Hvad er Virkeligheden?
Hvad er Bevidstheden?
Hvad er Meningen med Livet?

Hvad er Virkeligheden?

I hverdagen opleves den fysiske omverden som den “egentlige” virkelighed, hvori alt virker at opstå og forgå. Men kvantefysikken viser tydeligt at det faktisk ikke foreholder sig helt så enkelt. Den fysiske verden består af kvanter, hvilke er de mindste energienheder vi kender til i det fysiske univers. Kvanter har specielle egenskaber, som at kunne være på flere steder samtidigt, samt at være indbyrdes forbundne uafhængigt af tid og rum. Leif Pettersson skriver bl.a. om dette fænomen fra et kendt eksperiment i Schweiz 2008 – i sin bog Fysiken, Martinus Kosmologi och Teorin om Allt under afsnit 2.26 “Fotoner förbryllar forskare”, (Physics, Martinus Cosmology and The Theory of Everything, 2.26 “Photons puzzle scientists”):

To fotoner, som “hører sammen” – dvs. er ”entangled”, som kvantefysikerne siger – adskilles fra hinanden ved at blive sendt af sted i forskellig retning. I eksperimentet, som udførtes i Geneve, sendtes den ene foton gennem et fiberoptisk kabel til byen Satigny og den anden til byen Jussy som ligger 18 kilometer fra hinanden. Da de to adskilte fotoner studeredes med hensyn til hvorledes deres egenskaber varierede, blev det tydeligt, at den ene foton umiddelbart vidste hvad den anden blev udsat for. Hvilket er i overensstemmelse med gældende kvantemekaniske love. Hvis der fandtes informationsoverførsel mellem fotonerne, skulle den være sket mindst 100.000 gange hurtigere end lyset, hvilket iflg. fysikken er umuligt. Forskerne kan helt enkelt ikke forklare fænomenet. Den pågældende undersøgelse med tilhørende forskningsresultat findes publiceret i Nature vol. 454, 14. august 2008, side 861-864.

Det skal tillægges, at Leif Pettersson ud fra Martinus Kosmologi – Det Kosmiske Verdensbillede også præsenterer en forklaring på ovenstående.
Det fysiske univers udgør imidlertid blot en lille dråbe i forhold til det såkaldte kvantevakuum, der findes overalt og som udgør et subtilt umådeligt energihav hvorfra al fysisk virkelighed syntes at opstå. Man forestiller sig sædvanligvis at et vakuum er et tomt rum, men fra et kvantemekanisk perspektiv er det faktisk fuldt af aktivitet, den såkaldte vakuumenergi/ nulpunktsenergi findes overalt og i alt.

Ifølge det Kosmiske Verdensbillede viser kvantefysiken tydeligt, hvorledes naturvidenskaben har nået grænsen for målinger og observationer i et “afstandsunivers”, og man begynder nu at bevæge sig ind i et “non-local tilstandsunivers“. Dette beskriver rent faktisk overgangen fra et fysisk ”afstandsunivers” til et parafysisk* ”tilstandsunivers”. Kvantevakuumet er således det første møde med denne overgang og repræsenterer indgangen til de nævnte tilstandsverdener/ dimensioner uden for vores nuværende viden om tid og rum. I dette møde og “grænsefelt” begynder vi langsomt at nærme os en stigende forståelse af både den fysiske og den parafysiske verden, og hvordan disse verdener er sammenkoblet med hinanden – og det Kosmiske Verdensbillede fører os videre til en ny virkelighedsforståelse. En ny rejse er begyndt, hvor vi opdager det levende, multidimensionelle Kosmos med alle dets mangfoldige former for fysisk og parafysisk liv – og vi står over for insigten af En Større Virkelighed …

Alt skabt – både vores ydre verden og vores indre verden – består ifølge Martinus af syv ekstremt subtile kvalitative energier (dvs. energier med forskellige egenskaber og kvaliteter) de såkaldte kosmiske grundenergier*. Og det er blandt andet på dette elementarniveau, at det Kosmiske Verdensbillede møder traditionel fysik og den såkaldte vakuumenergi/ nulpunktenergi.
* Læs mere: de Kosmiske Grundenergier

