Del 1
Indledning – Baggrund og Ontologisk Perspektiv

Til trods for at naturvidenskaben har skabt grundlaget for vores moderne, teknologiske samfund, kan den ikke forklare hvad den fysiske verden dybest set består af eller hvad den egentlig er. Fysikerne siger at 95% af universet består af noget, for os ukendt, såkaldt mørk energi og mørk materie. Det samme gælder mht. begrebet bevidsthed, som traditionel videnskab ikke kan forklare. Det betyder, at både vores ydre verden og vores indre verden faktisk er et mysterium. Martinus Kosmologi – repræsenterende Det Kosmiske Verdensbillede – omfatter en helt ny virkelighedsbeskrivelse, der giver logiske og konsistente svar på de ovennævnte grundlæggende spørgsmål og kaster dermed også lys over den verdensberømte fysiker og matematiker Stephen Hawkings fundering: “Vi ved nu i store træk hvordan universet fungerer. Men vi ved ikke, hvorfor det fungerer. Eller hvorfor det overhovedet eksisterer …”

Dancer-in-Cosmos-NCP-X-AIONS

Martinus indskriver sig i en lang tradition af mystikere* og intuitionsfilosoffer, som hævder, at de via deres eget indre råder over en intuitionsbaseret indsigt i, hvad verden og bevidstheden dybest set er, og derved sidder inde med en mere eller mindre overordnet viden om hvordan livet og tilværelsen er ‘konstrueret’. Det specielle ved Martinus arbejde er, at det præsenterer en meget logisk og omfattende virkelighedsbeskrivelse, som gør det muligt for læseren at tilegne sig forståelsen af verdensaltet som et bevidst, evigt og uendeligt, mulitdimensionalt Kosmos der fungerer via lovbundethed og evige principper.

*) Ordet mystiker er afledt af det græske “mystés”, dvs. én, der har sin viden inde fra sig selv; fra sit eget indre, uafhængigt af skoling etc. Mystikere har eksisteret til alle tider og i alle kulturer. De hævder bl.a. at universet – ja, hele verdensaltet – er en levende organisme med livsoplevelse og bevidsthed, samt at der er en mening med livet.

Som nævnt i forbindelse med siden: Præsentation af New Cosmic Paradigm under afsnittet Martinus – Martinus Kosmologi beskriver Martinus (1890-1981) sig selv som en ubelæst mand, og skoleundervisningen, han fik som barn, var meget begrænset. I foråret 1921 prøvede han at meditere, og i forbindelse med dette fik han helt uventet flere intuitionsbaserede oplevelser og opnåede i forbindelse hermed en udvidet bevidsthedstilstand som et udslag af noget, han senere kaldte “kosmiske bevidsthed“. Dette ledte til en gennemgribende forandring af ham, der bl.a. indebar, at han via intuition havde adgang til en universel og altomfattende informations- og vidensbank – et visdomsocean, for at anvende hans egne ord.

I 1958 gav Martinus sin elev og senere medarbejder Per Bruus-Jensen/PBJ (1932-) til opgave at systematisere og forbinde resultatet af sin egen intuitive viden med moderne videnskab og underviste gennem et decennium dagligt PBJ med henblik på dette. PBJ har siden brugt det meste af sit liv til at systematisere, præcisere og videreudvikle Martinus’ dybe, intuitive viden og i samme forbindelse kæde den sammen med forskellige områder inden for naturvidenskaben, hvorved den gamle visdoms- og erkendelsestradition træder frem på en ny, omfattende og detaljeret måde, der imødekommer såvel den moderne naturvidenskabs store spørgsmål som menneskehedens behov for et nyt verdensbillede med tilhørende virkelighedsbeskrivelse. Se også Præsentation af New Cosmic Paradigm under afsnittet Martinus og Per Bruus-Jensen — Det Kosmiske Verdensbillede.

I denne sammenhæng henviser vi til både Martinus’ og Per Bruus-Jensens arbejder – ikke mindst følgende af PBJ, der giver en systematisk og detaljeret beskrivelse af det Kosmiske Verdensbillede og dets fundament: “X” – en komplet indføring i Martinus Kosmologi (“X-værket”); 4 bind, ca. 2000 sider, samt Eksistens og Udødelighed – om Erkendelseslæren i Martinus Kosmologi; 2 bind, ca. 600 sider. Sidstnævnte værk rummer også et meget aktuelt og kvalificeret opgør med den neo-darwinistiske evolutionsteori og præsenterer som alternativ Martinus’ udviklingslære, iflg. hvilken evolutionen er et bevidst projekt, som er initieret og forberedt i høje parafysiske verdeners højfrekvente dimensioner, dette emne fremlægges i øvrigt i en selvstændig bog med titlen Projekt Liv (2012).

For yderligere information se SHOP & BOG-præsentationerhvor samtlige Per Bruus-Jensens titler præsenteres udførligt.

Vi skal nu særdeles summarisk se lidt nærmere på nogle dele af ontologien i det Kosmiske Verdensbillede, således som den fremgår af såvel Martinus’ som Per Bruus-Jensens værker.

Martinus © Martinus Institut DK

Martinus 1934

X-verket af Per Bruus Jensen

X – En komplet indføring i Martinus Kosmologi – X-verket, vol 1-4

Per Bruus-Jensen NCP X-AIONS

Per Bruus-Jensen 1972

X-Strukturen: den Grundlæggende Struktur for Virkeligheden, Livet og Bevidstheden

Den grundlæggende, initiale virkelighed er i sin basale natur Noget immaterielt, en verden af tomhed og stillhed. (Da denne primære basale form er ukendt for mennesket, valgte Martinus at udtrykke dette samt livet og virkelighedens natur og struktur med bogstavet X.) X-strukturen udgør selve urgrunden for Virkeligheden, Livet og Bevidstheden – ja, for alt, som eksisterer. Denne fundamentale såkaldte X-struktur er i princippet den samme for alt liv på alle niveauer, herunder det uendelige Kosmos – og aktiverer og transformerer tomheden og stilheden til energi, kraft, bevægelse, materie og livsoplevelse/ bevidsthed. Eksistensens urdomæne ”X0” er en alltomfattende, unmanifesteret verden af tomhed og absolut stilhed; en verden, der i ”virtuel form” rummer et uendeligt potentiale af skabende muligheder og aktiverer konstant et udeleligt, integreret triplementært (tre-enigt) funktionsprincip “X”, der omfatter tre funktiosnaspekter (de tre forskellige operationelle roller):

