ONTOLOGI II – Del III
X-Strukturen – Reinkarnation og den Seksuelle Evolution
– Therner & Løth –
Observere!
Denne side indeholder kun de dele af ONTOLOGI II – Del III:
The X-Structure – Reincarnation and Sexual Evolution, der er oversat til dansk.
Ellers henviser vi til den engelske side Ontology II – Part III.
Talentkerneprincippet – effekt: alle former for akkumulering og lagring af oplevelser, erfaringer, færdigheder, egenskaber m.m. samt programmer for automatisk udvikling af organismer i stabile lagringsenheder, såkaldte talentkerner.
Talentkerner er unikke, organiske akkumulerings- og lagringsenheder med forskellige former for bearbejdning- og styringsfunktioner. Talentkernerne akkumulerer og lagrer alle vores individuelle erfaringer, færdigheder og kvaliteter etc., så vi kan genbruge og udvikle dem videre og tage dem med os fra liv til liv. Talentkernerne danner og udvikler konstant et specifikt individuelt paragenetisk kraftfelt, der har stor betydning for hver reinkarnationsproces, som individet gennemgår. En særlig type talentkerner lagrer programmer for automatisk udvikling af organismer. Talentkernerne udgør en absolut forudsætning for alle livsformers udvikling og evolutionære processer.
Meget kort sagt, kan en talentkerne generelt, beskrives som et organisk parafysisk kraftcenter, der inkluderer erfaringer, færdigheder, egenskaber m.m., som individet har udviklet inden for visse områder under sin evige eksistens. Disse erfaringer, kundskaber, færdigheder, egenskaber, etc. transformeres til kodificerede vibrationsmønstre, der indeholder de “data og programmer”, som respektive talentkerner håndterer og administrerer.
Der findes tre hovedgrupper talentkerner: 1. erindringstalentkerner, 2. manuelle aktivitets-organtalentkerner, 3. autonome organtalentkerner, (kort beskrevet nedenfor), samtlige findes i det såkaldte skæbneelement i evighedskroppen/ evighedslegemet (område d (Xom3)). Skæbneelementet med tilhørende talentkerner kan sammenlignes med en organisk harddisk med holografisk struktur og uendelig kapacitet hvor lagring og akkumulering foregår i disse tre forskellige hovedgrupper af talentkerner.
– Erindringstalentkernerne (E-TK) lagrer erfaringer, minder fra individets løbende livsoplevelse. E-TK har stor betydning for perceptionsprocessen og skabelsen af qualia og livsoplevelse. Tilsammen udgør erindringstalentkernerne et unikt individuelt arkiv som kan beskrives som en enorm informationsbank, der kaldes perceptionsarkiv*, hvor vores tidligere oplevelser findes lagrede. Perceptionsarkivet indeholder dermed en kolossal mængde referencemateriale. Kort fortalt giver informationen der er lagret i disse E-TK, “resonans” til nye indkommende objektive impulser via vores fysiske sanser, syn, hørelse osv., og påvirker dermed, hvordan vi transformerer, fortolker og reagerer på stimuli, dvs. hvordan vi transformerer objektiv virkelighed til subjektiv virkelighed, hvilket er en central del af den såkaldte Reality-Consciousness Transformation Process – X-RCT Processen.
Erindringstalentkernerne bearbejdes konstant under moderenergiens indflydelse og gennemgår over tid en kosmisk kemisk proces, der resulterer i specielle “forædlede” E-TK, såkaldte guldkopier. Disse guldkopier giver ophav til en tilstand af lykke og intens nydelse, der dominerer i salighedsriget/ mineralriget (hukommelsesplanet – Memory plane – eng.).
* perceptionsarkiv (T&L), sanseregister (PBJ), erindringskartotek (M) se Teminologi.
– Manuelle aktivitets-organtalentkerner (MAO-TK) lagrer indøvede og indlærte aktivitetsprogrammer, dvs. færdigheder, som individet opbygger og udvikler gennem træning (f.eks. cykling, læsning, instrumentspil, visse kropsfunktioner, m.m.) Opbygning og udvikling af en MAO-TK omfatter tre hovedstadier, meget kort beskrevet nedenfor:
A-stadie, interessestadie; individet har en interesse, lyst – dagsbevidst vilje, begær, ønske om eller behov af at opnå en bestemt funktion eller færdighed.
B-stadie, trænings-/øvelsesstadie; individet træner – dagsbevidst aktiv træning, stræben og praksis, hvilket stimulerer talentkerneopbygningen.
