De Kosmiske Skaberprincipper (skabeprinciper)

Morfogenetiske Effektkonstanter
– Oversigt –

“Skabeprincip” er Martinus original begreb, i oversættelser og omtale “skaberprincip”.

Kort introduktion: Moderenergien, den primære grundenergi (se “De Kosmiske Kvalitative Grundenergier”) indehaver og fungerer via en række “Kosmiske Skaberprincipper” (skabeprincipper), også kaldet morfogenetiske effektkonstanter; formgivende og strukturerende kræfter, der opretholder og organiserer livet og virkeligheden. Vi kan empirisk observere virkningerne af disse morfogenetiske effektkonstanter, f.eks. i det vi kalder naturlover og naturkonstanter med deres ekstremt finstemte præcision og eksakthed osv. Det manifesterede multidimensionelle Kosmos er et resultat af de kosmiske skaberprincipper.

De Kosmiske Skaberprincipper/ morfogenetiske effektkonstanter fungerer som “transformationsprocesser”, der resulterer i kontraster til X0-naturen:

• Helhed → Livsenheder, separation, (opdeling i enheder/ kvanter)
• Tomhed → Energi, materie
• Stilhed → Bevægelse
• Uendelighed → Rum
• Evighed → Tid

Det skal fremhæves, at skaberprincipperne samvirker (dvs. de fungerer ikke selvstændigt og uafhængigt af hinanden). Alle effekter af skaberprincipperne skyldes interaktion mellem flere principper. Sammenstillingen nedenfor beskriver hovedeffekterne af de forskellige skaberprincipper, hvilket også fremgår af navnet på hvert enkelt princip.

Oversigt – Signalement af nogle af de vigtigste Kosmiske Skaberprincipper (Skabeprincipper)
– Morfogenetiske Effektkonstanter:

Vi henviser også til Supplementary*, section 12: the Cosmic Creative Principles/ the Morphogenetic Effect Constants – Classification.
(*Supplementary Information to Ontological Presentations)

Polprincippet – effekt: alle polære tilstande, f.eks. plus/minus, nord/syd, hankøn/hunkøn, afsendelse/modtagelse af energi, dvs. giver Jeget (X1) mulighed for at sende energi og modtage energi. Udgør således en forudsætning for 1. skabelse, dvs. afsendelse af energi; udadgående aktivitet, manifestation og 2. oplevelse, dvs. modtagelse af energi; indadgående aktivitet, perception.
Den s.k. maskuline resp. feminine pol er også afgørende for seksualitet og køn, såvel som de er nødvendige for den fysiske reproduktion.

Kontrastprincippet – effekt: alle kontraster og modsætningsforhold, f.eks. dag/nat, lys/mørke, sort/hvidt, surt/sødt, godt/ondt, smukt/grimt, glæde/sorg, etc. Kontrastprincippet indebærer enkelt udtrykt forskelligheder og variationer i de kvalitative grundenergiers frekvenser, vibrationsfelter og kombinationer, og er en absolut forudsætning for, at noget overhovedet kan registreres og opfattes af nogen – uden kontrast ingen oplevelse. Kontrastprincippet indebærer i grunden statiske kontrastforhold, som gradvist bliver dynamiseret via interaktion med forandrings- og fornyelsesprincippet se nedenfor.

Sub-princip:
– Forandrings- og Fornyelsesprincippet/ Sult- og Mættelsesprincippet (Hunger- og Mættelsesprincippet): specificerer ur-begæret, viljeføring, intention, målrettethed, fornyelse og variation af livsoplevelse, udvikling, dynamiske kontrastvirkninger, forandrings- og fornyelseseffekter både eksterne (omgivelser, miljø) og interne (mentale, psykologiske) samt i den individuelle organiske struktur, organismudvikling. Som det fremgår af navnet på princippet, kan det illustreres lidt forenklet med sultfase, efterfulgt af mæthedsfase, efterfulgt af ny sult, ny mæthed, ny sult …

Perspektivprincippet – effekt: alle perspektiviske effekter, f.eks. proportioner, dimensioner, graderinger, hierarkiske systemer etc. Gennem perspektivprincippet oplever vi forhold i tilstand, størrelse og afstand osv. Kan enkelt illustreres med størrelse og afstandsforhold i rum og tid, såsom oplevelsen (X3 subj.) af at et objekt bliver mindre, når afstanden til objektet øges, og oplevelsen af fortid, nutid, fremtid, oplevelse af en begyndelse og slutning.
Det er umuligt at opleve den ubegrænsede initiale virkelighed (X0-naturen) som den er dvs. uendelighed, evighed, tomhed, stilhed, helhed. Perspektivprincippet indebærer, at Jeget (X1) oplever virkeligheden i form af begrænsninger, der er en af forudsætningerne for perception og livsoplevelse (X3 subj.) Al oplevelse er transformerede og begrænsede versioner af den ubegrænsede X0-natur.

Bevægelsesprincippet – effekt: alle bevægelsesformer. Alt skabt (X3) er udtryk for liv og involverer bevægelse. Skabelse involverer energiomsætning og manifesterer sig i praksis som bevægelse, nemlig via de fem universelle bevægelsesarter: stambevægelsen (den primære bevægelse) indebærer positionel bevægelse “fra A til B”, samt de fire “aflæggerbevægelser” (afledte af stambevægelsen), hvilke vi i vores fysiske verden kender som 2.rum, 3.tid, 4.transformation/ forandring/ forvandling, 5.materie.
Stambevæglsen har både subjektiv og objektiv status, mens de fire aflæggerbevægelser er subjektive versioner (X3 subj.) og derved alternative repræsentationer af den objektive stambevægelse (X3 obj.), transformeret af X1 i interaktion med X2.
Martinus betoner at livets fornemmste kendetegn er bevægelse – bevægelse er det ultimative udtryk for liv – og endvidere at alle bevægelser i det uendlige Kosmos neutraliserer hinanden, hvilket bekræfter den bagvedligende og altomfattende X0-natur, dvs. tomhed og stilhed.

Kredsløbsprincippet – effekt: strukturer bevægelse i kredsløb, alle kredsløbsformer. Ale bevægelser går i kredsløb. I absolut forstand eksisterer den lige eller rette linje nemlig ikke, idet den altid udgør en del af et kredsløb. Hele verdensaltets bevægelsesarter befinder sig i cirkelbaner, dvs. hver eneste bevægelse i Kosmos danner en cirkulær bane – Loven for bevægelse, (Martinus’ symbol no 15). Hvis energierne ikke var bundne i kredsløb, ville der ikke være noget liv.

Sub-principper:
– Reinkarnationsprincippet: i perioder af vores evige evolutionsproces lever vi skiftevis i en fysisk verden og en parafysisk verden, i disse perioder er reinkarnation en nødvendighed. Reinkarnationsprincippet fungerer bl.a. som “livs-fornyer” (udskiftning og fornyelse af fysiske organismer), i den fysiske verden og er vigtigt for os i vores evolution mod højere livsformer.
– Karma eller Skæbeneprincippet: alt, både positivt og negativt, vi “sender ud”, (handlinger, tanker, følelser etc.) kommer før eller siden tilbage. Energierne vill altid komme tilbage til deres ophav i en eller anden form – Loven om årsag og virkning/ Karmaloven.

Livsenhedsprincippet/ Energi- og Livsenhedsprincippet / Materie- og Livsenhedsprincippet – effekt: opdeling af helheden og strukturering af energi i enheder, organisering og strukturering i livsenheder, (energienheder) f.eks.: elementærpartikler, celler, organer, organismer, planeter, sole, galakser. Livet organiserer sig som ”liv inden i liv”, og dermed i fælles interaktion og indbyrdes afhængighed. Alle levende væsener er udødelige livsenheder i det uendelige, multidimensionelle og altomfattende Kosmos.
Martinus illustrerer livsenhedsprincippet i symbol no 7, indledende resumé: ”Verdensaltet, Kosmos er en uendelig enhed, som udgør et altomfattende væsen som består af alle eksisterende levende væsener. Disse er organiserede som Liv inden i Liv. Det vil sige, at hvert eneste levende væsen både er et makrovæsen, som giver livsrum til mikrovæsener, – og et mikrovæsen, som får livsrum af et større makrovæsen. På denne måde er alle levende væsener urokkeligt livsbetingende for hinanden.”
Livsenhedsprincippet er ansvarligt for den manifesterede virkeligheds fraktale natur, dens opdelning i enheder af enhver form, inklusive organismer for levende væsener. Med andre ord betyder dette, at det levende Kosmos på det manifesterede plan har opsplittet og struktureret sig selv i livsenheder; tre-enige ”livskvanter” dvs. levende væsener. Komplementariteten af helhed/enhed og dualititet/separation, samt “the Structure of Entanglement” (strukturen for “sammenkobling”) dannes og udtrykkes hovedsageligt gennem livsenhedsprincippet.

Sub-princip:
– Organismeprincippet: omfatter syv forskellige hovedprincipper for organismer. Disse syv hovedprincipper gentager sig i forskellige versioner i det uendelige, både “opad” i makrokosmos og “nedad” i mikrokosmos. De syv grundlæggende organismeprincipper er kendt for os som følgende ”enheder”: 1. elementærpartikler, 2. celler, 3. organer, 4. organismer, 5. planeter, 6. solsystemer, 7. galakser. Der findes adskillige mellemprincipper og variantprincipper ud over de nævnte syv hovedprincipper.

Talentkerneprincippet – effekt: alle former for erfaringsakkumulering i stabile lagringsenheder, såkaldte talentkerner. Talentkernernes vigtigste funktion er at lagre og akkumulere alle vores oplevelser, erfaringer, egenskaber og andre færdigheder, så vi kan genbruge og udvikle dem, samt tage dem med os fra liv til liv. Talentkernerne er en absolut forudsætning for alle livsformers udvikling og evolutionsprocesser.
Kort sagt kan en talentkerne beskrives som et organisk parafysisk kraftcenter, der inkluderer alle de erfaringer, et levende væsen har erhvervet inden for visse områder under dets evige eksistens. Al denne erfaring og viden er transformeret til kodificerede vibrationsmønstre, der indeholder de “data” eller “programmer”, som respektive talentkerne “administrerer”.
Talentkernerne er af stor betydning for perceptionsprocessen og skabelsen af qualia, livsoplevelse. En speciel type talentkerner danner et personligt “sanseregister”, hvor alle vores tidligere oplevelser er lagrede. Informationen, der er samlet i disse talentkerner, giver resonans til nye indkommende objektive impulser og påvirker, hvordan vi transformerer, fortolker og reagerer på stimuli, dvs. transformation af objektiv virkelighed til personlig subjektiv virkelighed (Reality-Consciousness Transformation Process, X-RCT Process).
Specielle såkaldte organ-talentkerner indeholder information til skabelse og udvikling af organismer. Talentkernerne er afgørende for hvordan alt liv tager sin form, vokser og udvikler sig på sin specifikke måde (afviser den traditionelle teori om at al udviklings- og komplekse formskabende processer kun er genetisk programmerede). De primære udviklings- og formskabende processer med al deres underliggende information, findes akkumulerede i organ-talentkernerne og aktiveres på det parafysiske niveau.

Tilføjelse: Talentkerneprincippet er yderligere relevant indenfor området epigenetik, idet de genererede talentkerner har indflydelse på DNA-spiralens gener. Nemlig på den måde, at talentkernerne “oppefra” definerer og fremtvinger nye geners tilsynekomst i DNA-spiralen, der i samme forbindelse kan ses som et neutralt “keyboard”, talentkernerne kan “spille på” og herved medvirke til at bestemme “musikken”; dvs. det faktiske evolutionsforløb. Talentkerneprincippet bidrager også til at forklare de såkaldte “spring” i evolutionen, repræsenteret ved nye arters relativt pludselige tilsynekomst, subsidiært uddøende arters genkomst i evolutionen som nye arter i nye udviklingsbaner via træk på dén store talentkernepulje, de til overflod har med sig fra deres tidligere eksistens (beskrevet i detaljer af Per Bruus-Jensen eksempelvis i bogen Projekt LIV der illustrerer den Kosmiske Evolution).

Udvikling- Beskyttelse- og Forældreprincippet – effekt: alle former for udvikling (fx. fysisk, biologisk, psykisk, emotionel, intellektuel), beskyttelse, forældreskab, omsorg og pleje, lederskab, guiding, undervisning, skole og uddannelsessystemer, etc., princippet indebærer også en overordnet beskyttelse og ansvar for udviklingen i et større perspektiv inclusive evolutionen.
(Martinus benævner dette princip ”Verdensgenløsningsprincippet” samt også ”Forældreprincippet”, NCP X-AIONS, Therner & Løth anvender begrebet ”Udvikling- Beskyttelse- og Forældreprincippet”.)