X1 – det skabende og oplevende Nogot (subjektet/”Jeget”) – tomhed, stilhed
X2 – detta Nogets skabe- og oplevelsesevne – energi (de kvalitative kosmiske grundenergier)
X3 – det skabte og livsoplevelsen, d.v.s. X3 = resultatet af interaktionen mellem subjektet (X1) dets skabe- og oplevelsesevne (X2) repræsenteret ved bevægelse, inklusive den materielle illusion som objektiv virkelighed (X3 obj.) på den ene side – og oplevelsen af denne objektive virkelighed som subjektiv virkelighed ”qualia”/ bevidsthed (X3 subj.) på den anden side. X3 = energiomsætning: X3 obj. = bevægelse, X3 subj. = oplevelse af bevægelse, qualia.

X-Strukturen fremviser også de syv ekstremt subtile, kvalitative “grundenergier” (elementarenergier) med deres specifikke egenskaber. Alt i tilværelsen består af nævnte grundenergier – fra de mest subtile, såsom vort bevidsthedsliv, tanker, følelser, erindringer, osv., til det mest massive såsom fysisk materie, sorte huller, etc. En af grundenergierne, den primære elementarenergi (“moderenergien”), rummer og virker via en række såkaldte “kosmiske skabeprincipper” eller morfogenetiske effektkonstanter med hver deres særlige egenskaber; dvs. udgør formgivende og strukturerende kræfter, som opretholder og organiserer livet og virkeligheden. Vi kan empirisk konstatere virkningerne af disse morfogenetiske effektkonstanter, blandt andet i form af det, vi kalder naturlovene og naturkonstanter med deres yderst delikate præcision og nøjagtighed, osv. Skabelse involverer energiomsætning og manifesterer sig i praksis som bevægelse, nemlig via de fem universelle bevægelsesarter: 1. Stambevæglsen (den primære bevæglse, positionell bevægelse “fra A til B”) samt de fire “aflæggerbevægelser” (afledte af stambevæglsen), hvilke vi kalder: 2.Rum, 3.Tid, 4.Transformation/ Forandring/ Forvandling, 5.Materie. Livets fornemste kendetegn er netop bevægelse – bevægelse er det ultimative udtryk for liv. Bemærk, at alle bevægelser i Kosmos neutraliserer hverandre, hvilket bekræfter den altomfattende X0-natur (tomhed og stilhed).

Meget kort om Grundenergierne og de Kosmiske Skabeprincipperne

I forbindelse med grundenergierne vil vi indledningsvis nævne, at Leif Pettersson i sin banebrydende bog Physics, Martinus Cosmology and The Theory of Everything (2012) præsenterende The Fundamental Energy Theory – FET, (svensk utgåva: Fysiken, Martinus Kosmologi och Teorin om Allt (2012) som beskriver to af grundenergierne: tyngdeenergien/ ekspansionsenergien respektive følelsesenergien/ kontraktionsenergien, hvilke tilsammen har en helt afgørende betydning for eksistensen af det, vi kalder fysisk materie. De subtile, kvalitative grundenergier udgør ‘materiale’ for alt i tilværelsen fra den meste massive fysiske materie til det mest subtile, der eksisterer – herunder vort eget bevidsthedsliv (tanker, følelser, erindringer m.m.). Vi genfinder dem altså i alt og overalt i universet, både i den ydre verden og i vor indre verden. Grundenergierne forekommer aldrig hver for sig i rendyrket form, men optræder altid i forskellige indbyrdes kombinationer. De nævnte energier har endvidere specifikke kvaliteter og egenskaber samt forskellige gennemslagskrafter relativt til hinanden og Martinus tildelte dem derfor forskellige siganturfarver och tal som han selv gennemført anvendte i sine symboler (Martinus har skabt et symbolværk Det Evige Verdensbillede i 4 bind + 2 bind publiceret efter hans død som middel til at anskueliggøre det Kosmiske Verdensbillede).

Neden for følger en kortfattet præsentation af de syv grundenergier: Energi navn – signatur farve – tal, der illustrerer den relative styrke og relative gennemslagskraft – en meget kort beskrivelse af energiens egenskaber samt nogle eksempler, hvor den beskrevne energi dominerer.

Moderenergien (violet, 420) – den primære energi: 1. Genererer, kontrollerer og koordinerer de øvrige 6 grundenergier, også benævnt arbejdsenergier. 2. Besidder og opererer via en række såkaldte Kosmiske Skabeprincipper, også benævnt Morphogenetiske Effektkonstanter; dvs. formgivende og strukturerende kræfter der opretholder og organiserer livet og virkeligheden. (Supplerende information vedrørende Modernergien følger neden.)

Instinktenergien (rød, 20): Automatik, automation, autonomi, automatiske funktioner, tropismer, vanemønstre, rutiner, virtuositet, traditionalisme, ritualer, anelse, tro, ligeledes fanatisme og dogmatisme.

Tyngdeenergien/Ekspansionsenergien (orange, 40) – også benævnt “aktions-energi”: Ekspansion, dynamik, “aktion”, manifestation, udadrettet aktivitet, eksplosion, acceleration, varme, hovedkomponent i fysisk materie, “masse-funktion”*; hovedansvarlig for det, vi benævner masse (hvilemasse/ vægt/ tyngde) samt Higgs felt. I bevidstheden, emotionelt kommer tyngdeenergien/ expansionsenergien til udtryk som aggressivitet, hensynsløshed, egoisme, destruktive og dræbende aktiviteter.