C-stadie, automatfunktionsstadie; individet har opnået en færdighed; en evne der er blevet automatisk, hvor der ikke behøves dagsbevidst koncentration til udførelsen, f.eks.: gå, cykle, læse og har dermed udviklet en automatfunktion. Det optimale niveau i dette stadie kan beskrives som geni-stadie.
– Autonome Organtalentkerner (AO-TK) lagrer information til skabelse og udvikling af parafysiske og fysiske organismer. AO-TK er afgørende for hvordan alt liv tager form, vokser og udvikler sig på sin specifikke måde (afviser den traditionelle teori, om at al udviklings- og komplekse formskabende processer bare er genetisk programmerede). De primære udviklings- og formskabende processer, med al deres underliggende information, findes akkumuleret i de autonome organtalentkerner og aktiveres på det parafysiske niveau når reinkarnationsprocessen begynder.
De autonome organtalentkerner skabes på parafysiske eksistensplaner (Intelligence plane – eng. og Intuition plane – eng.) inden den kommende overgang til et nyt organismeprincip. Disse nye AO-TK er specialiserede og tilpasset den nye organismestruktur med dens grundlæggende og essentielle funktioner, egenskaber og fremtidige udvikling. De nye AO-TK indeholder komplette programmer, der senere aktiveres og fungerer fuldstændigt automatisk i det nye organismeprincip som realiseres i fysisk materie, og sker helt uden individets dagsbevidste viljeføring og medvirken.
Talentkerneprincippet og Talentkernerne
– Sektion II Fortsættelse –
Dette afsnit er en direkte fortsættelse af ovenstående tekst og indeholder også et kort resumé, samt berører reinkarnation, evolutionære perspektiver og mere.
- Talentkernerne fungerer som lagerenheder og er unikke for hvert individ (ethvert levende væsen, uanset livsform).
- Talentkernerne udgør en grundlæggende forudsætning for alt liv, al udvikling og alle evolutionære processer.
- Talentkernerne skaber en individuel informationsbank, det såkaldte perceptionsarkiv.
- Talentkernerne opbygger og udvikler kontinuerligt et individuelt paragenetiskt kraftfelt.
Vi henviser også til følgende video, som også omhandler talentkerneprincippet: Consciousness Independent of The Physical Body, Reincarnation and Evolution: The X-Structure – The Nature of Life and Reality.
For at forstå talekernerne og deres funktioner er det helt fundamentalt at have kendskab til hele organismekomplekset med dets tre forskellige kropsstrukturer, samt begreberne dagsbevidsthed og natbevidsthed – Appendix link 6: Organismeskomplekset og begreberne dagsbevidsthed og natbevidsthed, (supplerende text til præsentation af talentkerneprincippet og talentkernerne).
Inden vi går videre:
Kommentarer til termerne Autonome organtalentkerner (AO-TK)
og Manuelle aktivitets-organtalentkerner (MAO-TK)
Vedrørende begreberne Autonome organtalentkerner (AO-TK) og Manuelle aktivitets-organtalentkerner (MAO-TK) forklarer Per Bruus-Jensen, at han tilføjede ordet “organ” (“organ”talentkerner) til disse to termer for at lette forståelsen af disse grupper af talentkerner. Dette var motiveret med udgangspunkt fra det menneskelige perspektiv, i at vores fysiske legemer bygges op af organer. Derfor er det vigtigt at understrege, at disse begreber (organtalentkerner) gælder uanset hvilket af de syv grundlæggende organismeprincipper (mere information engelsk tekst organism principle) der er aktuelle og der henvises til (dvs. ikke kun for organer). For at afklare: de autonome organtalentkerner bygger op alle typer af organismer i mikro-, meso- og makrokosmos (organismer kendte for os som: elementarpartikler, celler, organer, organismer, planeter, solsystemer og galakser). Ud fra dette perspektiv har vi (Therner & Løth) sammen med Per Bruus-Jensen overvejet en ændring af navnet til autonome “organismetalentkerner”, men besluttet at beholde det oprindelige navn, autonome organtalentkerner, da PBJ bruger dette i sine tidligere tekster.
Når det kommer til navnet manuelle aktivitets-organtalentkerner, kan ordet “organ” udelukkes, men af samme årsag som nævnes ovenfor, har vi også i dette tilfælde besluttet at beholde det oprindelige navn, ”manuelle aktivitets-organtalentkerner”.
