Per Bruus-Jensen
Om fænomenerne fysisk Sansning og fysisk Manifestation;
to procesforløb der tilsammen muliggør fysisk liv, udrustet med ikke fysisk livsoplevelse og bevidsthed
— Samt tillæg vedr. Koblingslegemet
A) Fysisk sansning: Procesforløb fra fysisk/objektiv/materiel virkelighed til åndelig/subjektiv/virtuel ditto med koblingslegemet som formidlende mellemled.
B) Fysisk manifestation: Procesforløb fra subjektiv/åndelig/virtuel virkelighed til objektiv/fysisk/materiel virkelighed med ur-begæret og koblingslegemet som henholdsvis motiverende og formidlende mellemled.
Med hensyn til koblingslegemet drejer det sig om en semifysisk struktur, der har sit grundlag i det af videnskaben for nyligt opdagede kvantevakuumfelt – også omtalt som nulpunktfeltet, idet det konstant opviser en temperatur på 0 grader Kelvin og således temperaturmæssigt ligger langt under hverdagens Celsiusskala.
Ikke desto mindre er det pågældende felt sprængfuldt af energi, der er det samme som skabeevne/X2. Og rent faktisk spiller kvantevakuumfeltet rollen som kilde for alle de former for energi, vi kender og kan møde her i den fysiske materieverden. Hvilket vil sige, at de således kendte energiformer kan betragtes som ’forklædte’ former for nulpunktsenergi. Og netop denne sammenhæng i tingene gør det muligt for de to energiformer at samarbejde: det vil henholdsvis sige tjene skabelsen af den objektive, fysiske virkelighed med alle dens mangeartede objektive energiformer, og dertil skabelsen af den åndelige virkelighed via tilvejebringelsen af sansningens og livsoplevelsens mange subjektive energiformer – i begge tilfælde takket være eksistensen af det såkaldte koblingslegeme, idet dette formidler dét samspil mellem de to verdener med tilhørende energiformer der tilsammen i praksis markerer sig som fænomenerne fysisk liv og ikke-fysisk bevidsthed i gensidig symbiose …
Vedr. koblingslegemet
Mht. koblingslegemet drejer det sig om en organisk struktur, dannet af nulpunktsenergi og direkte knyttet til den fysiske hjernestruktur som en slags immateriel forlængelse af denne. Dog på en sådan måde, at det pågældende legeme fuldt intakt kan overleve hjernens funktionelle ophør ved den fysiske døds indtræden og i kraft af dette muliggør en fortsat livsoplevelse, men altså nu på parafysiske betingelser.
Selve navnet koblings-legemet henfører til det forhold, at det pågældende legeme foruden at være koblet til den levende, fysiske hjerne også i forlængelse af denne er forbundet med en ultra højfrekvent, organisk struktur, der i en slags kosmisk kodeform rummer essensen af ALT, hvad individet har oplevet i sin evige fortid.
Martinus omtaler dette kosmiske og usårlige kodelager som sanseregistret og hævder, at det rent faktisk tjener som grundlag for al oplevelse og skabelse i Nu’et. Således fysisk oplevelse/skabelse af lyde, lugte, syns, smags- og føleindtryk, men også mental registrering og dermed indtrykket af orientering og balance i rummet mv. Kort sagt ALT, hvad der kommer ind under kategorien qualia. Altså subjektive sansekvaliteter.
Men ikke nok med det! Sanseregistret danner yderligere grundlag for oplevelse og hensigtsmæssig skabelse på rent parafysiske betingelser. Det vil sige oplevelse/skabelse på ikke blot nulpunktfeltets vilkår, men også på højfrekvente, rent åndelige energibetingelser, direkte styret og reguleret af Jeget og dets viljeføring og følgelig med eksistensen af en tilsvarende rent åndelig oplevelsesverden til følge. En oplevelsesverden af både svimlende dimensioner og ubeskrivelig kvalitet og som taget under ét har status som Guds oplevelse, erkendelse og skabelse af sig selv, jfr. fx Big-Bang-hændelsen samt alt, hvad derefter fulgte…
Tillæg/Not: Det nævnes for en ordens skyld, at ’impuls-trafikken’ mellem sanseregistret og den levende, fysiske hjerne til fordel for et hensigtsmæssigt handlingsliv begge veje varetages af et kosmisk induktionsprincip, som der ikke fra Martinus’ side er gjort njærmere rede for, men som netop ”Big Bang” kan være et eksempel på i makrokosmisk målestok…
PBJ 11.03.2018