Tyngdeenergiens/ ekspansionsenergiens modsatte egenskaber indehaves af:

Følelsesenergien/Kontraktionsenergien (gul, 60) – også benævnt “perceptions-energi”: Kontraktion, perception, sansning, reception, registrering og regulering af dynamik, indadettet aktivitet, implosion, retardation, kulde, kondenserende effekt, “gravitations-funktion” *. I bevidstheden, emotionelt kommer kontraktionsenergien/følelsesenergien til udtryk som følsomhed, empati, altruism, livgivende og kærlige aktiviteter.

* Supplerende information vedrørende: ekspansionsenergien/ tyngdeenergien og kontraktionsenergien/ følelsesenergien: Interaktionen og spændingen mellem disse to antagonistiske energier udgør grundlaget for hvad fysikerne kalder kraft, partikler og stof/fysisk materie. Kort sagt: den dynamiske ekspansionsenergi tjener, under indflydelse af kontraktionsenergien, som hovedkomponent i fysisk materie og er dermed også ansvarlig for, hvad vi definerer som masse og Higgs felt. Fysisk materie er m.a.o. et produkt af ekspansionsenergi (“masse-funktion”/ “mass-function”) der kondenseres af kontraktionsenergi (“gravitations-funktion”/ “gravity-function”).  Fysiken, Martinus Kosmologi och Teorin om Allt  – GrundEnergiTeorin/GET, (Physics, Martinus Cosmology and The Theory of Everything – The Fundamental Energy Theory/FET)

Intelligensenergien (grøn, 80): Analyse, logik, fornuft, rationalitet, hensigtsmæssighed, effektivitet, genkendelse/ identifikation, refleksion, beregning, fremsyn, forestillingsevne.

Intuitionsenergien (120, blå): Syntese, kvintessens, umiddelbar forståelse, direkte viden og indsigt, gennemskuende, klarsyn, genial design- og idéskabelse, fuldkommen og konstruktiv kreativitet.

Hukommelsesenergien (lys indigo, 100) – også benævnt “salighedsenergie”: Akkumulation, bevarelse, arkivering, fiksering, tilbageblik, erindring, erfaring. Hukommelsesenergien er dominerende i oplevelser af intens nydelse og lykke, der er baseret på hvad Martinus benævner “guld-kopier”; kosmisk kemisk bearbejdede og raffinerede sektioner af akkumulerede erfaringer/ oplevelser/ memories.

Som nævnt ovenfor er Moderenergin den primære energi. Per Bruus-Jensen forklarer: Moderenergien er eksponent for samt kilde til de øvrige 6 grundenergier (arbejdsenergierne) takket være disses tilstedeværelse som potentialer i moderenergien, hvorfra de efter behov på kosmisk-kemisk vis kan tappes eller uddrages. Samtidigt er moderenergien også garant for eksistensen af en evig, kosmisk verdensorden (Kosmos hensigtsmæssige opbygning og funktionsmåde), idet denne iflg. Martinus er et produkt af de såkaldte kosmiske skabeprincipper, der ligeledes er potentialer i moderenergien og derfor specielt kendetegner denne.

At moderenergien rent faktisk sidder inde med denne både omfattende og gennemgribende indflydelse skyldes, at den som skabeevne/X2 betragtet både holistisk og fuldstændigt automatisk virker i overensstemmelse med et særligt ‘program‘. Mere præcist et særligt effekt-program. Og vel at mærke ikke noget tilfældigt program, men lige præcis dét program, der som absolut eneste mulighed tillader transformation af immateriel virkelighed til illusionistisk, materiel virkelighed, og i hvilken sammenhæng de såkaldte kosmiske skabeprincipper spiller rollen som særlige morfogenetiske effekt-konstanter.

I praksis fungerer summen af kosmiske skabeprincipper altså på moderenergiens vegne som en serie morfogenetiske og dermed formskabende effektkonstanter. Og set under denne synsvinkel er det nærliggende at tildele hvert enkelt skabeprincip navn efter den særlige effekt, det afstedkommer. Hvilket da også er den fremgangsmåde, Martinus har valgt, idet det skal tilføjes, at den kosmiske verdensorden i praksis hviler på langt flere skabeprincippers virksomhed, end der her kommer til udtryk. Nedenfor følger et signalement af nogle af de vigtigste skabeprincipper:

Polprincippet – effekt: alle polære tilstande, fx plus/minus, nord/syd, han/hun, afsendelse/modtagelse af energi etc.

Kontrastprincippet – effekt: alle kontraster og modsætningsforhold, fx dag/nat, lys/mørke, sort/hvidt, surt/sødt, godt/ondt, smukt/grimt, glæde/sorg, viden/uvidenhed etc., (uden kontrast, ingen oplevelse).

Perspektivprincippet – effekt: alle perspektiviske effekter herunder proportioner, dimensioner, størrelsesforhold, betydninger, hierarkiske systemer mv.

Bevægelsesprincippet – effekt: alle bevægelsesformer – de fem universelle bevægelsearter:: 1. Stambevæglsen (den primære bevæglse, positionell bevægelse “fra A til B”) samt de fire “aflæggerbevægelser” (afledte af stambevæglsen), hvilke vi kalder: 2. Rum, 3. Tid, 4. Transformation/ Forandring/ Forvandling, 5. Stof/ Materie.

Kredsløbsprincippet – effekt: alle kredsløbsformer, al bevægelse går i kredsløb. Hele verdensaltets bevægelsesarter befinder sig i cirkelbaner (se tilføjelse neden).

Tiføjelse:

– Reinkarnationsprincippet er nært beslægtet med Kredsløbsprincippet og fungerer bl.a. som “livs-fornyer” (udskiftning og fornyelse af fysiske organismer), i den fysiske verden og er dermed vigtigt for os i vores evolution mod højere livsformer.