Erindringstalentkerner (E-TK), lagrer oplevelser, erindringer, og skaber det såkaldte perceptionsarkiv som er en individuel informationsbank, der indeholder en enorm mængde referencemateriale. Dette perceptionsarkiv udgør en fundamental forudsætning for perception og livsoplevelse, alle former for genkendelse og automatreaktioner. Erindringstalentkernerne er også ”nøglen” til fænomener og oplevelser som f.eks. minder fra tidligere liv, xenoglossia, deja-vu oplevelser og “uforklarlig” adfærd og reaktioner.
Informationen der er lagret i E-TK i perceptionsarkivet, giver resonans til nye indkommende objektive impulser via vores fysiske sanser; syn, hørelse, etc. og påvirker hvordan vi transformerer, fortolker og reagerer på stimuli, dvs. hvordan objektiv virkelighed transformeres til subjektiv virkelighed, hvilket er en central del af den såkaldte Reality-Consciousness Transformation Process – X-RCT Processen.
Tidligere oplevelser af for eksempel farlige slanger, som er lagret i perceptionsarkivets erindringstalentkerner, resulterer normalt i automatiske reaktioner som den, vi ser på billedet her.
Efterhånden som erfaringsmaterialet vedrørende en bestemt situation eller begivenhed øges i vores erindringsstalentkerner, bliver vores reaktioner på netop denne situation stadig hurtigere, og når erfaringsmaterialet bliver tilstrækkeligt omfattende, reagerer vi direkte, og helt automatisk uden først bevidst at vurdere situationen der er opstået – såkaldte automatreaktioner.
Nedenfor er nogle eksempler på erindringstalentkernernes afgørende betydning for minder fra tidligere liv m.m. I denne sammenhæng vil vi gerne henvise til Dr. Jim B Tucker og hans kolleger på University of Virginia School of Medicine, Division of Perceptual Studies, og deres forskning i børns minder fra tidligere liv.
I introduktionen på Division of Perceptual Studie’s hjemmeside står der blandt andet følgende:
“Nogle småbørn, sædvanligvis mellem 2 og 5 år, taler om minder/erindringer fra et tidligere liv, som de hævder at de har levet. Samtidig udviser disse børn ofte en adfærd, såsom fobier eller særlige præferencer, der er usædvanlige i deres familiesammenhæng her og nu, og som heller ikke kan forklares med aktuelle begivenheder i deres nuværende liv. Og i mange tilfælde svarer barnets fortællinger nøjagtigt til en afdød persons liv og død.”
Børn begynder ofte at fortælle om minder og erfaringer fra tidligere liv i en alder af 2-3 år, og disse minder tolkes ofte af forældrene som fantasier eller drømme. Normalt aftager minderne gradvist og ophører almindeligvis i 6-8 år alderen. Dette skyldes, at hjernens kommunikation via koblingskroppen med erindringstalentkernerne i evighedskroppen aftager i takt med, at hjernen udvikles og bliver mere og mere moden til at bære og administrere individets dagsbevidsthed*. Dette kan sammenlignes med en mere eller mindre åben dør, som langsomt lukkes.
*Læs mere Appendix link 5: States and Levels of Consciousness.
Under barnets udvikling bliver dagsbevidstheden gradvist mere og mere forbundet med den fysiske hjerne, og det bliver som en lukket dør mellem dagsbevidstheden og natbevidstheden. Det betyder, blandt andet, at voksne normalt ikke har adgang til information fra tidligere liv som findes lagret i deres erindringstalentkerner i 
evighedskroppen. Men mange kan få adgang til minder og billeder fra tidligere liv under meditation, regression eller hypnose – og andre kan få det helt spontant, ofte trigget og udløst af en speciel begivenhed, miljø eller situation.
Billeden: den lille dreng siger til den ældre mand: Ved du, at da jeg var i din alder, troede jeg heller ikke på reinkarnation…
Sammenfattende, hvad angår børns minder og erindringer fra tidligere liv, viser mange studier, at børn sædvanligvis begynder at udtrykke minder fra tidligere liv i 2 til 4-årsalderen, og dette falmer normalt i 6 til 8-årsalderen. Ifølge det kosmiske verdensbillede, skyldes denne falmen, at barnets hjerne gradvist udvikler evnen til at bære mere og mere af barnets dagsbevidsthed, hvilket fører til en stadig mere begrænset dagtidsbevidst adgang til det enormt omfattende hukommelses- og informationsmateriale, der er lagret i erindringstalentkernerne i evighedskroppen.