Martinus og hans samarbejdspartner Per Bruus-Jensen beskriver livets og virkelighedens grundlæggende natur og struktur, og forklarer at den fysiske verden faktisk er en ”illusion”. Den egentlige og underliggende virkelighed er et spørgsmål om immateriel tomhed og stilhed. Da denne primære form er ukendt for mennesket, valgte Martinus at udtrykke den med bogstavet ”X”, også benævnt ”et navnløst Noget der er”. Den primære eller initiale virkelighed (den såkaldte X0-natur der er kendetegnet ved tomhed, stilhed, uendelighed og evighed) udgør urgrunden og kilden for alt, hvad der eksisterer, har eksisteret og vil eksistere.
Martinus beskriver livet og virkeligheden som et udeleligt, integreret tre-enigt princip (det triplementære princip) med tre forskellige funktionsaspekter: X1, X2, X3. I denne introduktionstekst vil vi kun og meget kort b berøre det “første” aspekt “X1”: det evige, levende Jeget/subjektet der er uforanderligt (absolut tomhed og stilhed).

Jeget (X1) er den instans, som oplever livet, og som altid ser verden og tilværelsen gennem forskellige perspektiver. Jeget findes i alt liv, og Martinus argumenterer for, at det faktum, at vi oplever (dvs. har oplevelser), implicerer at der er noget/ nogen, som har disse oplevelser og følgelig er genstand for dem. Vi er ikke vores oplevelser, vi er ikke vores tanker og følelser, men det Jeg som oplever dem (dvs. det Jeg som indehaver oplevelser). Jeget udgør det faste punkt i alt liv; i hver og én af os, og ligeledes det faste punkt i det uendelige, altomfattende Kosmos.
Det altomfattende, ”universelle” Jeg (X1) er således opdelt i utallige forskellige dele, som hver for sig er individuelle “livsenheder”, hvilket muliggør oplevelser fra uendeligt mange og forskellige perspektiver. Dette betyder altså at Jeget i hver individuelle livsenhed i sin essens er identisk med det universelle Jeg. Da det uendelige universelle Jeg er evigt, indebærer det at hver enkelte livsenhed også er en evig livsenhed. (Jeget overlever således den tilstand vi kalder døden.) Det altomfattende, evige, uforanderlige Jeg oplever alt gennem de forskellige, individuelle livsenheder, der hver for sig har en individuel Jeg-kerne og Jeg-fornemmelse.

Martinus betoner at bevægelse er livets fornemste kendetegn og at der er livsenheder bag al bevægelse i universet, samt at Kosmos er organiseret som livsenheder inden i andre livsenheder. (Denne strukturering er en effekt af det såkaldte livsenhedsprincippet, et af de Kosmiske Skaberprincipper /morfogenetiske effektkonstanter* der organiserer og strukturerer livet og virkeligheden). Dette ”arrangement” med liv inden i liv, fortsætter i det uendelige i både mikro-, mellem- og makrokosmos. Alle levende væsener er udødelige livsenheder i det bevidste, uendelige multidimensionelle Kosmos.
* Læs mere: de Kosmiske Skaberprincipper