– “Loven for Bevægelse” – al bevægelse går i kredsløb. I absolut forstand eksisterer den lige eller rette linje nemlig ikke, idet den altid udgør en del af et kredsløb. Hele verdensaltets bevægelsesarter befinder sig i cirkelbaner. Hvis energierne ikke var bundne i kredsløb, ville der hverken være livsoplevelse og skæbne eller bevidsthed og organismer. (Martinus’ symbol no 15, Det Evige Verdensbillede, bog 1.)

– “Karmaloven” alt (både positivt o negativt), vi “sender ud”, kommer tilbage til os – energierne vill altid komme tilbage til deres ophav i en eller anden form.

Stof- og Livsenhedsprincippet – effekt: stoffets/energiens opdeling i kvanter, partikler, celler, organer, organismer, planeter, sole, galakser etc. Princippet er ansvarligt for den manifeste virkeligheds fraktale og kvantiserede natur og præg. Altså dens opsplitning i enheder af enhver art. Herunder organismer for levende væsener. Dette fraktale præg er nemlig udtryk for, at det levende verdensalt på det manifeste plan har opsplittet sig selv i levende enheder – i tre-enige livskvanter eller levende væsener. Komplementariteten helhed/ enhed – dualititet/ separation) samt strukturen for “sammenkobling”/ “the Structure of Entanglement” dannes og udtrykkes hovedsageligt gennem denne skabeprincip/ effektkonstant.

Talentkerneprincippet – effekt: alle former for erfaringsakkumulering i stabile lagringsenheder – talentkerner – som muliggør og tilgodoser de pågældende erfaringers genanvendelse (vigtig for bl.a. indlæring, udvikling, evolution mv.). Talentkernerna muliggør bl.a. at vi tager vore erhvervede egenskaber, evner og færdigheder med os fra liv til liv, hvilket udgør en absolut forudsætning for vor udvikling. Som formskabende effektkonstant betragtet er talentkerneprincippet yderligere relevant for den nye epi-genetik, idet de resulterende talentkerner også øver indflydelse på de til DNA-spiralen knyttede gener. Nemlig på den måde, at talentkernerne så at sige “oppefra” definerer og fremtvinger nye geners tilsynekomst i DNA-spiralen, der i samme forbindelse kan ses som et neutralt “klaviatur”, talentkernerne kan “spille på” og herved på epigenetisk vis medvirke til at bestemme “musikken”. Altså det faktiske evolutionsforløb. Et princip, som også kan bidrage til at forklare de såkaldte “spring” i evolutionen, repræsenteret ved nye arters relativt pludselige tilsynekomst, subsidiært uddøende arters genkomst i evolutionen som nye arter i nye udviklingsbaner via træk på dén store talentkernepulje, de til overflod har med sig fra deres tidligere eksistens (beskrevet i detaljer af Per Bruus-Jensen eksempelvis i bogen Projekt LIV der illustrerer den Kosmiske Evolution).

“Forældreprincippet” – effekt: alle former for beskyttelse, omsorg, undervisning, læring, opfordring til praktisk træning, uddannelse mv.

Mer information om X-strukturen, Grundenergierne og de Kosmiske Skabeprincipperne: ONTOLOGI I – X-Strukturen og ONTOLOGI II  – X-Strukturen.

Ovenstående afslutter Del 1, det mere ontologiske afsnit i denne præsentation, hvilket – som vi igen betoner – udpræget summarisk skitserer nogle af de bærende faktorer i det Kosmiske Verdensbillede.

Symbolerne nedenfor (miniautrer) udgør nogle eksempler på Per Bruus-Jensens symboler illustrerende træk af Det Kosmiske Verdensbillede. Til symbolerne hører omfattende tekstforklaringer, hvilke ikke kan gengives i denne korte introduktion.

Per Bruus-Jensen Symbol 7
Per Bruus-Jensen Symbol 8
Per Bruus-Jensen Symbol 1
Per Bruus-Jensen Symbol 2
Per Bruus-Jensen Symbol 4

Del 2
Kort Beskrivende Ræsonnement – Hvad er Virkeligheden? Hvad er Bevidstheden? Hvad er Meningen med Livet?

Vi skal nu kort belyse essensen i Martinus Kosmologi ud fra tre for menneskehedens grundlæggende spørgsmål: Hvad er Virkeligheden? Hvad er Bevidstheden? Hvad er Meningen med Livet?

Hvad er Virkeligheden?

I hverdagen opleves den fysiske omverden som den “egentlige” virkelighed, hvori alt opstår og forgår. Den nye kvantefysik kan dog berette om at det faktisk ikke forholder sig så enkelt. Den fysiske verden består af kvanter, hvilke er de mindste energienheder (vi kender til) i det fysiske univers. Disse kvanter kan være flere steder samtidigt og er i stand til at være indbyrdes forbundne uafhængigt af tid og rum. Leif Pettersson beskriver bl.a. ud fra dette et kendt eksperiment (i Schweiz 2008) i den tidligere nævnte bog Physics, Martinus Cosmology and The Theory of Everything under afsnit 2.26 Photons puzzle scientists (Fotoner forbryllar forskare):

To fotoner, som “hører sammen” – dvs. er sammenflettede, som kvantefysikerne siger – adskilles fra hinanden ved at blive sendt af sted i forskellig retning. I eksperimentet, som udførtes i Geneve, sendtes den ene foton gennem et fiberoptisk kabel til byen Satigny og den anden til byen Jussy. Byerne ligger 18 kilometer fra hinanden. Da de to adskilte fotoner blev studeret med hensyn til hvorledes deres egenskaber varierede, blev det tydeligt, at den ene foton umiddelbart vidste hvad den anden blev udsat for. Hvilket er i overensstemmelse med gældende kvantemekaniske love. Skulle der finde informationsoverførsel sted mellem fotonerne, skulle den have sket mindst 100.000 gange hurtigere end lyset, hvilket iflg. fysikken er umuligt. Forskerne kan helt enkelt ikke forklare fænomenet. Den pågældende undersøgelse med tilhørende forskningsresultat findes publiceret i Nature vol. 454, 14. august 2008, side 861-864.

