Description

Findes også som trykt bog/paperback: https://www.metamening.com/boger

En omfattende filosofibog, der beskriver Vestens syn på ånd og natur, som det har udviklet sig gennem mere end 2000 år, inkl. en opsummering af intuitionsfilosoffen Martinus’ noetiske naturfilosofi. Vi følger de noetiske naturfilosoffer, som argumenterer for, at ånd og natur er forbundet på tværs af tid og rum, hvormed alt i naturen er levende. Den fornyede interesse for noetiske naturfilosofier skyldes forskningsresultater fra bl.a. bevidsthedsforskningen, evolutionsbiologien og kvantefysikken, hvilket har medført en tværfaglig interesse for et paradigmeskift i videnskaberne. Dette skaber behovet for at nytænke forholdet mellem erkendelse og natur. Er mennesket ved at opdage dets forbundethed til naturens ånd?

Ser man på de resultater, forskellige videnskabsgrene har frembragt, begynder der at vise sig et tydeligt billede, som peger i en retning, der i højere grad er i overensstemmelse med de noetiske naturfilosofier, ikke mindst inden for kvantefysikken, astronomien, evolutionsbiologien, hjerneforskningen, parapsykologien og forskning i liv efter døden (se supplerende tekst nedenfor*) . De noetiske filosofier synes at stemme bedre overens med videnskabernes nyeste resultater, end nutidens materialistiske naturfilosofier.

Bogen forsøger at balancere mellem filosoffernes beskrivelser af menneskets forhold til naturen og den oplevelsesmæssige erkendelsen af naturen. Det er forfatterens intention, at bogen vil kunne bidrage til, at læseren oplever en dybere forening med naturen og finder motivation til at deltage i de omfattende forandringer af vores verdensbillede, natursyn og livsstile, som synes nødvendige for at imødekomme det 21. århundredes udfordringer.

Det er bogens tese, at erkendelse af ånd i naturen, global sameksistens og klimaudfordringen er tæt forbundet, og at det er nødvendigt at knytte disse tre områder sammen med henblik på, at de hver især kan løses.

*) Supplerende tekst :

Kvantefysikken: al energi opstår fra en og samme urkilde, man kalder for kvantevakuum. Hele den fysiske verden består af kvanteenergi (kvanter er de mindste fysiske enheder, vi kender til), som opstår fra kvantevakuum. Kvanter formår at være i øjeblikkelig kontakt med andre kvanter, selvom de befinder sig i hver sin ende af universet. De kan befinde sig i såkaldte superpositioner og være flere steder samtidig, samt kan opføre sig både som partikler og som bølger. De kan springe fra punkt A til B uden at bevæge sig i mellemrummet mellem A og B (kvantespring). Vi har i dag ingen naturfilosofi, som kan rumme dette. Den fysiske verden/naturen er et mysterium. De noetiske filosofier vil pointere, at kvanter er levende væsener eller rummer potentialet til liv og må betragtes ud fra denne synsvinkel, før en ny naturfilosofi kan etableres.
Astronomien: universet vokser ifølge big bang-teorien på en velkoordineret måde, hvor omkring 30 naturkonstanter er nøje tilpasset hinanden i en sådan grad, at liv og bevidsthed ikke kan opstå, hvis forholdet ændres blot en lille smule. Man kan argumentere for, at dette er mere i overensstemmelse med en betragtning af universet som et levende væsen end som produktet af døde kausale processer, der tilfældigt støder sammen.
Evolutionsbiologien: darwinismen har fokuseret entydigt på den ydre evolutions materielle processer og overset den indre evolution, hvor bevidstheden påvirker generne og deres miljø i cellen. Epigenetikken handler om, hvorledes liv og bevidsthedsprocesser kan påvirke cellens miljø, og dermed hvilke gener der kommer til udtryk. Forskningen omkring adaptive mutationer tyder på, at levende væsener direkte kan ændre deres gener med viljen. Det kunne forklare, hvorledes hurtige tilpasninger kan finde sted, ved at de levende væsener tilpasser sig miljøets forandringer og ikke behøver at vente på, at passende tilfældige mutationer opstår. De noetiske naturfilosofier tager udgangspunkt i både et indre og et ydre udviklingsperspektiv.
Hjerneforskningen: bevidsthedens oplevelser synes ikke at kunne reduceres til elektrokemiske hjerneprocesser. Sanseoplevelser af farver, former, bevægelser og lyde adskilles i hjernen og samles ikke noget sted til en hel oplevelse. Vi burde opleve omverdenen som en mosaik af adskilte sanseindtryk, men vi oplever altid ting og begivenheder som en hel oplevelse bestående af alle sansekvaliteterne. Forestillinger, tanker og følelser har kvaliteter, som ikke kan ses af andre end den person, som oplever dem, og de synes ikke at kunne reduceres til hjerneprocesser. Bevidstheden er derfor et mysterium. De noetiske naturfilosofier mener, at bevidstheden er en del af universet, som ikke kan reduceres til fysiske processer. Naturen består af både bevidsthedskvaliteter og fysiske kvantiteter, som vekselvirker i hjernen.
Parapsykologien: her arbejder man med forskning i emner, der falder uden for den almindelige psykologi og bevidsthedsforskning. Det er emner som: telepati (tankeoverføring), clairvoyance (tankelæsning), psykokinese (bevægelse af materien med tankens kraft), prækognition (information om fremtiden) og psykisk healing (healing med bevidstheden, også over store afstande). Inden for disse 5 områder findes der mange videnskabelige forskningsresultater, som dokumenterer en positiv effekt. Det er områder, som ikke kan begribes med hjerneteorier, og er blot et af disse resultater holdbare, behøver vi et nyt syn på bevidsthed, hvor bevidstheden ikke reduceres til hjernen, men er direkte forbundet med verden. Bevidsthed og natur er derfor ikke så adskilte, som man antager i dag.
Forskning i liv efter døden: der findes en række områder såsom nærdødsoplevelser, forskning af mediers mulige kontakt med afdøde, almindelige menneskers spontane kontakt med afdøde, døendes beretninger på dødslejet om mødet med afdøde relationer. Det er interessant, at mennesker her ofte har informationer, som de ikke kunne have adgang til ud fra normale informationskilder i tid og rum.