Beskrivelse
Bogen indgår i“New Cosmic Paradigm NCP X-AIONS” – formidlende en ny virkelighedsforståelse ud fra den intuitive erkendelse i Martinus Kosmologi, med fokus på menneskets og videnskabens store spørgsmål vedrørende Livet, Bevidstheden og Virkeligheden. Per Bruus-Jensen skildrer den unikke undervisning, han fik af den store danske intuitionsfilosof og mystiker Martinus, og belyser samarbejdet og kontakten i hverdagen. Bogen giver en fin introduktion til Martinus Kosmologi og det Kosmiske Paradigme, der bl.a. fremstiller verdensaltet som evigt og uendeligt, og forklarer, at det vi kalder “døden”, blot indebærer, at livet en tid fortsætter i en anden dimension, frem til næste fysiske inkarnation…
Ved gengivelsen af fire fascinerende samtaler om fænomenet “kosmisk bevidsthed” får man her glimtvise indtryk af undervisningsformen hos Martinus. Bogen kaster i samme forbindelse lys over den daglige kontakt mellem Martinus og forfatteren under forløbet af undervisningsårene 1957-1968. Endvidere giver den en bred og interessant skildring af Martinus som menneske, mystiker, lærer og personlighed og rummer yderligere en serie fine fotografier af Martinus som ledsagelse til teksten. Bogen er på mange måder unik; ikke mindst ved for første gang på tryk at præsentere indholdet i en interessant “Skitsebog” fra tidsrummet 1924-1929. Man kan dér følge Martinus’ første forsøg på at omsætte sine kosmiske visioner og intuitive erkendelser til symboler. Den omtalte skitsebog rummer 10 sådanne symboler, hvoraf halvdelen er forsynet med meget interessante, håndskrevne forklaringer af Martinus selv. Oven i dette formidler Sol & Måne ikke mindst et indtryk af dybden i samarbejdet mellem Martinus og forfatteren og repræsenterer i det hele taget en fin og inspirerende introduktion til det forfatterskab, der efterfølgende blev resultatet af undervisningsårene hos Martinus.
I sommeren 1957 kom den da 25-årige Per Bruus-Jensen/PBJ (1932-) i kontakt med Martinus, hvilket blev starten på et 20-årigt nært venskab og samabejde imellem dem. De første 10 år var samarbejdet på Martinus’ eget initiativ præget af intensiv undervisning, der formede sig som spørgsmål og svar mellem elev og lærer. Disse samtaler kunne ofte være anstrengende for begge parter: Martinus, med hans tilgang til sin intuitive og for ham selvindlysende kundskab, havde nu og da svært ved at forstå, at noget kunne være uklart. Og ikke mindst derfor kunne det tilsvarende være svært for PBJ med hans behov for præcision og systematik at redegøre for, hvori det uklare bestod på en sådan måde, at Martinus forstod problemet. Men når det så lykkedes, kom svaret og løsningen næsten også altid omgående, og med baggrund i dette blev det efterfølgende PBJ’s hovedopgave at præcisere, systematisere og konkretisere den intuitive viden, som Martinus formidlede, samt senere yderligere at udvikle og skabe koblinger mellem kosmologien og naturvidenskaben; “Spirituality – Science”.
Martinus udtrykker bl.a. følgende vedrørende PBJ og hans arbejde:
Han spiller en meget stor rolle i min missions og vor fælles store sags fremtid. Han er den, som absolut rækker højest op, når det drejer sig om at forstå mine komiske analyser. Han har kunnet følge mig i alle de analyser, jeg til dato har skabt, og ligeledes er han begyndt selv få intuitive oplevelser.
Det er blevet Pers opgave at systematisere stoffet, for det er jeg jo ikke så god til.
Se vidare Arkiv og Historik.