Det skal tilføjes, at Leif Pettersson udfra Martinus Kosmologi også præsenterer en forklaring på ovenstående. Det fysiske univers udgør imidlertid blot en lille dråbe i forhold til det såkaldte kvantevakuum, hvorfra alt fysisk synes at opstå.

Ifølge Martinus verdensbillede viser kvantefysikken hvorledes naturvidenskaben har nået en grænse mht. dette at foretage målinger i et “afstandsunivers“, og man begynder i stedet at bevæge sig ind i et “tilstandsunivers“. Situationen udtrykker rent faktisk overgangen fra et fysisk afstandsunivers til et parafysisk tilstandsunivers. Kvantevakuumet er således det første møde med denne overgang og repræsenterer indgangen til de nævnte tilstandsverdener/ -dimensioner uden for tid og rum.

Martinus beskriver hvorledes energi skabes gennem et samarbejde mellem evige principper, hvilket betyder, at den fysiske verden i grunden er en illusion. Den egentlige virkelighed er et evigt, levende “Jeg”, som er uforanderligt (absolut stilhed), og Martinus benævner det af samme grund som blot “et Noget, der ér” (X1). Jeget er den instans, som oplever livet, og som altid ser verden/ tilværelsen gennem forskellige perspektiver. Jeget findes i alt liv, og Martinus argumenterer for, at det faktum, at vi oplever (dvs. har oplevelser), implicerer at der er Noget, som har disse oplevelser og følgelig er genstand for dem. Ved roden er vi ikke vore oplevelser; er ikke vore tanker og følelser, men er først og fremmest det Jeg, som er genstand for disse ‘ting’, og som dermed også er indehaver af dem. Jeget udgør det faste punkt i alt liv; i hver og én af os, og ligeledes det faste punkt i det uendelige, altomfattende og levende univers. Og som det faste punkt i alt levende er Jeget på en indirekte måde spaltet i forskellige perspektiver og dele, idet livet som sådant er opdelt i enheder – i livsenheder/ livskvanter/ levende individer. Der er livsenheder bag al bevægelse i universet, og universet som sådant er organiseret som livsenheder inden i andre livsenheder (livsenhedsprincippet); et ‘arrangement’, der fortsætter uden grænser i både mikrokosmos og makrokosmos.

Den moderne, vestlige kultur har delt og adskilt natur og kultur, og ligeledes det døde og det levende, hvilket Martinus ikke gør. I hans kosmiske verdensbillede findes der både fysiske og parafysiske verdener, som er under stadig udvikling og forandring. En udvikling og forandring, der har karakter af en evig, ekspanderende spiral. Og ud fra denne opfattelse er det ikke så mærkeligt, at kvantefysikerne har fundet frem til et subtilt energihav, der udstrækker sig overalt, samt at kvanter viser sig i stand til at være indbyrdes forbundne uafhængigt af tid og rum. Via kvantefysikken står vi erkendelsesmæssigt på spring til at erkende et parafysisk univers/verdensalt, hvorfra en kosmisk bevidsthed konstant og på samtlige niveauer opretholder den fysiske materieverden (mikro-, mellem- og makrokosmos – fra kvanter til galakser…).

Som et underbyggende indicium for dette virkelighedsbillede er opdagelsen af hvordan vort univers gennem år-milliarder er vokset frem og har udviklet sig på en yderst velkoordineret og velorganiseret måde og i forbindelse hermed har skabt mulighed for at komplekst liv har fået mulighed for at eksistere og udvikles. Der findes – og kræves – omkring 30 uhørt præcist tilpassede naturkonstanter, der befinder sig i nøjagtigt tilpasset samspil med hinanden, for at et univers skal kunne ‘opstå’ og danne grundlag for biologisk LIV… Og det er i denne sammenhæng relevant at rejse spørgsmålet: Hvorfra kom disse så præcise forudsætninger …? Hos Martinus finder vi svaret gennem hans redegørelser for et bevidst, uendeligt univers, der fungerer via lovbundethed og evige principper. Et levende univers, der vokser, lever og “dør” (og via makro-reinkarnation hele tiden udvikles mod højere livs- og bevidsthedsformer) og som bl.a. skaber betingelser for individuelle livsenheders mulighed for at skaffe sig erfaringer på et fysisk grundlag, muliggjort gennem deltagelse i et samarbejdsprojekt mellem livsenheder på mange forskellige planer.

Naturvidenskabens forsøg på at forstå hvordan virkeligheden er indrettet og fungerer er anlagt på tidsbegrænsede analyser; eksempelvis “fra Big Bang frem til i dag”. Martinus analyser derimod inddrager et evighedsperspektiv. Dog fremhæver han at naturvidenskaben via sine væsentligste opdagelser begynder at nærme sig hans kosmiske analyser. Naturvidenskaben kan imidlertid indtil videre kun beskrive virkeligheden “udefra” og har ikke opdaget virkelighedens bagvedliggende parafysiske side. I denne sammenhæng ønsker vi at nævne nogle nye teorier, som netop illustrerer et bevidst, evigt og uendeligt univers, hvilket er fascinerende selv om disse forskellige teorier ikke helt er i tråd med Martinus’ beskrivelse af det levende verdensalt. Eksempelvis beskriver systemteoretikeren Erwin Laszlo et bevidst univers og hævder samtidigt, at vor tilværelse har en bagvedliggende immateriel virkelighed som grundlag. Tilsvarende præsenterer forskerne Menas Kafatos og Robert Nadeau også et bevidst univers. Og inden for astrofysikken finder vi eksempelvis den nye Endless Universe-teori (Steinhardt & Turok, 2008) som til forskel fra den klassiske Big Bang-teori ikke ser Big Bang som “tidernes begyndelse”, men blot som en enkelt hændelse og detalje i et evigt og uendeligt univers. Den velkendte matematiker og fysiker Roger Penrose har ligeledes fremlagt en teori om, at vort univers hverken er det første eller det sidste, men at det tværtimod er et led i en uendelig proces, præget af gentagne “Big Bangs”, hvor det ene univers afløser det andet; Cycles of Time (Penrose 2010). Til dette kan vi nu lægge Leif Petterssons banebrydende teori; The Fundamental Energy Theory -FET  (SV:  GrundEnergiTeorin – GET) som udmærker sig ved at bygge bro mellem Det Kosmiske Verdensbillede og naturvidenskaben.

