Det Kosmiske Verdensbillede – Introduktion – Oversigt

Meget kort oversigt som summarisk beskriver nogle af de grundlæggende hovedpunkter og principper i
Det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi
– Et organisk og holistisk verdensbillede –

– Therner & Løth –

INDHOLD

  1. Bevidsthed uafhængig af den fysiske hjerne – Hvordan vi overlever Døden – Eksistens og Udødelighed
  2. Bevidstheden – Perceptionsprocessen og Qualia – Fysiske og Parafysiske strukturer
  3. En ny Psykologi – Fri Vilje – Skæbne og Fremtid
  4. Den Kosmiske Evolutionsspiral – En ny Biologi – Fysiske og Parafysiske dimensioner
  5. Den Seksuelle Evolution – Poltransformationen – Fra Egoisme til Altruisme
  6. Det altomfattende Kosmos – Livsenheder og Liv inden i Liv – The Structure of Entanglement
  7. X-Struktren; Livets og Virkelighedens Natur og Struktur – X-RCT Processen
  8. De fem universelle Bevægelsesarter
  9. De kvalitative Kosmiske Grundenergier og de Kosmiske Skabeprincipper
  10. Energiens og Materiens Natur – En ny Fysik
  11. Teorien om Alt og GrundEnergiTeorien – GET
  12. Spiritual Science (Åndelig Videnskab) og Intellektualisering af Religionernes indhold

1. Bevidsthed uafhængig af den fysiske hjerne – Hvordan vi overlever Døden – Eksistens og Udødelighed

Nøglen og forklaringen til udødelighed findes i livets grundlæggende natur; ”X-Strukturen”. I perioder af vores evige evolutionsproces lever vi skiftevis i en fysisk verden og en parafysisk* verden, i disse perioder er reinkarnation en nødvendighed. X-stukturen viser, at vi ud over vores temporære fysiske krop også har en udødelig parafysisk krop/ struktur, som den fysiske krop er forbundet med og helt afhængig af. Den parafysiske krop/ struktur eksisterer og fungerer helt uafhængigt af den fysiske krop. Dette indebærer bl.a at det vi benævner ”døden”, faktisk er en overgang fra fysisk liv til et fortsat liv på det parafysiske plan. Desuden redegøres også for, hvordan livet efter den fysiske død fortsætter i en parafysisk eksistenssfære (tilværelsesplan/ dimension) og forløbet frem til en ny fysisk inkarnation, og hele reinkarnationsprocessen. Dette giver også en forklaring og forståelse af minder fra tidligere liv, nærdødsoplevelser, efter-døden kommunikation, etc.

Vi får en beskrivelse af den parafysiske krop, samt hvordan den er opbygget og fungerer. Eksempelvis beskrives de omfattende stabile lagringsenheder, såkaldte talentkerner, hvis vigtigste funktion er at lagre, akkumulere og behandle alle vores oplevelser, erfaringer, egenskaber og andre færdigheder, så vi kan genbruge og udvikle dem, og tage dem med os fra liv til liv. Talentkernerne er en absolut forudsætning for alle livsformers udvikling og evolutionsprocesser, hvor specielle, såkaldte organtalentkerner, indeholder information til skabelse og udvikling af organismer. Talentkernerne er afgørerende for hvordan alt liv tager sin form, vokser og udvikler sig på sin specifikke måde (afviser den traditionelle teori om at al udviklings- og komplekse formskabende processer kun er genetisk programmerede). De primære udviklings- og formskabende processer med deres underliggende information findes akkumuleret i organtalentkernerne og aktiveres på det parafysiske niveau. Talentkernerne er også meget relevante inden for epigenetikken, da de udøver en direkte indflydelse på DNA-spiralens gener.

* Parafysisk: “finere”, mere subtil form af energi/materie med højere frekvenser, baseret på og fungerende i henhold til andre naturkonstanter og naturlove, sammenlignet med den fysiske verden.

“Døden er Livets største overraskelse” – Martinus

2. Bevidstheden – Perceptionsprocessen og Qualia – Fysiske og Parafysiske strukturer

X-strukturen forklarer perceptionsprocessen med dens tre forskellige niveauer og “organiske” strukturer (dvs. hele vores organismekompleks); fysisk, semifysisk og parafysisk. En beskrivelse af og forklaring på, hvordan og hvorfor vi har subjektiv oplevelse, qualia, som også giver en dybdegående løsning af de klassiske spørgsmål vedrørende perception-, qualia-problematikken og bevidstheden; “the explanatory gap” og ”the hard problem of consciousness”. Martinus og Per Bruus-Jensen belyser de semifysiske og parafysiske strukturer med tilhørende funktioner og processer, der side om side med den fysiske hjerneaktivitet danner grundlaget for vores evne til at opleve, huske, tænke, føle osv. – ja, for hele vores bevidsthedsliv. Nævnte parapfysiske strukturer udgør et organiskt system, der eksisterer og fungerer uafhængigt af den fysiske krop.

Talentkernerne (afsnit 1) er af stor betydning for perceptionsprocessen og skabelsen af qualia, livsoplevelse. En speciel type talentkerner danner et personligt “sanseregister”, hvor alle vores tidligere oplevelser er lagrede. Informationen, der er samlet i disse talentkerner, giver resonans til nye indkommende objektive impulser og påvirker, hvordan vi transformerer, fortolker og reagerer på stimuli, dvs. transformation af objektiv virkelighed til personlig subjektiv virkelighed (the Reality-Consciousness Transformation Process, X-RCT Process, afsnit 7).

3. En ny Psykologi – Fri Vilje – Skæbne og Fremtid

X-strukturen belyser de underliggende elementer og processer til al mental aktivitet og præsenterer dermed en ny og grundlæggende forklaringsmodel for den menneskelige psykologi. Den tilføjer bl.a. vigtige og afgørende faktorer såsom reinkarnationsperspektiv, tidligere livs påvirkninger, karma med mere, hvilket foranlediger nye dimensioner inden for psykologien.

Det Kosmiske Verdensbillede belyser også samspillet mellem fri vilje og tilværelsens grundlæggende principper og naturlove. Det forklarer sammenhængen mellem årsag og virkning, handlinger og konsekvenser, og giver således en forklaring og nøgle til hvordan vi selv påvirker og former vores skæbne og fremtid (loven for bevægelse og karmaloven). ). I takt med at vi forstår dette, vil vi også udvikles og agere med stadig større ansvarlighed, empati og omsorg for alt liv.

Ifølge Martinus er menneskeheden i en evolutionær udviklingsfase, hvor vores intuition* er på et minimumsniveau. Men foran os har vi nu en positiv udviklingsperiode, da vores instinkt* vil reduceres samtidig med at intelligensen* og intuitionen* vil øges. Nævnte progressive forandringer og udvikling i vores psyke og mentalitet fører til en stigende forståelse af livet og virkeligheden, hvilket også indebærer, at egoisme gradvist vil blive erstattet af altruisme. Dette scenarie er kendetegnende for det nye fremspirende paradigme.

*Kort om Instinkt, Intelligens og Intuition:
Instinkt: Automatik, automation, autonomi, tropisme, vanemønstre, rutiner, virtuositet, traditionalisme, ritualer, anelse, tro, ligeledes fanatisme og dogmatisme.
Intelligens: Analyse, logik, fornuft, rationalitet, hensigtsmæssighed, effektivitet, genkendelse/ identifikation, refleksion, beregning, fremsynethed, forestillingsevne.
Intuition: Syntese, kvintessens, umiddelbar forståelse, direkte viden og indsigt, gennemskuende, klartseende, genial design- og idéskabelse, fuldkommen og konstruktiv kreativitet.
(Instinkt, Intelligens og Intuition er kvalitative grundenergier, afsnit 9)

4. Den Kosmiske Evolutionsspiral – En ny Biologi – Fysiske og Parafysiske dimensioner

Nye epokegørende evolutionære perspektiver der indebærer en ny æra inden for biologien. Alt liv udvikler sig i en lovbundet evolutionsproces i form af “spiralkredsløb” (spiralcyklus), der successivt leder til stadig højere livsformer – den Kosmiske Evolutionsspiral. Hvert spiralomløb inkluderer seks forskellige eksistensplaner/ dimensioner som alle levende væsener konstant udvikles og ”vandrer” igennem på stadig nye måder. De seks eksistensplaner/ dimensioner svarer til de seks forskellige grundlæggende energikombinationer og bevidsthedskonstellationer i Kosmos. Vi kender allerede tre af disse eksistensplaner som mineralriget, planteriget og dyreriget. De andre tre eksistensplaner/ dimensioner er parafysiske, og vi lever i disse efter døden mellem vores fysiske liv. Længere fremme i vores udvikling og evolutionsspiral, lever og udvikles vi videre i de parafysiske dimensioner under meget lange tidsperioder og livet fortsætter derefter atter igen i de fysiske dimensioner, men da af en helt ny karakter.

Under embryo og fosterudviklingen (fra zygote til fødsel) repeterer vi tidligere udviklingsstadier i vores nuværende spiralomløb/ spiralcyklus. Man kan observere og følge denne ”repetition” gennem hele udviklingsprocessen; skabelsen og formgivningen af en organisme gennem embryologiske processer med differentiering af celler og væv og udvikling af organsystemer osv., hvor organtalentkernerne har en afgørende betydning (afsnit 1). De stadier i udviklingen, som er længst fra vores nuværende udviklingsniveau, repeteres først og hurtigst. Dette udviklingsforløb kaldes “repetitionen” og fortsætter også efter fødslen med repetitionssekvenser fra tidligere (og mere nærliggende) fysiske liv. Repetitionsprocessen for mennesket på nuværende udviklingsniveau, strækker sig frem til individet er omkring 28 år. Resultatet af den Kosmiske Spiralformede Evolutionsproces medfører en konstant fornyelse og udvikling for alt liv.

5. Den Seksuelle Evolution – Poltransformationen – Fra Egoisme til Altruisme

Ifølge Martinus har vi (og alle levende væsener) to ”pol-strukturer” i form af en ”maskulin pol” og en ”feminin pol”. Hos mænd /hankøn er den maskuline pol dominerende, og hos kvinder/ hunkøn er den feminine pol dominerende. Vores nuværende udviklingsfase betyder, at vi udvikler os mod en balance mellem vores maskuline respektive feminine pol.
Dette indebærer at mennesket er i begyndelsen af en gennemgribende transformationsproces af sin seksualitet og mentalitet, der samtidig indebærer en udvikling fra egoisme til altruisme. Evolutionsprocessen fra dyr til det stadium Martinus kalder “færdigt menneske”, belyser den nuværende udviklingsfase, som mennesket befinder sig i, og som kan illustreres billedligt med Sfinxen; dyrekroppen (symboliserer dyrestadiet) med menneskehovedet (symboliserer det kommende færdige/rigtige menneskestadie). Processen benævnes “polforvandlingen” (“poltransformationen”) og involverer en organisk udvikling fra den såkaldte ”enpolethed” (udpræget mand/ maskulin eller udpræget kvinde/ feminin) til såkaldt ”dobbeltpolethed” (kort beskrevet som androgyn; en kombination af og balance mellem mand/ maskulinitet og kvinde/ femininitet), hvilket indebærer, at en helt ny slags menneske er ved at udvikles. De bagved liggende strukturer og principper i denne udviklingsproces fra ”dyrestadiet”/ enpolethed (og egoisme) til “færdigt menneske”/ dobbeltpolethed (og altruisme), forklares. Enpolethed dvs. opdeling i køn, forekommer i de fysiske eksistensplaner (afsnit 4), som begynder i planteriget og kulminerer i dyreriget hvor den senere aftager, og udviklingen af dobbeltpolethed begynder og fortsætter i en modningsproces. Den dobbeltpolte tilstand er fuldt udviklet i det rigtige menneskerige (der er en overgangszone, hvor fysisk liv og eksistens overgår til parafysisk liv og eksistens).

Det jordiske menneske er ikke noget dyr i renkultur, men det er heller ikke et færdigudviklet menneske. – Det er en såret flygtning mellem to riger.
Martinus

Begrebet ”seksualitet” får også en helt ny mening og større betydning, som hjælper os til på et langt dybere plan at forstå den udviklingsfase, vi netop gennemgår. Vi får et nyt og logisk perspektiv på den brydningstid vi lever i, som er kendetegnet ved vores, i mange aspekter seksualiserede samfund, samtidig med at en markant stigende kønsbevidsthed og stræben efter ligestilling, bliver stadig tydeligere. Udviklingsfasen til dobbeltpolethed involverer gennemgribende forandringer biologisk, mentalt og psykologisk med efterfølgende problemer og kriser vedrørende køn, genus, identitet, mv. Alt dette er karakteristisk for den, til tider vanskelige og forvirrende evolutionære proces, som vi gennemgår på vejen til dobbeltpolethed og et altruistisk samfund.

6. Det altomfattende Kosmos – Livsenheder og Liv inden i Liv – ”the Structure of Entanglement”

Det altomfattende Kosmos; begrebet “Kosmos” i det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi betegner og omfatter alt hvad der eksisterer; alle verdener og dimensioner, dvs. vores eget univers og alt det der findes uden for dette, alle former for liv og virkelighed inkluderet. Læs mere …

Livet organiserer sig som ”liv inden i liv”, og dermed i fælles interaktion og indbyrdes afhængighed. Liv inden i liv indebærer alle levende væsen både er et makrovæsen, som giver livsrum til mikrovæsener – og et mikrovæsen, som får livsrum af et større makrovæsen. En organisk og holistisk struktur. Alle levende væsener er udødelige “livsenheder” i det uendelige, multi-dimensionelle og altomfattende Kosmos. Livet er evigt og meningsfuldt både for hver enkelt enhed og for helheden.

Opdelingen af Kosmos (den altomfattende helhed) i livsenheder foregår primært gennem et af de såkaldte kosmiske skaberprincipper (formskabende strukturerende principper der opretholder og organiserer livet og virkeligheden, afsnit 9); ”livsenhedsprincippet”*. Dette princip indebærer således opdelning af helheden og strukturering af energi i enheder/”kvanter”, f.eks.: partikler, celler, organer, organismer, planeter, sole, galakser.
Livsenhedsprincippet er ansvarligt for den manifesterede virkeligheds fraktale natur, dens opdelning i enheder af enhver form, inklusive organismer for levende væsener. Med andre ord betyder dette, at det levende Kosmos på det manifesterede plan har opsplittet og struktureret sig selv i livsenheder/levende væsener.

Komplementariteten af helhed/enhed og dualititet/separation, samt “the Structure of Entanglement” (strukturen for “sammenkobling”) dannes og udtrykkes hovedsageligt gennem livsenhedsprincippet.
(* også kaldet Materie- og Livsenhedprincippet)

7. X-Strukturen; Livets og Virkelighedens Natur og Struktur – X-RCT Processen 

”X-Strukturen” – Livets og Virkelighedens grundlæggende natur og struktur. Da denne primære basale form er ukendt for mennesket, valgte Martinus at udtrykke den med bogstavet ”X”, også benævnt ”det levende Noget”, ”det levende væsen”. X-strukturen udgør selve urgrunden og forudsætningen for Livet, Bevidstheden og Virkeligheden; for alt, der eksisterer, har eksisteret og vil komme til at eksistere. Denne fundamentale X-struktur er i princippet den samme for alt liv, inklusive det uendelige og altomfattende Kosmos, og dens funktion er kontinuerligt at skabe livsoplevelse/ bevidsthed.