Undervisningen og samtalerne med Martinus berørte nu og da emner og områder, som Martinus ikke selv havde behandlet i sine bøger, men som for størstedelens vedkommende nu genfindes i PBJ’s litteratur. Efter årene hos Martinus har PBJ udfra en bred tværvidenskabelig orientering brugt hele sit liv på over en bred front at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og naturvidenskaben. Og resultatet er bemærkelsesværdigt. Udfra Martinus’ verdensbillede præsenterer han i sit forfatterskab en virkelighedsbeskrivelse, der leder til et paradigmeskifte; mere præcist et skifte fra et materialistisk verdensbillede behersket af tilfældigheder til et virkelighedsbillede, iflg. hvilket verdensaltet er uendeligt og levende, og hvor livet styres og reguleres af en altomfattende bevidsthed, der bl.a. kommer til udtryk gennem den form for skabelse, vi kalder evolution. Verdensaltet fremstilles som noget evigt, uendeligt af dybest set immateriel natur, helt i overensstemmelse med mange af de forskningsresultater, som ikke mindst partikelfysikken og astrofysikken i vor tid i stadigt større omfang tegner sig for.
INNEHÅLLSFÖRTECKNING – INDHOLD:
Förord
Första avsnittet
- Om en utveckling från Martinus-“hatare” till Martinus-förkämpe
- Hur det hela började
- Hur det utvecklades – om mitt första besök i Martinus’ magiska stuga
- Om dagen som följde
Andra avsnittet
- Hur det gick till
– fyra samtal med Martinus om kosmiskt medvetande - Inledning
– Martinus och verklighetsbegreppet - Första samtalet
– om vår kosmiska färgblindhet - Andra samtalet
– om guddomen och den kosmiska färgpaletten - Tredje samtalet
– om det guddomliga Någet och den kosmiska färgsynen - Fjärde samtalet
– Martinus och skitsebogen/skissboken från 1924-29
Tredje avsnittet
- Martinus i vardagen
- Förste delen
– om Martinus kontra Thomsen - Andra delen
– lite om Martinus som människa och person
Fjärde avsnittet
- Hur det slutade
- Ett kretslopp fullbordas
Efterskrift
- Om människan och verkligheten sett i backspegeln samt porträttet av en andlig materialist
Tillägg
- Martinus’ skitsebog/skissbok från 1924-29
Per Bruus-Jensen/PBJ (1932) modtog fra 1957 og gennem godt og vel et decennium intensiv undervisning af den store danske intuitionsfilosof Martinus (1890-1981). Fik under dette forløb til opgave at systematisere og præcisere den intuitive viden, Martinus formidlede. PBJ har efterfølgende brugt sit liv på at løse denne opgave og har samtidig ud fra en bred tværvidenskabelig orientering bestræbt sig på at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og Naturvidenskaben – repræsenterer “the meeting between Science and Spirituality”. Det foreliggende resultat er bemærkelsesværdigt. PBJ præsenterer udfra Martinus Kosmologi et helt nyt virkelighedskoncept, der direkte leder til et kosmisk paradigmeskfite – et skifte fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheden råder, til en virkelighedsforståelse, hvor verdensaltet er levende og uendeligt, og hvor livet og evolutionen styres af en altomfattende bevidsthed. Endvidere fremstilles verdensaltet som noget evigt og uendeligt med dybest set immateriel status, helt i overensstemmelse med den indsigt, man nu inden for naturvidenskaberne begynder at nærme sig; ikke mindst via fremskridtene inden for partikelfysikken og astrofysikken. Livet og fænomenet oplevelse fremhæves som evige realiteter, hvorved udødelighed og reinkarnation på den ene side logisk træder i karakter som naturlige dele af den kosmiske virkelighed, samtidig med at det, vi kalder “døden”, blot er udtryk for, at livet en tid fortsætter i en anden dimension. I henhold til det kosmiske virkelighedsbillede er vi alle udødelige dele af en uendelig livshelhed … Læs mere; se newcosmicparadigm.