Nedenfor præsenteres nogle almindelige kendetegn vedrørende børn og erindringer fra tidligere liv. Børnene formidler ofte følgende:
– siger, at deres nye krop føles mærkelig, og at deres navn er forkert, at de faktisk har et andet navn,
– taler om forældrene og den familie, de havde i et tidligere liv,
– viser frygt for objekter og situationer forbundet med dramatiske begivenheder i et tidligere liv,
– husker deres død og omstændigheder ved dødsfaldet,
– mindes særlige begivenheder tydeligt,
– opfører sig som en voksen i flere situationer,
– har færdigheder og viden, som de ikke har tilegnet sig i deres nuværende liv.
I tilfælde, hvor børn besøger deres tidligere hjem eller et sted, de var knyttet til i et tidligere liv, kan de pege på ændringer.
Mange psykiatere, terapeuter, psykologer med flere har studeret voksnes erindringer og erfaringer fra tidligere liv. Forskellige former af terapimetoder baseret på hypnose, meditation og regression er blevet udviklet, hvor patienter forsøger at gå tilbage til tidligere liv for at forstå årsagen til deres angst, fobier m.m. som de lider af, og der ikke findes nogen rimelige forklaringer hertil i deres nuværende liv.
Forskning viser, at uforklarlig adfærd, fobier, overreaktioner, angst m.m. i det nuværende liv ofte har årsager i oplevelser og hændelser og situationer som individet har oplevet i et tidligere liv. Dette gælder især dramatiske og traumatiske oplevelser.
Et lignende fænomen er xenoglossia, evnen til mere eller mindre at forstå et sprog, man ikke har været i kontakt med i sit aktuelle liv. Eller at man føler sig bekendt med et sted en plads, man ikke har besøgt eller til og med overhovedet aldrig har hørt om, samt andre former for genkendelse og deja-vu-fænomener, som ikke kan relateres til det nuværende liv.
Meget kort fortalt er den overordnede forklaring herpå og til lignende fænomener, at nogle individer kan få adgang til information som findes lagret i deres erindringstalentkerner, men som man normalt ikke har adgang til i sin dagsbevidste tilstand i det fysiske liv.
Manuelle aktivitets-organtalentkerner (MAO-TK), er grundlæggende for tillærte færdigheder; indlært gennem træning og øvelse, der fører til udvikling af automatiske funktioner, såkaldte manuelle automatfunktioner. Se ovenstående tekst (link) der beskriver forskellige udviklingsstadier af manuelle aktivitets-organtalentkerner: A-stadie; interessestadie, B-stadie; trænings-/øvelsesstadie og C-stadie; automatfunktionsstadie.
Manuelle aktivitets-organtalentkerner giver også en forklaring på såkaldte vidunderbørn (wonder children) med deres fantastiske evner og færdigheder. Det vil sige børn, der i en tidlig alder er mestre, fx. på et instrument eller har andre bemærkelsesværdigt veludviklede evner inden for et bestemt område. Dette forklares med, at de gennem deres manuelle aktivitets-organtalentkerner, har exceptionel adgang til færdigheder, som de har udviklet i et tidligere liv, hvor de opnåede meget stor dygtighed eller “mesterniveau”. Vidunderbarnet og komponisten Wolfgang Amadeus Mozart er et slående eksempel på dette. De tre børn på billedet nedenfor, har også enestående evner.
Angående manuelle aktivitets-organtalentkerner skal tilføjes, at disse talentkerner også gennemgår en degenerationsfase når individet mister interessen for en færdighed eller evne og den ikke bliver brugt eller anvendt. Det, der tidligere var en manuel automatfunktion, bliver så mere og mere svækket og går tabt. At interessen aftager og over tid og forsvinder er en helt naturlig udvikling, der styres af Jeget (X1) og dess urbegæret i interaktion med hunger- og mættelsesprincippet/ forandrings- og fornyelsesprincippet (X2), (se også eng. diagram-CR).
Autonome organtalentkerner (AO-TK) lagrer information for skabelse af organismer og initierer, styrer og regulerer alle former for organismeudvikling. Disse talentkerner er forprogrammerede og leder til udvikling af automatiske funktioner såkaldte autonome automatfunktioner* som gør at organismen udvikles, formes og fungerer på sin helt specielle måde.
* Ikke at forveksle med manuelle automatfunktioner (se MAO-TK ovenfor).
Viden og forståelsen af AO-TK vælter den traditionelle teori, om at al denne fantastiske komplekse formskabelse og mangefacetterede udvikling udelukkende er genetisk programmeret, dvs. kun afhængig og styret af genetiske betingelser.
Talentkerneprincippet er yderst relevant indenfor området epigenetik, idet de genererede talentkerner har indflydelse på DNA-spiralens gener. Nemlig på den måde, at talentkernerne “oppefra” definerer og fremtvinger nye geners tilsynekomst i DNA-spiralen, der i samme forbindelse kan ses som et neutralt “keyboard”, talentkernerne kan “spille på” og herved medvirke til at bestemme “musikken”; dvs. det faktiske evolutionsforløb.
Talentkernerne bidrager også til at forklare de såkaldte “spring” i evolutionen, repræsenteret ved nye arters relativt pludselige tilsynekomst, subsidiært uddøende arters genkomst i evolutionen som nye arter i nye udviklingsbaner, via træk på den enorme talentkernepulje, de har med sig fra deres tidligere eksistens (beskrevet i detaljer af Per Bruus-Jensen eksempelvis i bogen Projekt LIV der illustrerer den Kosmiske Evolution).
Kort om autonome organtalentkerner fra et menneskeligt perspektiv.
De primære udviklings- og formskabende processer, med al den underliggende information der findes akkumuleret og lagret i de autonome organtalentkerner aktiveres på parafysisk niveau, når reinkarnationsprocessen begynder. Det skal tilføjes, at alle vores automatfunktioner og automatiske adfærds mønstrer, er baseret på den information, som er lagret i vores talentkerner. For eksempel, hvis vi ser på vores fysiske krop, kan vi kun kontrollere og styre 2-4% af kropsfunktionerne med egen vilje, dvs. næsten alt er automatfunktioner.
Som tidligere nævnt skaber og udvikler talentkernerne konstant et unikt individuelt kraftfelt, det såkaldte paragenetiske kraftfelt. Dette er af største betydning for hver reinkarnationsproces som individet gennemgår, og bestemmer hvilket DNA-kompleks, på det fysiske plan, som det disinkarnerade individ via sin nye semifysiske koblingskrop, kan tilslutte til sin parafysiske evighedskrop. Det indebærer, at det paragenetiske kraftfelt i princippet er afgørende for, hvilke fysiske individer der er mulige for det disinkarnerede individ at inkarnere igennem – dvs. det paragenetiske kraftfelt styrer og begrænser udvælgelsen af, hvilke fysiske individer der kan blive det disinkarnerede individs forældre.
Det paragenetiske kraftfelt udgstør en af de seks primære og styrende evolutionære faktorer, de såkaldte kosmiske teleostater (som vi skal vende tilbage til i et andet afsnit).
En ny inkarnation medfører aktivering af det disinkarnerede individs autonome organtalentkerner på det parafysiske plan. Disse talentkerner initierer og styrer komplekse processer på det fysiske plan via den transformerende semifysiske koblingskrop. Vi kan følge disse intense aktiviteter og udvikling på det fysiske plan fra befrugtningsøjeblikket, zygote-stadiet og fremad.
Disse automatiske processer og hele denne udvikling omfatter det, Martinus kalder repetitionen, og indebærer at vi repeterer tidligere stadier af vores udvikling. De stadier, der er længst fra vores nuværende udviklingstrin, repeteres først og hurtigst. Repitionsprocessen kan observeres og følges under embryo-perioden og hele fosterudviklingen gennem de forskellige stadier, hvor de forprogrammerede autonome organtalentkerner automatisk styrer skabelsen og designen af en ny unik fysisk organisme.
Den meget tidlige hurtige udvikling og repetition omfatter bl.a. gællebuer og hale, hvilke er ex. på organer og strukturer, der ikke længere er så vigtige eller nødvendige i fremtidige inkarnationer. De autonome organtalentkerner, som indeholder “ældre” programmer som styrer disse mindre vigtige strukturer, er i forskellige stadier af degeneration, men flere af dem fungerer stadigvæk og resulterer i rudimentære organer, for eksempel; de ydre øremuskler, blindtarm, visdomstænder og halebenet.
Efter fødslen fortsætter repetitionen med at vi repeterer forskellige sekvenser fra tidligere liv, hvilket primært påvirker den mentale og psykologiske udvikling. Repetitionen fortsætter gennem barne- og ungdomsårene og aftager derefter. På vores nuværende udviklingstrin afsluttes repetitionen, når individet er omkring 28-30 år.