Awakening NCP -X-AIONSIfølge Martinus består virkeligheden som allerede nævnt i første række af et evigt, uforanderligt Jeg, der oplever alt ved at betragte verdensaltet gennem forskellige, individuelle livsenheder, der i princippet alle har en personlig, individuel Jeg-kerne og en Jeg-fornemmelse på noget plan. Disse livsenheder eksisterer på forskellige tilværelsesplaner/ eksistensplaner (eksempelvis dé fysiske eksistensplaner, vi kender som Jordens naturriger: mineralrige, planterige og dyrerige), og som alle evigt er underkastet en evolutionsproces med præg af en ekspanderende spiral, der leder til skabelsen af stadigt højere livs- og bevidsthedsformer.

Sammenlagt rummer den kosmiske virkelighedsbeskrivelse et paradigmeskifte fra; et materialistisk/ mekanistisk verdensbillede, præget af tilfældighedernes spil – til en virkelighedsforståelse, iflg. hvilken verdensaltet er uendeligt og levende, og hvor livet i samspil med evige skabeprincipper samt urokkelige naturlove styres og reguleres af en altomfattende universel bevidsthed.

Hvad er Bevidsthed?

Vi oplever alle livet gennem rådighed over “bevidsthed”, men denne indre verden er som allerede nævnt også et uløst mysterium. Nutidens materialister mener at menneskets bevidsthed udelukkende hviler på hjerneprocesser eller på et psykisk kompleks af mentale egenskaber såsom følelser, forestillinger og tanker. Inden for bl.a. parapsykologisk forskning findes der dog et omfattende materiale vedrørende bl.a. clairvoyance og telepati, som ikke kan indordnes under forestillingen om, at bevidstheden alene beror på hjernen. Der findes også her et behov for en radikal ændring mht. til forståelsen af bevidstheden og dens dens relationer til verden omkring os.

Ifølge Martinus og det Kosmiske Verdensbillede er menneskets individuelle Jeg i sin essens identisk med det universelle Jeg, og da vort individuelle perspektiv aldrig opløses eller forgår, er hver livsenhed også en eviglivsenhed. Alle livsenheder er altid på rejse i Kosmos – det er en evig udviklingsproces. Dette lader sig gøre takket være at bevidstheden bæres af to forskellige organiske strukturer, hvilke Martinus omtaler som overbevidsthedsstrukturen og underbevidsthedsstrukturen. Disse begreber henfører således til organiske strukturer og udtrykkene “over” og “under” er positionsorienterede. Det Martinus opererer med som “bevidsthed” er det subjektive produkt af samspillet mellem overbevidsthedsstrukturen og underbevidsthedsstrukturen.

Overbevidsthedsstrukturen virker via evige, uforanderlige principper, gennem hvilke Jeget formår at organisere sine livserfaringer. Martinus og Per Bruus-Jensen beskriver detaljeret hvordan dette sker via et organisk kompleks omfattende bl.a. urbegæret, moderenergien, skæbneelementet og talentkernerne. Underbevidsthedsstrukturen er et produkt af samvirkende principper, der manifesterer sig som de tidligere omtalte seks grundenergier/ arbejdsenergier. Disse subtile, kvalitative energier udgør den objektive basis for alt i universet – inklusive vor bevidsthed. (Som nævnt befinder sig alt i verdensaltet – både det fysiske univers og de parafysiske eksistensplaner samt vor bevidsthed – i gæld til disse subtile energier.) Livsenhederne har altså et Jeg, en overbevidsthedsstuktur og en underbevidsthedsstruktur. Alle tre niveauer overlever døden, idet den fysiske krop kun er et temporært resultat af grundenergiernes samarbejde.

Man kan finde belæg for eksistensen af et evigt, uforanderligt Jegs tilstedeværelse i os ved at henvise til den centrumsfornemmelse, vi alle har af at være den samme person gennem hele livet, til trods for at vor fysiske krop forandres og ældes samt at vort sind modner. Der er noget i os, som oplever dette og finder det mærkeligt, at kroppen og sindet har ændret sig gennemgribende, samtidig med at man stadig oplever sig som et og det samme menneske, man var, da man var ung. Dette beror på, at man ikke er kroppen og bevidstheden, hvorimod man er det Jeg, som har kroppen og bevidstheden. Martinus mener, at man kan analysere sig frem til dette; bl.a. udfra det faktum, at en oplevelse ikke kan opleves af en anden oplevelse. Her kan vi eksempelvis stille følgende spørgsmål: Kan en følelse eller tanke opleve en anden følelse eller tanke? Hvad er da forskellen på de følelser, som oplever, og de følelser, som bliver oplevet? Er det en centralkomité af oplevelser, der oplever andre oplevelser? Etc … Oplevelser implicerer iflg. Martinus eksistensen af en oplever. Man kan heller ikke finde denne oplever i hjernen; man kan bare se elektrokemiske processer. En oplevelse bestående af farver og former findes ikke i hjernen, men derimod i vort subjektive parafysiske bevidsthedsrum; dvs. vort personlige og helt private ‘cyberspace’. At dette er noget andet end et fysisk rum, hvor hjernen findes, kan bl.a. illustreres gennem følgende eksempel: Luk dine øjne og forestil dig et højhus i samme størrelse, som det har i virkeligheden. Hvor befinder dette højhus sig egentligt? Det er for stort til at være inde i hjernen, og man kan heller ikke se det, hvis man skanner hjernen. Det befinder sig i grundenergiernes tilstandsverden, der ikke er bundet til tid og rum.

