Beskrivelse
Fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheder råder, til en virkelighedsforståelse, hvor verdensaltet påvises som levende, uendeligt og evigt. En spændende rejse gennem det fysisk materielle til en bagvedliggende immateriel basis. Belyser begreben fysisk, parafysisk, materiell og immateriell. Rejsen gennom ”Mayas slør” og den såkaldte materielle illusion, illustrerer også et fascinerende møde mellem “Science and Spirituality”. Vi møder en Større Virkelighed – et Nyt Kosmisk Paradigme.
Bogen indgår i “New Cosmic Paradigm NCP X-AIONS” – formidlende en ny virkelighedsforståelse ud fra den intuitive erkendelse i Martinus Kosmologi, med fokus på menneskets og videnskabens store spørgsmål vedrørende Livet, Bevidstheden og Virkeligheden. Vi møder “det immaterielle Noget”, der er nærværende i alt, og konfronteres i samme forbindelse med en større virkelighed i både vor egen og hele tilværelsens inderste kerne og opbygning. Bogen giver svar på dybe eksistentielle spørgsmål med koblinger til bl.a. den moderne fysik. Udtrykket “Mayas slør” henfører til den fysiske materielle verden opfattet som en illusion, der viser tilbage til et ophav af rent immateriell natur.
Hvis vi udfra fysikken går ind i materien – “ned” i mikrokosmos i elementarpartiklernes verden – finder vi, at de såkaldte partikler udgør en forsvindende lille del af helheden og at et tilsyneladende “tomrum” i stedet brede sig ud. Dette tomrum udgør hele 99,999….9%; det findes i alt og overalt, men man ved ikke, hvad det er. Fysikerne omtaler det for nuværende som “nulpunktfeltet” eller “kvantevakuunfeltet” og er kommet frem til, at det faktisk ikke er tomt, men tværtimod rummer utroligt subtil og enormt koncentreret energi, der ligeledes er ukendt. I denne bog møder vi disse energier; de kvalitative grundenergier samt de strukturer og principper, som danner og skaber Alt i livet og virkeligheden.
Gennem partikelacceleratoren i CERN søger fysikerne løsninger på, hvorledes materien er opbygget og håber derigennem at forstå langt mere om, hvorledes tilværelsen er ‘konstrueret’. Man søger gådens løsning og taler i den sammenhæng om “teorien om alting” – en teori, der på én gang omfatter og forklarer alt fysisk i universet. Mange videnskabsmænd taler i dag om “the meeting between Science and Spirituality”. Og de gør det bl.a. med henvisning til det faktum, at man nærmer sig dele af sidstnævntes visdom og viden. Gennem bl.a. sit syn på nulpunktfeltet; teorien om et bevidst univers; og at vor tilværelse i virkeligheden hviler på et rent immaterielt grundlag, repræsenterer systemteoretikeren Erwin Laszlo typisk et sådant møde. Gennem den her foreliggende bog får vi “fortsættelsen”: i koncentreret form giver den en kort introduktion til grundlaget for “teorien om Alting og Altings sammenhæng”; kort sagt: til et Nyt Kosmisk Paradigme …
Per Bruus-Jensen/PBJ (1932) modtog fra 1957 og gennem godt og vel et decennium intensiv undervisning af den store danske intuitionsfilosof Martinus (1890-1981). Fik under dette forløb til opgave at systematisere og præcisere den intuitive viden, Martinus formidlede. PBJ har efterfølgende brugt sit liv på at løse denne opgave og har samtidig ud fra en bred tværvidenskabelig orientering bestræbt sig på at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og Naturvidenskaben – repræsenterer “the meeting between Science and Spirituality”. Det foreliggende resultat er bemærkelsesværdigt. PBJ præsenterer udfra Martinus Kosmologi et helt nyt virkelighedskoncept, der direkte leder til et kosmisk paradigmeskfite – et skifte fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheden råder, til en virkelighedsforståelse, hvor verdensaltet er levende og uendeligt, og hvor livet og evolutionen styres af en altomfattende bevidsthed. Endvidere fremstilles verdensaltet som noget evigt og uendeligt med dybest set immateriel status, helt i overensstemmelse med den indsigt, man nu inden for naturvidenskaberne begynder at nærme sig; ikke mindst via fremskridtene inden for partikelfysikken og astrofysikken. Livet og fænomenet oplevelse fremhæves som evige realiteter, hvorved udødelighed og reinkarnation på den ene side logisk træder i karakter som naturlige dele af den kosmiske virkelighed, samtidig med at det, vi kalder “døden”, blot er udtryk for, at livet en tid fortsætter i en anden dimension. I henhold til det kosmiske virkelighedsbillede er vi alle udødelige dele af en uendelig livshelhed … Læs mere; se newcosmicparadigm.