Det skal tilføjes, at de autonome organtalentkerner er direkte og organisk forbundet med de dele og strukturer af organismen, de underbygger, udvikler og former. Dette betyder, at de autonome organtalentkerner påvirkes og svækkes, når det pågældende organ bliver beskadiget, for eksempel ved at individet udsættes for toksiner, bliver alvorligt syg, tager stoffer kommer ud for en ulykke, og lignende der beskadiger organet. Skader på AO-TK kan på denne måde påvirke og resultere i udviklingen af defekter, funktionsnedsættelse mm. i fremtidige inkarnationer.
Fortsættelse af teksten Ontologi II – Del III: X-Strukturen og den Seksuelle Evolution,
følger på den engelske side Ontology II: Part III.
Symbolen nedenfor (til venstre) illustrerede dele af X-strukturen og er et forenklet billede af organismekomplexet (til højere) inklusive de fysiske, semi-fysiske og parafysiske strukturer.
The X-Structure – The Living Being and The Organism (Xom3) NCP X-AIONS
De tre organiske niveauer: Fysisk, Semifysisk og Parafysisk
A. repræsenterer den midlertidige fysiske krop, og det er kun denne del, som traditionel videnskab kender til.
B. repræsenterer den midlertidige semifysiske krop, den såkaldte koblingskrop eller transformationskroppen. Enkelt sagt, udgør den en forbindelseslænke mellem de fysiske niveauer, nulpunktsfeltet og de parafysiske niveauer. I fremtiden, når naturvidenskaben er kommet længere, kan det blive muligt, at i hvert fald delvist registrere og observere kblingskroppen.
C. repræsenterer den parafysiske evighedskrop, der eksisterer og fungerer fuldstændig uafhængigt af den fysiske krop og den semifysiske koblingskrop. Den parafysiske krop kan ikke verificeres af traditionel videnskab, da den består af energier og strukturer, der ikke kan registreres med vores fysiske sanser og tekniske måleinstrumenter.
Sammenfattende er den parafysiske evighedskrop fuldstændig overordnet til den midlertidige fysiske krop og den semifysiske koblingskrop, og som symbolet illustrerer, udgør de fysiske og semifysiske strukturer en relativt lille del af organisme komplekset.
Den Semfysiske Koblingskrop (Transformationskroppen)
Den semifysiske koblingskrop er primært parafysisk og fungerer som en transformations- og overførselszone, der udgør et organisk bindeled mellem den midlertidige fysiske krop og den parafysiske evighedskrop. Det betyder, at koblingskroppen er forbundet med både den parapysiske evighedskrop og den fysiske hjernestruktur, og fungerer som en parafysisk forlængelse af hjernen.
Dagsbevidsthed og Natbevidsthed
Hjernen er primært forbundet med koblingskroppen, når vi er vågne, Martinus kalder dette tilstand dagsbevidsthed*, og vores bevidste nærværelse er på det fysiske plan. Men under søvnen, såkaldt natbevidsthed*, er kontakten mellem hjernen og koblingskroppen midlertidigt næsten afbrudt, og bevidstheden er dermed mere eller mindre bortkoblet fra det fysiske plan. Det indebærer, at natbevidstheden hovedsagelig er bundet til de semifysiske og parafysiske strukturer og planer.
* Læs mere, Appendix link 5: States and Levels of Consciousness (eng. tekst)
Koblingskroppen – Søvn og Død
Søvnens primære funktion er at aflaste den fysiske organisme og give den mulighed for at regenerere, samt at aflaste og styrke den semifysiske Koblingskrop, så den har evnen til at tage over med maksimal kapacitet, hvis individet pludselig skulle dø og derved miste sin fysiske krop.
Det kan tilføjes, at efter døden, når kontakten med den fysiske krop er ophørt, har den semifysiske koblingskrop stadig en vigtig funktion i en overgangsperiode, inden den opløses og livet fortsætter på ”højere” parafysiske tilværelsesplaner/ eksistensplaner via evighedskroppen.
Skæbneelementet med Talentkernerne i Evighedskroppen
Talentkernerne* findes i en central del i den parafysiske evighedskrop, det såkaldte skæbneelement, (primært niveau, primært psykisk kraftfelt/ højpsykisk kraftfelt (PP-force field), area d (Xom3))
*Se Talentkerneprincippet.