Alt liv består af en oplever, som har evne til at skabe oplevelser, nemlig i kraft af et Jeg med en tilhørende overbevidsthedsstruktur og underbevidsthedsstruktur. Sammenlagt, (og lidt mere overordnet end fremstillingen i Del 1) gælder følgende: : Alt liv udgøres af et udeleligt, triplementært/ tre-enigt funktionsprincip X, som teoretisk kan deles op X1/skaber og oplever; X2/skabe- og oplevelsesevne; X3/ det skabte og det oplevede.

Det skal understreges, at det Kosmiske Verdensbillede via Martinus Kosmologi og Per Bruus-Jensens arbejde præsenterer en forklaringsmodel vedr. vor evighedsnatur som bl.a. beskriver, hvordan vi overlever “døden”. Meget kortfattet udtrykt muliggøres dette ved at vi foruden vor timelige, fysiske krop også råder over en udødelig parafysisk struktur eller organisme. Vi får en redegørelse for hvorledes denne parafysiske organisme er opbygget og fungerer. Eksempelvis beskrives de såkaldte talentkerner, der bl.a. muliggør at vi tager vore erhvervede egenskaber, evner og færdigheder med os fra liv til liv (hvilket udgør en absolut forudsætning for vor udvikling). Her kan det oplyses, at de omtalte talentkerner også i høj grad er relevante inden for området epi-genetik, idet de direkte påvirker DNA-spiralens gener. Endvidere belyses det, hvorledes livet efter den fysiske død fortsætter og udfolder sig i en parafysiske eksistenssfære og hændelsesforløbet frem til en ny fysisk inkarnation medregnet. Vi får en dybtgående beskrivelse af, hvad bevidsthed er samt hvorledes livsoplevelse foregår. Belyser bl.a. de processer og parafysiske strukturer, der side om side med den fysiske hjernevirksomhed udgør grundlaget for vor evne til at opleve, huske, tænke, føle etc. – ja, for hele vort bevidsthedsliv. Nævnte parafysiske strukturer kan som organiske faktorer betragtet arbejde uafhængigt af den fysiske organisme og bidrager herved til at sikre reinkarnationsprocessen og individets personlige evolutionsforløb på længere sigt. Vi får også en redegørelse for, hvordan den overordnede ‘motor’ samt drivkraften bag hele menneskets mentale aktivitet fungerer og er indrettet. Og dermed præsenteres yderligere en grundlæggende forklaringsmodel for den menneskelige psykologi som helhed.

Micro Cosmos NCP X-AIONS
Mellemkosmos NCP-X-AIONS
Makrokosmos NCP X-AIONS

Hvad er Meningen med Livet?

Livets mening betragtes i dag af de fleste som et religiøst anliggende – og dermed som et spørgsmål om tro. Martinus mener, at vi befinder os i en udviklingsproces fra tro til viden. Vi befinder os med andre ord i en overgangsfase, hvor menneskeheden er i færd med at frigøre sig fra trosreligionernes dogmer og i stedet er på vej mod en ny slags videnskab. En videnskab, der muliggør udforskning af tilværelsens immaterielle og parafysiske side, og hvis hovedsigte er at undersøge spørgsmålet om livets mening ud fra videnskabelige kriterier – en iflg. Martinus s.k. “åndelig videnskab”. Dvs. (definition): en videnskab, som seriøst og kompletterende beskæftiger sig med tilværelsens og virkelighedens subjektive dimension i dens gådefulde samspil med materien og det hermed forbundne samt allerede nu ret velundersøgte objektive virkelighedsaspekt – fx hjernen kontra livsoplevelse og bevidsthed; sanseorganer kontra kvalitative sanseindtryk (qualia) etc. Det er nemlig først, når vi har fuldt overblik over og indblik i begge disse virkelighedsaspekter og deres samspil (det objektive kontra det subjektive), at vi virkeligt har en chance for at nå til forståelse af livets mening – ja, meningen med altings eksistens i det hele taget, således som også Martinus gennem mange eksempler i sin kosmologi gør gældende og giver eksempler på.

Martinus skelner mellem det, han kalder “den gamle verdensimpuls” kontra “den nye verdensimpuls”. Mennesker som tiltrækkes og inspireres af den gamle verdensimpuls finder livets mening via evnen til at tro, hvilken for sit vedkommende baserer sig på grundenergierne instinkt og følelse, d.v.s. på instinktenergiens resp. følelses-/ kontraktionsenergiens mentale egenskaber. Men menneskeheden er i færd med at forlade denne fase, hvilket sker, når intelligensen (hvilken også er en grundenergi) begynder at spille en større rolle i menneskers liv og man i pagt med dette ønsker at kunne forstå og bevise alting. Dette behov kan trosreligionerne ikke tilfredsstille, og mange mennesker bliver ateister. Nutidens videnskabeligt baserede materialisme er et udtryk for denne udviklingsfase. Iflg. Martinus er dette ikke et tilbageskridt, men er faktisk udtryk for den nye verdensimpuls’ første kulturelle fodfæste, der med tiden vil lede til et regulært paradigmeskifte – et nyt verdensbillede med tilhørende ny virkelighedsforståelse. Videnskaben lagde via sine forskningsresultater grunden til ateismen, men de nyere videnskabelige opdagelser er nu i færd med at tilbagevise ateismen. Der fremkommer flere og flere forskningsresultater og indicier, som tydeligt peger frem mod et mere organisk og holistisk verdensbillede.

Vi befinder os således i en overgangsfase, hvor man globalt set både kan finde den gamle verdensimpuls (trosreligionerne) og den nye impuls med videnskaben, der først leder til ateismen og derfra videre til en ny, spirende “åndelig videnskab” (jfr. definitionen ovenfor). En videnskab, der med tiden vil føre hele menneskeheden frem til at råde over “kosmisk bevidsthed”. I en mellemfase som denne hersker der stor forvirring med repræsentanter for mange forskellige retninger, som hævder forskellige ting (noget som i sig selv bidrager til at udvikle vor skelneevne og vor dømmekraft).