Den Initiale Virkelighed ”X0” (eksistensens urdomæne) er en altomfattende, immateriel, umanifesteret verden af tomhed og absolut stilhed; en verden, der rummer et uendeligt potentiale af skabermuligheder. X0-naturen genererer konstant et udeleligt, integreret triplementært princip; ”det triplementære funktionsprincip X” (det tre-enige princip) der omfatter tre funktionsaspekter (de tre forskellige operationelle roller; X1, X2, X3), kendetegnende for alt liv:

X1 Skaberen og Opleveren – X2 Skabe- og Oplevelsesevnen – X3 det Skabte og Oplevede

X1 – det Skabende og Oplevende Noget (Skaberen og Opleveren) – subjektet/”Jeget”, (”bæreren af bevidstheden”, det tidløse “centrale punkt”, som vi kalder og refererer til som “jeg”).
Tomhed, stilhed

X2 – dette Nogets Skabe- og Oplevelsesevne (Skabe- og Oplevelsesevnen) – de syv kvalitative “grundenergier” inkl. formskabende og strukturerende principper.
Energi (kvalitative kosmiske grundenergier inkl. skabeprincipper/ morfogenetiske effektkonstanter, afsnit 9)

X3 – dette Nogets Skabte og Oplevede Virkelighed (det Skabte og Oplevde) – X3 er resultatet af interaktionen mellem subjektet/ Jeget (X1) dets skabe- og oplevelsesevne (X2) repræsenteret ved bevægelse, inklusive den materielle illusion som objektiv virkelighed (X3 obj.) på den ene side – og oplevelsen af denne som subjektiv virkelighed (X3 subj.) på den anden side.
Det vil sige temporære objektive og subjektive effekter: bevægelse, den ”materielle illusion”, det manifesterede Kosmos (obj. virkelighed) – og – oplevelsen af dette som qualia (subj. virkelighed).
Energiomsætning, bevægelse (X3 = energiomsætning:   X3 obj. = bevægelse, X3 subj. = oplevelse af bevægelse, qualia)

The X-Structure; X0 Initial Reality (Xom3-c1) NCP X-AIONS

The X-Structure; X0 Initial Reality (Xom3-c1) NCP X-AIONS

X- Structure (Xom3-c4c) NCP X-AIONS

The X-Structure (Xom3-c4c) New Cosmic Paradigm NCP X-AIONS

X-Strukturen med dets triplementære funktionsprincip aktiverer og transformerer X0 til X3. Denne transformationsproces benævnes the Reality-Consciousness Transformation Process – X-RCT Processen; den dobbeltrettede manifestations- og perceptionsproces fra umanifesteret initial virkelighed/ X0 til manifesteret objektiv virkelighed/ X3 obj. (manifestation) og oplevelsen af det som qualia, subjektiv virkelighed/ X3 subj. (perception).
Dvs. X-RCT Processen fra tomhed og stilhed (initial virkelighed, X0) – til bevægelse og quanta/ kvanter (objektiv virkelighed, X3 obj.) – til qualia (subjektiv virkelighed, X3 subj.).

X-Strukturen og X-RCT Processen – en dybtgående løsning på “the Hard Problem of Consciousness” (the mystery of experience, perception, qualia) og “the Hard Problem of Reality” (the nature of objective reality).

Læs mere om X-Strukturen og X-RCT Processen 

8. De fem universelle Bevægelsesarter

(Dette afsnit er en direkte fortsættelse af afsnit 7)
Alt skabt (X3) er udtryk for liv og involverer bevægelse, og udgør således en kontrast til X0-naturens tomhed og stilhed (uden kontrast ingen oplevelse). Skabelse involverer energiomsætning og manifesterer sig i praksis som bevægelse, nemlig via de fem universelle bevægelsesarter: 1. “Stambevægelsen” (den primære bevægelse), indebærer positionel bevægelse “fra A til B”, samt de fire “aflæggerbevægelser” (afledte af stambevægelsen), hvilke vi i vores fysiske verden kender som 2. rum, 3. tid, 4. transformation/ forandring/ forvandling, 5. materie.
Stambevægelsen har både subjektiv og objektiv status, mens de fire aflæggerbevægelser er subjektive versioner (X3 subj.) og derved alternative repræsentationer af den objektive stambevægelse (X3 obj.), transformeret af X1 i interaktion med X2.

Martinus betoner at livets fornemmste kendetegn er netop bevægelse – bevægelse er det ultimative udtryk for liv – bevægelse er manifestation af liv, og endvidere at alle bevægelser i det uendlige Kosmos neutraliserer hinanden, hvilket bekræfter den bagvedligende og altomfattende X0-natur, dvs. tomhed og stilhed.

9. De kvalitative Kosmiske Grundenergier og de Kosmiske Skabeprincipper*

*”Skabeprincip” er Martinus original begreb, i oversættelser og omtale “skaberprincip”.

Martinus præsenterer et helt nyt energibegreb; de syv ekstremt subtile, kvalitative “grundenergier” (elementarenergier) med deres forskellige specifikke egenskaber. Alt i tilværelsen består af nævnte grundenergier – fra det mest subtile, såsom vores bevidsthedsliv, tanker, følelser, erindringer, osv., til det mest massive såsom fysisk materie, sorte huller, etc. Vi genfinder dem altså i alt og overalt, både i den ydre verden og i vores indre verden. For at illustrere grundenergiernes forskellige kvaliteter, egenskaber, gennemslagskræfter relativt til hinanden etc. tildelte Martinus dem også specifikke signaturfarver og tal, som han selv gennemført anvendte i sine symboler. Grundenergierne forekommer aldrig hver for sig i rendyrket form, men optræder altid i forskellige indbyrdes kombinationer, Martinus benævner dette område “Kosmisk Kemi”. Læs mere om Grundenergierne.

En af grundenergierne, den primære grundenergi; “moderenergien”, rummer og virker via en række såkaldte “kosmiske skabeprincipper” eller ”morfogenetiske effektkonstanter” med hver deres særlige egenskaber; formgivende og strukturerende kræfter, der opretholder og organiserer livet og virkeligheden. Vi kan empirisk konstatere virkningerne af disse morfogenetiske effektkonstanter, blandt andet i form af det, vi benævner naturlovene og naturkonstanter, med deres yderst delikate præcision og nøjagtighed, osv. Med andre ord, det så korrekt fungerende manifesterede multidimensionelle Kosmos er et resultat af de kosmiske skaberprincipper. Læs mere om de Kosmiske Skabeprincipper.

X2-funktionen (afsnit 7) med dets Kosmiske Skabeprincipper/ morfogenetiska effektkonstanter fungerer som “transformationsprocesser”, der resulterer i kontraster til den bagvedliggende initiale virkelighed (X0-naturen):

• Helhed           →       Livsenheder, separation (opdeling i endeher/ kvanter)
• Tomhed         →       Energi/ materie
• Stilhed            →       Bevægelse
• Uendelighed  →       Rum, afstand
• Evighed          →        Tid

10. Energiens og Materiens Natur – En ny Fysik

Gennem fysikken ved vi at materien til 99,999…9% domineres af det vi opfatter som ”tomrum”, dvs. partikler udgør en forsvindende lille del af materien. Fysikerne omtaler nævnte tomrum som “nulpunktfeltet” (the zero-point field og the quantum vacuum field) og har indset at det rummer utrolige koncentrationer af yderst subtil energi – så kaldt vakuumenergi (vacuum or zero-point energy) men, man ved ikke vad denne subtile energi er, dets natur eller funktion etc.

Det Kosmiske Verdensbillede præsenterer og forklarer nævnte vakuumenergi som de syv kosmiske grundenergier, alle med hver sine specifikke kvaliteter og egenskaber (afsnit 9). Videre forklares blandt andet også hvordan partikler og materie skabes af grundenergierne i nulpunktsfeltet, samt at de pågældende partikler faktisk er identiske med disse grundenergier, omend i kondenseret form. Med andre ord: partikler er kondenseret/ fortættet energi (afsnit 11). Einsteins velkendte formel E = mc² (specielle relativitetsteori) udvikles til X2 = mc², og energibegrebet tydeliggøres som noget i grunden immaterielt – En ny æra inden for fysikken.

11. Teorien om Alt og GrundEnergiTeorien – GET

Teorien om Alt og GrundEnergiTeorien – GET. Fysikerne har som bekendt længe arbejdet intensivt på at forene de fire naturkræfter (gravitationen, elektromagnetismen, samt den stærke og den svage kærnekraft) i det de benævner “Teorien om Alt”, men hidtil uden nogen komplet løsning. NCP X-AIONS publicerede (2012) Leif Petterssons banebrydende materiale, der bl.a. viser en ny model (helt baseret på Martinus Kosmologi); GrundEnergiTeorien – GET som de facto forener de omtalte fire fundamentale naturkræfter – dvs. fremlægger en modsigelsesfri og derfor såre tilforladelig “Teorien om Alt”.

GrundEnergiTeorien (GET) fokuserer primært på to af grundenergierne: “ekspansionsenergien” og “kontraktionsenergien”, og viser samtidigt hvorledes de to grundenergier gennem deres samspil underbygger og konstituerer hele den fysiske verden. De øvrige grundenergier er også involverede, men i betydeligt mindre grad. Ekspansionsenergien og kontraktionsenergien har helt modsatte kvaliteter og egenskaber. Dette indebærer at der potentielt råder et indbyrdes spændingsforhold imellem dem. GET hævder, at interaktionen og spændingen mellem de pågældende to grundenergier, sætter dem i stand til via deres samspil at etablere det, fysikerne benævner kraft, partikler og materie. GrundEnergiTeorien beskriver og forklarer den gådefulde mørke energi, og ligeledes den mørke materie; endvidere hvordan partikler skabes ud af nulpunktfeltet/ vakuumfeltet, hvilket yderligere kaster lys over fænomenet masse (Higgs-feltet/ Higgs-partikler), “det krumme rum”, mekanismerne bag gravitation, og meget mere.
Læs mere “Fysiken, Martinus Kosmologi och Teorin om Allt – GrundEnergiTeorin”, og engelsk “Physics, Martinus Cosmology and The Theory of Everything – The Fundamental Energy Theory –  FET”.

12. Spiritual Science (Åndelig Videnskab) og Intellektualisering af Religionernes indhold

Martinus benævner sin intuitive viden som ”Åndsvidenskab” (Spiritual Science) og præsenterer et nyt verdensbillede som også inkluderer dybe og logiske forklaringer af religionernes indhold (med udgangspunkt i Kristendommen). Martinus påviser oplagte misforståelser og mistolkninger, samt giver en løsning på teodicéproblematiken og forklarer årsagerne til lidelse og ondskab. En intellektualisering af religionernes indhold, og endnu vigtigere; påviser at Kærligheden er den største og stærkeste kraft.

Martinus’ Spiritual Science hjælper og guider os i vores pågående udvikling fra tro (instinktbaseret) til viden, forståelse og indsigt (intelligens- og intuitions baseret) om livet og virkeligheden – det levende, uendelige og altomfattende Kosmos som gennem tiderne ofte er blevet udtrykt som “Gud”, “det guddommelige” osv. hvor alt liv indgår som udødelige livsenheder.