I følge det Kosmiske Verdensbillede findes der både fysiske og parafysiske verdener, som er under stadig udvikling og forandring i den evige såkaldte Kosmiske evolutionspiral. Og ud fra dette perspektiv er det ikke så mærkeligt, at kvantefysikerne finder et subtilt energihav, der udstrækker sig overalt, samt at kvanter viser sig i stand til at være indbyrdes forbundne uafhængigt af tid og rum. Via kvantefysikken står vi erkendelsesmæssigt på spring til at erkende et parafysisk univers/verdensalt, hvorfra en kosmisk bevidsthed konstant og på samtlige niveauer opretholder den fysiske energi- og materieverden i mikro-, mellem- og makrokosmos – fra kvanter til galakser …
Som et underbyggende indicium for dette virkelighedsbillede er opdagelsen af hvordan vores univers gennem år-milliarder er vokset frem og har udviklet sig på en yderst velkoordineret og velorganiseret måde hvor komplekst liv har fået mulighed for at eksistere og udvikles. Der findes og kræves, så vidt vi har forstået indtil videre, omkring 30 forskellige præcist tilpassede naturkonstanter, der befinder sig i nøjagtigt tilpasset samspil med hinanden, for at et univers skal kunne ”opstå” og skabe betingelser for det vi definierer som biologisk liv… En helt og ind til mindste detalje genial ”konstruktion”, og det er i denne forbindelse meget relevant at rejse spørgsmålene: Hvorfra kommer disse så præcise og eksakte forudsætninger …? Ja, hvorfor fungerer universet – og hvorfor eksisterer universet, i det hele taget?
Hos Martinus finder vi svaren gennem hans redegørelser for et bevidst, uendeligt univers, der fungerer via lovbundethed og evige principper. Et levende univers, der vokser, lever og “dør” (og via makro-reinkarnation hele tiden udvikles mod højere livs- og bevidsthedsformer) og som bl.a. skaber betingelser for individuelle livsenheders mulighed for at skaffe sig erfaringer på et fysisk grundlag, dette muliggøres gennem et samarbejde og interaktion mellem livsenheder på forskellige plan i det levende uendelige Kosmos.

Naturvidenskabens forsøg på at forstå hvordan virkeligheden er indrettet og fungerer er grundet på tidsbegrænsede analyser; eksempelvis “fra Big Bang frem til i dag”. Martinus analyser grundes derimod på et evighedsperspektiv. Martinus betoner også at naturvidenskaben hidtil kun kan beskrive virkeligheden “ude fra dets fysiske side” og ikke har opdaget virkelighedens ”bagvedliggende parafysiske side”. Dog fremhæver han at naturvidenskaben begynder at nærme sig hans kosmiske analyser, hvilket også udgør de første skridt i retning mod det, han kalder en altomfattende Kosmisk Videnskab.
I denne sammenhæng vil vi gerne nævne nogle nye teorier, som netop illustrerer et bevidst, evigt og uendeligt univers, hvilket er fascinerende selv om disse forskellige teorier ikke helt er i tråd med Martinus’ beskrivelse af det levende verdensalt. Eksempelvis beskriver Erwin Laszlo (systemteoretiker, videnskabsfilosof) et bevidst univers og hævder samtidigt, at den fysiske virkelighed har en bagvedliggende immateriel virkelighed som grundlag. Menas Kafatos (fysiker) og Robert Nadeau (videnskabshistoriker) beskriver også et bevidst univers. Astrofysikerne Paul Steinhardt og Niel Turok præsenterar Endless Universe – beyond the Big Bang (Cyclic universe). I modsætning til den klassiske Big Bang-teorin ses Big Bang her ikke som “tidernes begyndelse”, men som en enkelt hændelse i en evig og uendelig evolutionsproces, hvor nye materieverdener og universer kontinuerligt skabes. Roger Penrose (matematiker, fysiker, videnskabsfilosof, nobelpristager i fysik 2020) præsenterer i Cycles of Time – An Extraordinary New View of the Universe, sin teori, beskrivende at vort univers hverken er det første eller det sidste, men at det tværtimod er et led i en uendelig proces, præget af gentagne “Big Bangs”, hvor det ene univers afløser det andet. Brian Greene (fysiker og matematiker): There may have been many Big Bangs, one of which created our universe. The other bangs created other universes.

Virkeligheden
Initial Virkelighed, Objektiv Virkelighed og Subjektiv Virkelighed

Martinus og Per Bruus-Jensen beskriver virkelighedens forskellige dimensioner og eksistensplaner; fysiske resp. parafysiske verdener og den evige kosmiske  evolutionsproces.

Virkelighedens tre aspekter/ ”niveauer” – initial virkelighed, objektiv virkelighed, subjektiv virkelighed – forklares også, samt deres sammenkobling og transformationsprocesser:

Den umanifesterede initiale virkelighed og transformationsprocessen til manifesteret objektiv virkelighed (manifestationsproces) og transformationprocessen som indebærer oplevelsen af den objektive virkelighed som subjektiv virkelighed (perceptionsproces).
Denne dobbeltrettede manifestations- og perceptionsproces kaldes X-RCT-processen* og beskriver transformationen fra tomhed og stilhed (initial virkelighed) – til bevægelse og quanta/kvanter (objektiv virkelighed) – til qualia (subjektiv virkelighed).
* the Reality-Consciousness Transformation Process – X-RCT Processen (Therner & Løth, NCP X-AIONS)

Hvad er Bevidstheden?

Vi oplever alle livet gennem vores ”bevidsthed”, men denne indre verden er et uløst mysterium. Nutidens materialister mener at menneskets bevidsthed udelukkende udgøres af hjerneprocesser og et kompleks af mentale og psykologiske egenskaber såsom følelser, forestillinger, tanker og minder. Inden for bl.a. bevidshedsforskning, psykologi og parapsykologi findes der imidlertid omfattende og stigende mængder signifikante data og undersøgningsresultater vedrørende clairvoyance, telepati, prekognition, minder fra tidligere liv, nærdødsoplevelser m.m., som ikke kan forklares af det materialiske syn, (dvs, grundet på forestillingen om, at bevidstheden alene beror på hjernen. Sammenlagt findes der behov for en radikal forandring mht. til forståelsen af bevidstheden og dens relationer til verden omkring os.

Looking for consciousness in the brain is like looking inside a radio for the announcer.
Nassim Haramein

Bevidstheden er et “resultat” af interaktion mellem det indivuelle Jeg og de forskellige organiske strukturer i det individuelle totale organisme-kompleks, fremfor alt i den udødelige/ evige parafysiske organisme.
Per Bruus-Jensen

Ifølge det Kosmiske Verdensbillede (og som fremgår i del 1 ”Hvad er Virkeligheden?”), er det altomfattende, ”universelle” Jeg (X1) opdelt i utallige forskellige dele, som hver for sig er individuelle “livsenheder”. Dette betyder at Jeget i hver individuelle livsenhed i sin essens er identisk med det universelle Jeg. Da det uendelige universelle Jeget er evigt, indebærer det at hver enkelte livsenhed også er en evig livsenhed, der hver for sig har en individuel Jeg-kerne og Jeg-fornemmelse.
Dette muliggøres af at bevidstheden bæres af forskellige organiske strukturer: en temporær fysisk struktur; den fysiske krop – og en parafysisk udødelig struktur; evighedkroppen/ evighedslegemet*. Disse to strukturer er forbundet med hinanden gennem en temporære semi-fysisk struktur (“interface”, transformationsfunktion); koblingskroppen/ koblingslegemet**. Dvs. den totale organisme består af tre forskellige organiske strukturer:

A. Fysisk
Den fysiske krop – temporær status, afhængig af B og C
B. Semifysisk
Koblingskroppen – temporær status, link og transformationsfunktion mellem A og C
C. Parafysisk
Evighedskroppen – evig status, eksisterer og fungerer uafhængig af A og B

* evighedslegemet, Martinus’ originalbegreb, ** koblingslegemet, PBJ’s originalbegreb

Alle livsenheder har således et evigt Jeg og en evig parafysisk krop der eksisterer og fungerer uafhængig af den temporære fysiske krop. Dette indebærer at livet og bevidstheden er uafhængige af den fysiske hjerne og krop, og at Jeget kontinuerligt kan skabe og opleve gennem sin evige parafysiske krop (hvor alle evner, erfaringer og oplevelser også er lagret).

Det Kosmiske Verdensbillede beskriver bevidsthedens natur og perceptionsprocessen (the Reality-Consciousness Transformation Process, X-RCT Process), som omfatter forskellige “organiske” niveauer, samt forklarer, hvordan og hvorfor vi har subjektive oplevelser, qualia (derved gives en dybtgående løsning på ”the explanatory gap” og ”the hard problem of consciousness”).
Martinus og hans samarbejdspartner Per Bruus-Jensen beskriver de nævnte semifysiske og parafysiske strukturer og deres processer, som side om side med aktiviteterne i den fysiske hjerne danner grundlaget for vores evne til at opleve, huske, tænke, føle osv. – ja, faktisk af al aktivitet inden for vores bevidsthed.

“Jeg-oplevelsen”, det centrale punkt, vi refererer til og udtrykker som “Jeg”. Man kan finde belæg for eksistensen af et evigt, uforanderligt Jegs tilstedeværelse i os ved at henvise til den centrumsfornemmelse, vi alle har af at være den samme person gennem hele livet, til trods for at vor fysiske krop forandres og ældes samt at vort sind modner. Der er noget i os, som oplever dette og finder det mærkeligt, at kroppen og sindet har ændret sig gennemgribende, samtidig med at man stadig oplever sig som et og det samme menneske, man var, da man var ung. Dette beror på, at man ikke er kroppen og bevidstheden, hvorimod man er det Jeg, som har kroppen og bevidstheden. Martinus mener, at man kan analysere sig frem til dette; bl.a. udfra det faktum, at en oplevelse ikke kan opleves af en anden oplevelse. Her kan vi eksempelvis stille følgende spørgsmål: Kan en følelse eller tanke opleve en anden følelse eller tanke? Hvad er da forskellen på de følelser, som oplever, og de følelser, som bliver oplevet? …
Ifølge Martinus implicerer oplevelser eksistensen af en oplever. Man kan heller ikke finde denne oplever i hjernen; man kan bare se elektrokemiske processer. En oplevelse bestående af farver og former findes ikke i hjernen, men derimod i vores subjektive parafysiske ”bevidsthedsrum”; dvs. i vores personlige og helt private verden og virkelighed. Oplevelser er immaterielle fænomener, der kun eksisterer for Jeget (X1). Dette kan bl.a. illustreres gennem følgende eksempel: Luk dine øjne og forestil dig et højhus i samme størrelse, som det har i virkeligheden. Hvor befinder dette højhus sig egentligt? Det er for stort til at være inde i hjernen, og man kan heller ikke observera det med elektrofysiologiske undersøgelser. Det befinder sig i en tilstandsverden (“non-local”) der ikke er bundet til tid og rum.

Alt liv ‒ hver livsenhed ‒ indefatter en skaber og oplever (Jeget), som har evne til at skabe og opleve, igennem en tilhørende organisme med en udødelig parafysisk krop/ struktur. Samlet set og forenklet udtrykt udgøres alt liv af et udeleligt, triplementært funktionsprincip X (det tre-enige princip), som teoretisk kan opdeles som følger:

X1 skaber og oplever (Jeget/subjektet)
X2 skabe- og oplevelsesevne
X3 det skabte og det oplevede

Læs mere: X-Strukturen

Alt liv ‒ alle levende væsener ‒ er udødelige, bevidste, skabende og oplevende livs-enheder, som er under konstant udvikling i det altomfattende multidimensionelle Kosmos.

Bevidstheden

Bevidstheden som sådan findes ikke i hjernen, men i en personlig (subjektiv) immateriel verden og virkelighed som vores individuelle Jeg (X1) i interaktion med vores totale organisme, (fysisk, semifysisk og parafysisk), kontinuerligt genererer.

Bevidstheden er et “resultat” af interaktion mellem det indivuelle Jeg (X1) og de forskellige organiske strukturer i det individuelle totale organisme-kompleks, fremfor alt i den udødelige/ evige parafysiske organisme.

Bevidstheden en er en organisk del af det levende væsen.
Per Bruus-Jensen

Hvad er Meningen med Livet?

Livets mening betragtes af de fleste i dag som et religiøst spørgsmål – et spørgsmål om tro. Ifølge Martinus befinder vi os i en udviklingsproces fra tro til viden. Med andre ord er vi i en overgangsfase, hvor menneskeheden frigør sig fra trosreligionernes dogmer og i stedet bevæger sig mod en ny form for videnskab. Martinus kalder denne for”åndelig videnskab” (spirituel videnskab) og forklarer, at den vil “møde” traditionel videnskab og med tiden vil føre til udviklingen af en altomfattende “kosmisk videnskab”. Denne kosmiske videnskab vil muliggøre udforskning af den immaterielle og parafysiske side af tilværelsen. Hovedformålet vil være at udforske og være i stand til at forstå livets og virkelighedens sande natur og dermed meningen med livet baseret på videnskabelige kriterier. Alt i alt betyder dette en overgang fra tro til viden og indsigt.
Denne nye videnskab og udvikling medfører et stort fokus på livets og virkelighedens objektive respektive subjektive natur og interaktionen imellem dem. F.eks. den objektive virkeligheds natur og oplevelsen heraf som subjektiv virkelighed; hvordan vi gennem vores forskellige organstrukturer omdanner objektiv virkelighed til subjektiv virkelighed, dvs. hvordan og hvorfor vi har subjektive oplevelser, qualia. Dette leder også til erkendelsen af, at vores subjektive oplevelser udgør et meget begrænset billede af virkeligheden som den er, anerkendelsen og forståelsen af den parafysiske virkelighed (inkl. meget af det, vi i dag kalder “paranormalt”), transformationen mellem fysisk og parafysisk liv og virkelighed, (inkl. liv efter døden, reinkarnation) osv.
Martinus understreger, at inden vi har fået et mere omfattende overblik og betydelig større indsigt i begge disse aspekter af virkeligheden (den objektive respektive subjektive virkeligheds natur) og deres indbyrdes interaktion, kan vi ikke fuldt ud forstå meningen med livet og ikke heller eksistensen og virkelighedens sande natur.

Martinus skelner mellem hvad han kalder “den gamle verdensimpuls” og “den nye verdensimpuls”. Mennesker, der er inspireret og tiltrukket af den gamle verdensimpuls, finder meningen med livet gennem at tro, som er baseret på instinkt og følelse. Men menneskeheden er ved at forlade denne fase, og en ny æra begynder. Vi har nået (til?) et evolutionært niveau, hvor vores instinkt minskes og intelligensen øges og begynder at spille en større rolle i vores liv. Dette medfører bl.a. at vi vil forstå og bevise alt.
De trosbaserede religioner kan ikke tilfredsstille dette behov, og mange mennesker bliver derfor ateister. Nutidens videnskabeligt baserede materialisme er et udtryk for denne udviklingsfase. Ifølge Martinus er dette ikke et tilbageskridt, men er faktisk udtryk for den nye verdensimpuls’ første kulturelle fodfæste, der med tiden vil føre til et paradigmeskifte – et nyt verdensbillede og virkelighedsforståelse. Videnskabens gennembrud og resultater grundlagde ateismen, men nyere videnskabelige opdagelser er nu faktiskt også ved at tilbagevise ateismen. Der fremkommer stadigt flere og flere forskningsresultater som tydeligt peger på et mere organisk og holistisk verdensbillede end tidligere anset.

Mange forskere er begyndt at stille sig tvivlende og kritiserende til den traditionelle materialistiske videnskab, en af disse er biologen Rupert Sheldrake. I bogen The Science Delusion (ny udgave 2020, published in the US as Science Set Free) beskriver han ”the ten dogmas of modern science” (de ti dogmer inden for den moderne videnskab), som efter hans mening holder videnskaben tilbage og hæmmer nye opdagelser.
The Science Delusion henviser til troen på, at videnskaben allerede forstår virkelighedens natur; de grundlæggende spørgsmål er besvarede, og det er kun detaljerne som skal udfyldes. Sheldrake viser, at videnskaben er begrænset af antagelser, der har udviklet sig til faste dogmer. Det videnskabelige verdensbillede ”the scientific worldview” er blevet til et trossystem hvor blandt andet følgende anskuelser er grundlæggende: Al virkelighed er materiel eller fysisk, verden er mekanisk og består af død materie, naturen mangler dybere mening og er formålsløs, bevidstheden er intet andet end fysisk hjerneaktivitet og Gud eksisterer kun som en idé i menneskers sind.
Sheldrake hævder, at ideen om, at naturen er en mekanisk proces uden formål, mening eller retning, på ingen måde er videnskabeligt bevist. Han undersøger disse dogmer videnskabeligt og viser overbevisende, at videnskaben ville være meget bedre uden dem; friere, mere interessant og give os en større forståelse af livets og virkelighedens sande natur. Ifølge Sheldrake er den fremherskende materialistiske opfattelse (“maskinmetaforen”) af universet forældet og vil blive erstattet af et nyt syn på universet som en levende organisme der er under konstant udvikling. Og vi kan konstatere, at man også her nærmer sig det Kosmiske Verdensbillede …

Globalt befinder vi os i en overgangsfase, hvor man kan finde både den gamle verdensimpuls (trosreligioner) og den nye verdensimpuls inklusive den traditionelle videnskab, som først fører til materialisme og ateisme, og derfra videre til en ny spirende “åndelig videnskab”. En videnskab, der med tiden vil udvikles til en altomfattende ”kosmisk videnskab” og føre menneskeheden til kosmisk bevidsthed. I nuværende mellemfase og overgangsperiode råder der stor forvirring, hvor mange forskellige retninger er repræsenteret med divergerende synspunkter og meninger (noget, der i sig selv bidrager til at udvikle vores evne til at skelne og dømme).
Allerede nu oplever mange mennesker spontane s.k. kosmiske glimter, og ikke mindst inden for de kommende to hundrede år vil stadig flere få sådanne holistiske oplevelser (bl.a. såkaldte helhedsoplevelser og enhedsoplevelser), f.eks. i form af en indsigt i, at livet er evigt, dog uden at man nærmere kan redegøre for dette i detaljer. Videnskaben vil også gøre nye opdagelser, som viser, at bevidstheden kan kommunikere uafhængigt af tid og rum; at døden ikke er en afslutning på livet, og at alt liv i perioder udvikles gennem reinkarnation. En ny kultur vil vokse frem baseret på indsigt i svarene på livets store spørgsmål, og mennesker vil i fremtiden selv gradvist komme frem til at kunne kontakte de parafysiske verdener og med tiden nå den samme indsigt som Martinus . Dette vil lede til en væsentlig bedre verden og tilværelse for alt liv på Jorden … Uden indgående viden om Martinus’ analyser kan dette måske forekomme som ren ønsketænkning eller som vilde fantasier. Men tænk i denne sammenhæng på, hvordan nutidens velfærdssamfund med al dets avancerede teknologi og informationsteknologi ville have været opfattet af fortidens mennesker … Ja, tænk bare et århundrede tilbage og se den fantastiske og accelererende udvikling inden for naturvidenskab, teknologi, kommunikation osv.

Der findes også forskning inden for samfundsvidenskaberne, der præsenterer bekræftende forskningsresultatersom tydeligt viser at den netop skitserede udvikling er begyndt og stadig finder sted. I denne sammenhæng kan eksempelvis nævnes to omfattende transnationelle og longitudinelle forskningsprogrammer: the World Values Survey Association/ WVSA og the European Values Study/ EVS. (WVSA er en sammenslutning af samfundsforskere ved Michigan Universitetet i USA, som siden 1981 har forsket i, hvordan samfundene forandrer sig overalt på Jorden.) WVSA og EVS er de største langtidsstudier af menneskeheden, som hidtil har fundet sted. Her ser man på mange steder i verden bl.a. en tydelig udvikling fra traditionelle værdiholdninger til mere demokratiske og individualistiske holdninger, og en øget pleje af miljø, klima, dyr osv. I denne fase mister de traditionelle, trosbaserede religioner terræn, men i takt med at der etableres velfærdssamfund opstår der også et nyt behov for at finde en overordnet mening med livet og tilværelsen, hvilket ofte leder til en individualiseret form for spiritualitet. Denne udvikling bekræftes også af Gallups millennium-undersøgelse. Dette scenarie er i høj grad i overensstemmelse med Martinus’ beskrivelse af de første faser i overgangen fra den gamle verdensimpuls til den nye verdensimpuls.

