ARKIV og HISTORIK

– Therner & Løth –

Indholdet på denne side vil blive udvidet på sigt og er bl.a. tænkt som en tilføjelse til introduktionssiden Præsentation af New Cosmic Paradigm, afsnittet: 2.2 Martinus og Per Bruus-Jensen – Det Kosmiske Verdensbillede, og fokuserer mest på Martinus’ elev og samarbejdspartner Per Bruus-Jensens’ rolle og arbejde∗.

*Per Bruus-Jensen/Per B-J (1932-2022) kom i kontakt med Martinus 1957. Martinus forstod tidligt Per B-J:s analytiske evner og kapacitet, og gav ham allerede i 1958 den specifikke opgave at systematisere, specificere og konkretisere og derved videreudvikle den intuitive viden, som Martinus selv formidlede. For at muliggøre og optimere dette, underviste Martinus Per B-J intensivt i mere end 10 år. Efter årene med Martinus har Per Bruus-Jensen hovedsageligt brugt sit liv til at arbejde med den opgave, Martinus gav ham, hvilket også inkluderer at “møde” naturvidenskaben, og ikke mindst bidrage til udviklingen af en ny ”Kosmisk Videnskab”. Per B-J:s omfattende litteratur og arbejde er af stor ontologisk betydning.

Introduktion

Vi, Arnold Therner, Birgitta Therner, Nike Therner og Steen Løth, New Cosmic Paradigm – NCP X-AIONS vil inledningsvis udtrykke en varm tak til Per Bruus-Jensen for hans tillid og oprigtige venskab, samt for det omfattende materiale, han har givet os at administrere  og formidle, baseret på den unikke og omfattende undervisning, som han selv modtog fra Martinus i godt 10 år. (Certifikat vedr. dokumenter mm.)

Nogle afsnit på denne side har hyperlinkfunktion og skal kunne læses fritstående, derfor forekommer enkelte gentagelser af teksten.

Herunder følger lidt information samt nogle udpluk, der gengiver Martinus udtalelser om Per Bruus-Jensen og hans arbejde m.m. – samt lidt kort historik som bl.a. belyser:
– Sigbritt Therner, grundlægger af det første Martinus Center i Sverige, Kosmos Kursgård i Varnhem og Arnold Therner, en af grundlæggerne af New Cosmic Paradigm – NCP X-AIONS.
– Baggrunden for begrebet Martinus Kosmologi, m.m.

• Martinus og Per Bruus-Jensens Korrespondancekursus og “X-værket”

På det Kongelige Bibliotek i København* findes en indbundet specialudgave (i to bind) af det korrespondancekursus som Per Bruus-Jensen udarbejdede på opdrag af Martinus. Martinus har, som udtryk for sin fulde godkendelse, personligt signeret materialet/kurset og introduceret det(se Martinus’ tekst neden). Korrespondancekurset blev udviklet og opdateret, og senere samlet i bogform “X”– En komplet indføring i Martinus Kosmologi (X-værket; fire bind á ca. 450 sider, der rummer en komplet, systematiseret præsentation af Martinus Kosmologi – det Kosmiske Verdensbillede. Se Shop og Bogpræsentationer).

* Korrespondancekurset findes på “Småtrykssamlingen” på det Kongelige Bibliotek i København. Da materialet er unikt, kan man kun få adgang til det på bibliotekets læsestue, hvor man er velkommen til at ringe og aftale tid på telefon +45 3347 4410.

Martinus skrev bl.a. følgende (1 maj 1962) vedr. Per Bruus-Jensens korrespondancekursus:

Martinus letter regarding korrespondancekursus

Indledningen til ”X-værket”, bind 1, side 16-17, inkluderer også den introduktion, Martinus skrev til det nævnte kursus ved dets oprindelige udgivelse i 1960, Link til Martinus tekst.

Martinus og Per Bruus-Jensens mission

Nedenfor følger uddrag fra NCP X-AIONS side Præsentation af New Cosmic Paradigm  afsnittet “Martinus og Per Bruus-Jensen — Det KosmiskeVerdensbillede”, fulgt op af uddybende tydeliggørelse (*, **) af nævnte uddrag:

I sommeren 1957 kom den på det tidspunkt 25-årige Per Bruus-Jensen/Per B-J (1932-) i kontakt med Martinus, hvilket blev starten på et 20-årigt tæt samarbejde imellem dem. Martinus forstod tidligt Per B-J:s analytiske evner og kapacitet, og gav ham allerede i 1958 den specifikke opgave at systematisere, specificere og konkretisere og derved videreudvikle den intuitive viden, som Martinus selv formidlede. For at muliggøre og optimere dette, underviste Martinus Per B-J intensivt i mere end 10 år. Undervisningen var både omfattende og intensiv, og tog normalt form af spørgsmål og svar mellem elev og lærer. Disse samtaler kunne ofte være anstrengende for begge parter: Martinus, med sin intuitive, og for ham selvindlysende viden, havde nu og da svært ved at forstå, at noget kunne være uklart. Og ikke mindst derfor kunne det tilsvarende også være svært for Per B-J med hans behov for præcision og systematik at redegøre for, hvori det uklare bestod, på en sådan måde at Martinus forstod problemet. Men når det lykkedes Per B-J at formulere problemet, kom svaret og løsningen næsten altid omgående. Det skal tilføjes, at Martinus’ undervisning og diskussioner med Per Bruus-Jensen også berørte emner og områder, som Martinus ikke selv har behandlet i sine bøger m.m., men som for størstedelens vedkommende genfindes i Per Bruus-Jensens litteratur.

