De Kosmiske Grundenergier

– Oversigt –

Therner & Løth

Kort Introduktion: Martinus præsenterer et helt nyt energibegreb; de syv ekstremt subtile kvalitative ”Grundenergier” (elementar-energier) med forskellige specifikke egenskaber. Alt skabt i tilværelsen, dvs. det manifesterede multidimensionelle Kosmos, består af disse kvalitative grundenergier; alt fra den mest massive fysiske materie til det mest subtile, der eksisterer – herunder vort eget bevidsthedsliv (tanker, følelser, erindringer m.m.). Vi genfinder dem altså i alt og overalt i, både i den ydre verden og i vor indre verden. Grundenergierne forekommer aldrig hver for sig i rendyrket form, men optræder altid i forskellige indbyrdes kombinationer, Martinus benævner dette område “Kosmisk Kemi”, (se “Begrebet Kosmisk Kemi”, af Per Bruus-Jensen)
De syv grundenergier har specifikke kvaliteter og egenskaber samt forskellige gennemslagskræfter relativt til hinanden og Martinus tildelte dem derfor forskellige signaturfarver og talværdier som han selv gennemført anvendte i sine symboler. Martinus navngav grundenergierne efter hvordan deres respektive egenskaber og kvaliteter fremtræder i den fysiske verden vi kender og oplever, samt virkningerne af deres tilstedeværelse og aktivitet i vores kroppe og bevidsthed.

Kort resumé af de syv kvalitative Kosmiske Grundenergier

Vi henviser også til Supplementary*, section 11: the Cosmic Basic Energies/ Fundamental Energies – Classification.
(*Supplementary Information to Ontological Presentations)

De syv kvalitative Grundenergier; energi navn, signaturfarve, talværdi der illustrerer den relative styrke og relative gennemslagskraft og en meget kort beskrivelse af energiens egenskaber samt nogle eksempler, hvor den beskrevne energi dominerer, (se også tabel “The Basic Energies – Overview”).

Moderenergien (violet, 420) – den primære energi: 1. Genererer, regulerer og koordinerer de øvrige seks grundenergier, også kaldt “arbejdsenergier”. 2. Besidder og opererer via et antal såkaldte Kosmiske Skabeprincipper, også benævnt Morphogenetiske Effektkonstanter; dvs. formgivende og strukturerende kræfter der opretholder og organiserer livet og virkeligheden, se “De Kosmiske Skabeprincipper” (skaberprincipper). Læs mere om Moderenegien.

Instinktenergien (rød, 20): automatik, automation, autonomi, automatiske funktioner, tropismer, vanemønstre, rutiner, virtuositet, traditionalisme, ritualer, anelse, tro, ligeledes fanatisme og dogmatisme.

Tyngdeenergien/ Ekspansionsenergien (orange, 40) – også kaldet action-energy: ekspansion, dynamik, “aktion”, manifestation, udadrettet aktivitet, eksplosion, acceleration, varme, hovedkomponent i fysisk materie, “masse-funktion”*; hovedansvarlig for det, vi benævner masse (hvilemasse/ vægt/ tyngde) samt Higgs felt.
I bevidstheden, emotionelt kommer tyngdeenergien/ expansionsenergien til udtryk som aggressivitet, hensynsløshed, egoisme, destruktive handlinger, og også at skade og dræbe andre levende væsner.

Tyngdeenergiens/ ekspansionsenergiens modsatte egenskaber indehaves af:

Følelsesenergien/ Kontraktionsenergien (gul, 60) – også kaldet perception-energy: kontraktion, perception, sansning, reception, registrering og regulering af dynamik, indadettet aktivitet, implosion, retardation, kulde, kondenserende effekt, “gravitations-funktion”*.
I bevidstheden, emotionelt kommer kontraktionsenergien/ følelsesenergien til udtryk som følsomhed, empati, sympati, altruisme, livgivende og kærlige handlinger og aktiviteter.

* Supplerende information vedrørende ekspansionsenergien/ tyngdeenergien og kontraktionsenergien/ følelsesenergien: Interaktionen og spændingen mellem disse to modsatte, “antagonistiske” energier udgør grundlaget for hvad fysikerne kalder kraft, partikler og stof/fysisk materie. Kort sagt: den dynamiske ekspansionsenergi tjener, under indflydelse af kontraktionsenergien, som hovedkomponent i fysisk materie og er dermed også ansvarlig for, hvad vi definerer som masse og Higgs felt. Fysisk materie er m.a.o. et produkt af ekspansionsenergi (“masse-funktion”) der kondenseres af kontraktionsenergi (“gravitations-funktion”). Se Fysiken, Martinus Kosmologi och Teorin om Allt  – GrundEnergiTeorin/GET, (Physics, Martinus Cosmology and The Theory of Everything – The Fundamental Energy Theory/FET)

Intelligensenergien (grøn, 80): analyse, logik, fornuft, rationalitet, hensigtsmæssighed, effektivitet, genkendelse/ identifikation, refleksion, beregning, fremsyn, forestillingsevne.

Intuitionsenergien (120, blå): syntese, kvintessens, umiddelbar forståelse, direkte viden og indsigt, gennemskuende, klarsyn, genial design- og idéskabelse, fuldkommen og konstruktiv kreativitet.

Hukommelsesenergien (lys indigo, 100) – også kaldet “salighedsenergi”: akkumulation, bevarelse, arkivering, fiksering, tilbageblik, erindring, erfaring. Hukommelsesenergien er dominerende i oplevelser af intens nydelse og lykke, der er baseret på hvad Martinus benævner “guld-kopier”; kosmisk kemisk bearbejdede og raffinerede sektioner af akkumulerede erfaringer/ oplevelser/ minder (se Talentkerneprincippet; erindringstalentkerner).

The Basic Energies - Overview table NCP X-AIONS

The Basic Energies – Overview table NCP X-AIONS