Vi står nu frem for alt overfor udfordringen at skabe et globalt velfærdssamfund, men vi ser allerede nu, at der i de nuværende begrænsede og skrøbelige velfærdssamfund opstår et stigende behov for at finde en mening med livet som man kan forholde sig til på en dybere og mere nuanceret måde. Dette indikerer, at når der er blevet etableret et globalt velfærdssamfund i økologisk balance med naturen og planeten, vil den næste udfordring netop blive et spørgsmål om at finde og forholde sig til meningen med livet. En ny videnskultur vil vokse frem, og her vil Martinus’ analyser have en afgørende betydning og fungere som et landkort og en guide til forståelse af livet og virkeligheden. En ny opdagelsesrejse begynder, hvor vi udforsker det uendelige levende Kosmos med alle sine utallige fysiske og parafysiske dimensioner og livsformer.

Martinus betoner, at man først virkeligt forstår livets mening, når man har udviklet ”ægte humane følelser”, hvilket indebærer en udvikling fra egoisme til altruisme, i kombination og balance med høj intelligens. En meget vigtig og konkret effekt af den nævnte bevidsthedsudvikling er, at vi kun bruger vores intelligens til et positivt og konstruktivt formål, vi handler kærligt og viser omtanke for alt liv. På dette udviklingsstadium sker en automatisk åbning for intuition i vores bevidsthed, og derved når vi en helt ny forståelse af virkeligheden og meningen med livet.

Det Kosmiske Verdensbillede viser at alle livsenheder og deres liv har en yderst meningsfuld betydning både på det individuelle niveau og for helheden. Iflg. Martinus’ analyser er der en mening med alt, hvad der sker, men for at indse dette, må man betragte udviklingen i et langt større perspektiv, end hvad menneskeheden indtil nu har forstået.

Gennem Martinus Kosmologi træner man sig i at se tilværelsen i et evighedsperspektiv, og når man bliver i stand til at omsætte dette til handlinger i hverdagen, begynder man også at leve efter analyserne og bliver herved til nytte og glæde for sine medmennesker og alt liv på Jorden. Det skal betones, at Martinus Kosmologi i høj grad lader sig tilpasse den praktiske hverdag og således er noget, vi kan anvende i vort daglige liv. For fremtidens mennesker bliver dette den eneste måde at leve et meningsfuldt liv på, og dette projekt er allerede begyndt og er noget, som vi hver og en bevidst kan vælge at deltage i.

Meningen med Livet

Meningen med livet er at skabe, opleve og udvikles mod nye og stadig højere bevidsthed og livsformer, hvilket gælder for alt liv.

Alle livsenheder og deres liv er yderst meningsfulde og vigtige både på det individuelle niveau og for helheden.

Livets rejse begynder ikke med vores fødsel og slutter ikke med den fysiske krops død. Livet er evigt og alle levende væsener er udødelige “livsenheder” i det bevidste, multi-dimensionelle og altomfattende Kosmos.

Alt har en mening, og intet sker tilfældigt. Den ofte mørke og smertefulde udviklingsfase, som mennesket har gennemgået og stadig gennemgår, udgør et nødvendigt læringsforløb og er forudsætning for udvikling mod en lysere og mere kærlighedsfuld tilværelse. Vi nærmer os nu en ny fase og et gennembrud, der fører til en ny Æra!

– Velkommen til New Cosmic Paradigm og En Større Virkelighed!