Martinus udtrykker bl.a. følgende vedrørende PBJ og hans arbejde:

Han spiller en meget stor rolle i min missions og vor fælles store sags fremtid. Han er den, som absolut rækker højest op, når det drejer sig om at forstå mine komiske analyser. Han har kunnet følge mig i alle de analyser, jeg til dato har skabt, og ligeledes er han begyndt selv få intuitive oplevelser.*

Det er blevet Pers opgave at systematisere stoffet, for det er jeg jo ikke så god til.**

* Teksten er taget fra et brev, Martinus skrev til Sigbritt Therner***, dateret “Tirsdag den 25. august 1964”; dele af det pågældende brev følger herunder.
** Under et besøg hos Sigbritt Therner udtrykte Martinus bl.a. med stor entusiasme følgende vedr. PBJ’s opgave og evne til at løse samme: “Det er blevet Pers opgave at systematisere stoffet, for det er jeg jo ikke selv så god til”.
*** Sigbritt Therner var en af de allertidligste pionerer indenfor Martinus Kosmologi i Sverige. (Mere information om Sigbritt følger lidt længere nede.)

Uddrag af Martinus’ brev til Sigbritt Therner:

Letter by Martinus to Sigbritt Therner, 1964

• Martinus og Per Bruus-Jensen – Sigbritt Therner og Kosmos Kursgård
– Arnold Therner og New Cosmic Paradigm NCP X-AIONS

Martinus and Sigbritt Therner, Kosmos, Varnhem, October 1964

Martinus and Sigbritt Therner, Kosmos, Varnhem, October 1964 (Photo Per Bruus-Jensen)

Som det fremgår på denne hjemmeside var Sigbritt Therner (1915 -2009) en af de allerførste til at introducere Martinus Kosmologi i Sverige, en sand pionér på mange måder. Hun grundlagde også det første Martinus Center i Sverige; Kosmos Kursuscenter eller Feriehjem i Varnhem i 1951, som senere blev indviet af Martinus 19 juni 1965 (fotos neden).

Martinus and Sigbritt Therner

Martinus and Sigbritt Therner

Sigbritt har også tidligt været i nær og tæt kontakt med Per Bruus-Jensen, Martinus’ elev og samarbejdspartner. Sigbritt udviste gennem årene et stort engagement for Per og hans omfattende arbejde, baseret på den opgave Martinus havde tildelt ham; nemlig at præcisere, systematisere og konkretisere den intuitive viden, som Martinus formidlede. Opgaven omfattede også at møde naturvidenskaben og arbejde for udviklingen af en ny altomfattende ”Kosmisk Videnskab”.

Dette inspirerede tidligt også Sigbritts nevø, Arnold Therner (1947-2018) en af grundlæggerne og projektlederne i NCP X-AIONS – New Cosmic Paradigm with Advanced Institute of Ontological Principles and New Science. Baggrunden for og formålet med New Cosmic Paradigm – NCP X-AIONS er at fortsætte Per Bruus-Jensens arbejde og at præsentere det Kosmiske Verdensbillede ud fra et ontologisk perspektiv. Et arbejde og projekt der finder sted i tæt samarbejde med Per Bruus-Jensen, og som er muliggjort gennem hans omfattende og mangeårige undervisning af grundlæggerne af NCP X-AIONS. Mer information ”Om NCP X-AIONS”.

Det skal i denne forbindelse understreges, at New Cosmic Paradigm – NCP X-AIONS er helt selvstændig og uafhængig, samt har en anden orientering, end Stiftelsen Kosmos Varnhem som Sigbritt Therner grundlagde. Kosmos Varnhem lever videre den dag i dag, men med en lidt anden orientering end den Sigbritt initierede.

Fotos fra Kosmos Varnhem, indvielsen 1965

Martinus & Sigbritt Therner, January 1965, The foundation Kosmos Varnhem
Kosmos Center Varnhem, inauguration by Martinus on June 19, 1965
Martinus talks at Kosmos Varhem on June 20, 1965 (the day after inauguration)

• Tillid og samarbejde …

Vi vil også gerne nævne følgende som Per Bruus-Jensen har omtalt at have båret ved sit hjerte gennem alle årene. Nemlig Martinus’ ord til ham efter en intern fødselsdagsfest for Martinus i foredragssalen på Martinus Institut i 1975. Martinus var meget svag efter en operation, og efter festen trak han Per til side og sagde meget rørt:

Det skal du vide Per, at uanset hvad du i fremtiden vil lave for min sag*, har det på forhånd min velsignelse.

* mit projekt/arbejde og Kosmologien

• Martinus Kosmologi – Baggrunden for navnet

Per Bruus-Jensen beretter her om baggrunden for betegnelsen Martinus Kosmologi:
Martinus benævnede først sin intuitive viden som ”åndsvidenskab” (åndelig videnskab), men indså at navnet kunne virke underligt, provokerende og skræmmende på mange. Som alternativ foreslog jeg (PBJ, 1959) derfor betegnelsen Martinus Kosmologi, refererende til ”kosmologi”, med betydningen læren, videnskaben om Kosmos – det ordnede verdensalt/ Kosmos*. Martinus blev stemt for navnet og gennemførte straks navneændringen og besluttede samtidigt, at Instituttet på Mariendalsvej skulle skifte navn fra “Martinus Åndsvidenskabelige Institut” til “Martinus Institut”, (og Instituttets informationstidsskrift fik navnet “Kosmos”).

* Kosmos – det altomfattende Kosmos; begrebet “Kosmos” i det Kosmiske Verdensbillede/ Martinus Kosmologi betegner og omfatter alt hvad der eksisterer; alle verdener og dimensioner, dvs. vores eget univers og alt der findes uden for dette, alle former for liv og virkelighed inkluderet. Læs mere …

• Vi henviser også til: