De Kosmiske Grundenergier

– Kort Oversigt –

Therner & Løth

Kort Introduktion:
Martinus præsenterer et helt nyt energibegreb; de syv ekstremt subtile kvalitative Kosmiske Grundenergier med forskellige specifikke egenskaber. Alt skabt i livet og tilværelsen består af nævnte grundenergier – fra det mest subtile, såsom vores bevidsthedsliv, tanker, følelser, erindringer, osv., til den mest massive fysisk materie, sorte huller, etc. Vi genfinder dem altså i alt og overalt, både i den ydre verden og i vores indre verden – ja, hele det manifesterede Kosmos består af forskellige kombinationer af disse kvalitative grundenergier.

De syv grundenergier har specifikke kvaliteter og egenskaber samt forskellige gennemslagskræfter relativt til hinanden og Martinus tildelte dem derfor forskellige signaturfarver og talværdier som han selv gennemført anvendte i sine symboler. Martinus navngav grundenergierne efter hvordan deres respektive egenskaber og kvaliteter fremtræder i den fysiske verden vi kender og oplever, samt virkningerne af deres tilstedeværelse og aktivitet i vores kroppe og bevidsthed. Når du kender grundenergiernes egenskaber, kan du genkende dem i alt og overalt.

Grundenergierne forekommer aldrig hver for sig i rendyrket form, men optræder altid sammen i forskellige indbyrdes kombinationer. Martinus benævner dette enorme og komplekse område, Kosmisk Kemi,  hvilket præsenterer viden som giver helt nye perspektiver og dimensioner, der fører til en ny æra inden for kemien. Dette gælder ligeledes for fysikken, hvor vi også står over for en ny æra. Kort sagt, ifølge traditionel fysik er energi hidtil primært blevet set og forstået som kvantitativ. Ifølge det Kosmiske Verdensbillede er energiens oprindelse immateriel, og energiens natur er kvalitativ, hvilket er et nyt og epokegørende koncept.

 

Kort resumé af de syv kvalitative Kosmiske Grundenergier

Supplerende information:
Ontology II Part I: The Seven Qualitative Basic Energies/ Fundamental Energies.
Supplementary, section 11 the Cosmic Basic Energies/ Fundamental Energies – Classification.

De syv kvalitative Grundenergier; energi navn, signaturfarve, talværdi der illustrerer den relative styrke og relative gennemslagskraft og en meget kort beskrivelse af energiens egenskaber samt nogle eksempler, hvor den beskrevne energi dominerer:

Moderenergien (violet, 420) – den primære energi: 1. Genererer, regulerer og koordinerer de øvrige seks grundenergier, også kaldt “arbejdsenergier”. 2. Besidder og opererer via et antal såkaldte Kosmiske Skabeprincipper, også benævnt Morphogenetiske Effektkonstanter; dvs. formgivende og strukturerende kræfter der opretholder og organiserer livet og virkeligheden, se de Kosmiske Skabeprincipper (skaberprincipper). Læs mere om Moderenegien.

Instinktenergien (rød, 20): automatik, automation, autonomi, automatiske funktioner, tropismer, vanemønstre, rutiner, virtuositet, traditionalisme, ritualer, anelse, tro, ligeledes fanatisme og dogmatisme.

Tyngdeenergien/ Ekspansionsenergien (orange, 40) – også kaldet action-energy: ekspansion, dynamik, “aktion”, manifestation, udadrettet aktivitet, eksplosion, acceleration, varme, hovedkomponent i fysisk materie, “masse-funktion”*; hovedansvarlig for det, vi benævner masse (hvilemasse/ vægt/ tyngde) samt Higgs felt.
I bevidstheden, emotionelt kommer tyngdeenergien/ expansionsenergien til udtryk som aggressivitet, hensynsløshed, egoisme, destruktive handlinger, og også at skade og dræbe andre levende væsner.

Tyngdeenergiens/ ekspansionsenergiens modsatte egenskaber indehaves af:

Følelsesenergien/ Kontraktionsenergien (gul, 60) – også kaldet perception-energy: kontraktion, perception, sansning, reception, registrering og regulering af dynamik, indadettet aktivitet, implosion, retardation, kulde, kondenserende effekt, “gravitations-funktion”*.
I bevidstheden, emotionelt kommer kontraktionsenergien/ følelsesenergien til udtryk som følsomhed, empati, sympati, altruisme, livgivende og kærlige handlinger og aktiviteter.

* Supplerende information vedrørende ekspansionsenergien/ tyngdeenergien og kontraktionsenergien/ følelsesenergien: Interaktionen og spændingen mellem disse to modsatte, “antagonistiske” energier udgør grundlaget for hvad fysikerne kalder kraft, partikler og stof/fysisk materie. Kort sagt: den dynamiske ekspansionsenergi tjener, under indflydelse af kontraktionsenergien, som hovedkomponent i fysisk materie og er dermed også ansvarlig for, hvad vi definerer som masse og Higgs felt. Fysisk materie er m.a.o. et produkt af ekspansionsenergi (“masse-funktion”) der kondenseres af kontraktionsenergi (“gravitations-funktion”). Se Fysiken, Martinus Kosmologi och Teorin om Allt  – GrundEnergiTeorin/GET, (Physics, Martinus Cosmology and The Theory of Everything – The Fundamental Energy Theory/FET)

Intelligensenergien (grøn, 80): analyse, logik, fornuft, rationalitet, hensigtsmæssighed, effektivitet, genkendelse/ identifikation, refleksion, beregning, fremsyn, forestillingsevne.

Intuitionsenergien (120, blå): syntese, kvintessens, umiddelbar forståelse, direkte viden og indsigt, gennemskuende, klarsyn, genial design- og idéskabelse, fuldkommen og konstruktiv kreativitet.

Hukommelsesenergien (lys indigo, 100) – også kaldet “salighedsenergi”: akkumulation, bevarelse, arkivering, fiksering, tilbageblik, erindring, erfaring. Hukommelsesenergien er dominerende i oplevelser af intens nydelse og lykke, der er baseret på hvad Martinus benævner “guld-kopier”; kosmisk kemisk bearbejdede og raffinerede sektioner af akkumulerede erfaringer/ oplevelser/ minder (se Talentkerneprincippet; erindringstalentkerner).

The Basic Energies - Overview table NCP X-AIONS

The Basic Energies – Overview table NCP X-AIONS