omsorg og pleje, lederskab, guiding, undervisning, skole og uddannelsessystemer, etc., princippet indebærer også en overordnet beskyttelse og ansvar for udviklingen i et større perspektiv inclusive evolutionen. I denne sammenhæng skal nævnes det, Martinus kalder det ”religiøse princip”. Dette indebærer vejledning via såkaldte verdensimpulser fra højere tilværelsesplaner/ eksistensplaner, der også formidles på jorden via “lærere/ forgængere” på forskellige områder, som successivt tilpasses vores nuværende udviklingsniveau. Denne guidning stimulerer bevidsthedsudviklingen fra et trosstadie; troen på en guddom, videre til materialisme og ateisme, og derfra til kosmisk bevidsthed. Fra tro til viden …
(Martinus benævner dette princip ”Verdensgenløsningsprincippet” samt også ”Forældreprincippet”, NCP X-AIONS, Therner & Løth anvender begrebet ”Udvikling- Beskyttelse- og Forældreprincippet”.)