Allerede nu har mange mennesker fået spontane s.k. kosmisk glimt, og ikke mindst inden for de kommende tohundrede år vil stadigt flere blive genstand for sådanne oplevelser (også kaldet helhedsoplevelser og enhedsoplevelser) – fx i form af en indsigt i, at livet er evigt; dog uden at man nærmere kan redegøre deta for det i detalj). Videnskaben vil også gøre nye opdagelser, som viser, at bevidstheden kan kommunikere uafhængigt af tid og rum; at døden ikke er en afslutning på livet, og at alt liv i perioder udvikles via reinkarnation. En ny kultur vil vokse frem baseret på indsigt i svarene på livets store spørgsmål, og mennesker vil i fremtiden selv gradvist komme frem til at kunne kontakte de parafysiske verdener og vil på dette grundlag erkende det samme, som Martinus gjorde. Dette vil lede til en væsentlig bedre verden og tilværelse for alt liv på Jorden … Uden indgående viden om Martinus’ analyser kan dette måske forekomme som ren ønsketænkning eller som vilde fantasier. Men tænk i denne sammenhæng på, hvorledes nutidens velfærdssamfund med al deres avancerede teknologi og informationsteknik ville være blevet opfattet af fortidens mennesker … Ja, tænk bare et århundrede tilbage og giv i samme forbindelse agt på den fantastiske udvikling inden for naturvidenskab, teknik og kommunikation, der i mellemtiden har fundet sted.

Der findes også forskning inden for samfundsvidenskaberne, der præsenterer bekræftende indicier for at den netop skitserede udvikling er begyndt og stadig finder sted. World Values Survey er en sammenslutning af samfundsforskere ved Michigan Universitetet i USA, der i 30 år har undersøgt hvorledes samfundene forandrer sig overalt på Jorden. Deres undersøgelser er de største langtidsstudier af menneskeheden, som hidtil har fundet sted (omfatter 265.000 personer). Her ser man bl.a. mange steder i verden en tydelig udvikling fra traditionelle værdiholdninger til mere demokratiske og individualistiske holdninger. I denne fase mister de traditionelle, trosbaserede religioner terræn, men i takt med at der etableres velfærdssamfund opstår der også et nyt behov for at finde en overordnet mening med livet og tilværelsen, hvilket ofte leder til en individualiseret form for spiritualitet. Denne udvikling bekræftes også af Gallups millennium-undersøgelse. Dette scenarium er i høj grad i overensstemmelse med Martinus’ beskrivelse af de første faser i overgangen fra den gamle verdensimpuls til den nye verdensimpuls.

Helt aktuelt er udfordringen at skabe et globalt velfærdssamfund på Jorden, men vi ser allerede nu, at der i de nuværende begrænsede og skrøbelige velfærdssamfund opstår behov for en mening med livet, som man kan forholde sig til på en mere nuanceret måde. Dette indikerer, at når der er blevet etableret et globalt velfærdssamfund i økologisk balance med naturen og planeten, vil den næste udfordring netop blive et spørgsmål om at forholde sig til en troværdig mening med livet. En ny videnskultur vil vokse frem, og i den forbindelse vil Martinus’ analyser utvivlsom få stor betydning som et kort og en vejledning mht. forståelsen af Det Kosmiske Verdensbillede i dets fremstilling af virkeligheden som et uendeligt, levende og bevidst verdensalt, omfattende alle dets dimensioner og livsformer – fysiske såvel som parafysiske. Noget, som vi også via videnskaben (bl.a. fysikken) nu står på tærskelen til at få indblik i. En ny opdagelsesrejse begynder. En rejse, hvor en ny tids “Columbus” forsøger at finde vejen til Indien …

Martinus betoner, at man først virkeligt forstår livets mening, når man i fornødent omfang har udviklet ægte humane følelser i kombination med høj intelligens og disse to faktorer (følelse og intelligens) er i indbyrdes balance, dvs. når grundenergierne følelse-/ kontraktionsenergi og intelligensenergi er blevet tilstrækkeligt udviklet og er i harmoni i vor bevidsthed. En meget vigtig virkning af dette viser sig på den måde, at vi herefter kun anvender vor intelligens til positive og konstruktive formål; vi handler kærligt og viser hensyn og omtanke over for alt liv. Endvidere: når følelses- og intelligensenergien har nået det omtalte stadium, åbnes der automatisk for viljestyret intuition, hvilket de facto leder til en helt ny forståelse af virkeligheden og livets mening.

Iflg. Martinus’ analyser er der en mening med alt, hvad der sker, men for at indse dette, må man betragte udviklingen i et langt større perspektiv, end hvad menneskeheden til dato har forstået. Gennem Martinus Kosmologi træner man sig i at se tilværelsen i et evighedsperspektiv, og når man bliver i stand til at omsætte dette til handlinger i hverdagen, begynder man også at leve efter analyserne og bliver herved til nytte og glæde for sine medmennesker og alt andet liv på Jorden. Det skal betones, at Martinus Kosmologi i høj grad lader sig tilpasse den praktiske hverdag og således er noget, vi kan anvende i vort daglige liv. Udfra det Kosmiske Verdensbilledes perspektiv får alle livsenheder og deres liv en yderst meningsfuld betydning både på det individuelle plan og set i forhold til helheden.

NCP X-AIONS Direction
NCP X-AIONS Welcome

Det Kosmiske Verdensbillede giver logiske, konsistent forklaringer på, hvorledes livet og tilværelsen er indrettet og fungerer – og i takt med at vi forstår dette, vil vi udvikles i humanitet og omsorg for alt liv og omsætte denne forståelse i handlinger. For fremtidens mennesker bliver dette den eneste måde at leve et meningsfuldt liv på, og dette projekt er allerede begyndt og er noget, som vi hver og en bevidst kan vælge at deltage i.

Skövde og Köpenhamn, Juli 2011
Therner NCP, S. Löth M.D., Ph.D., A. Riel MA.Phil.