Description
Handler om livets mening; belyser menneskets udvikling – inkl. hvordan vi overlever døden og udvikles fra liv til liv samt hvorledes vi former vor skæbne. Livet og evolutionen påvises som et hensigtsmæssigt evighedsprojekt, styret af en altomfattende bevidsthed. En helt Ny Virkelighedsforståelse, der bygger bro til både religion og videnskab; vi møder en Større Virkelighed; alt får en dybere mening.
Bogen indgår i “New Cosmic Paradigm – NCP X-AIONS” – formidlende en ny virkelighedsforståelse ud fra den intuitive erkendelse i Martinus Kosmologi, med fokus på menneskets og videnskabens store spørgsmål vedrørende Livet, Bevidstheden og Virkeligheden. Evolutionen og vor egen udvikling skildres ud fra et kosmisk evighedsperspektiv, hvor alt har en mening og intet eksisterer eller sker tilfældigt. Bogen giver en intellektualisering af religionen; forklarer meget af symbolikken i de gamle myter og lancerer et nyt Gudsbegreb, samtidig med at den kompletterer dagens naturvidenskab. Den kaster med andre ord et nyt lys over både religion og videnskab, hvilket hjælper os til bedre at forstå virkeligheden, som den faktisk er. Vi får logiske og konsistente svar på de dybere eksistentielle spørgsmål: Hvorfra kommer vi; Hvorfor er vi her; Hvor er vi på vej hen …? Endvidere belyses det ud fra loven om “årsag” og “virkning” hvorledes vi selv påvirker vor skæbne og vor fremtid. Selv teodicé-problematikken får sin løsning. Vort nuværende udviklingstrin kan lignes ved, at vi befinder os i et “lukket rum”, hvor vi endnu ikke kan se den større virkelighed udenfor rummets vægge, men vi begynder at ane den. Og som larven indesluttet i puppen modnes til et liv som en fri sommerfugl, udvikles vi mod et liv udenfor det lukkede rum … Bogen her hjælper os på vej i denne retning og giver os fremtidshåb.
Per Bruus-Jensen/PBJ (1932) modtog fra 1957 og gennem godt og vel et decennium intensiv undervisning af den store danske intuitionsfilosof Martinus (1890-1981). Fik under dette forløb til opgave at systematisere og præcisere den intuitive viden, Martinus formidlede. PBJ har efterfølgende brugt sit liv på at løse denne opgave og har samtidig ud fra en bred tværvidenskabelig orientering bestræbt sig på at bygge broer mellem Martinus Kosmologi og Naturvidenskaben – repræsenterer “the meeting between Science and Spirituality”. Det foreliggende resultat er bemærkelsesværdigt. PBJ præsenterer udfra Martinus Kosmologi et helt nyt virkelighedskoncept, der direkte leder til et kosmisk paradigmeskfite – et skifte fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheden råder, til en virkelighedsforståelse, hvor verdensaltet er levende og uendeligt, og hvor livet og evolutionen styres af en altomfattende bevidsthed. Endvidere fremstilles verdensaltet som noget evigt og uendeligt med dybest set immateriel status, helt i overensstemmelse med den indsigt, man nu inden for naturvidenskaberne begynder at nærme sig; ikke mindst via fremskridtene inden for partikelfysikken og astrofysikken. Livet og fænomenet oplevelse fremhæves som evige realiteter, hvorved udødelighed og reinkarnation på den ene side logisk træder i karakter som naturlige dele af den kosmiske virkelighed, samtidig med at det, vi kalder “døden”, blot er udtryk for, at livet en tid fortsætter i en anden dimension. I henhold til det kosmiske virkelighedsbillede er vi alle udødelige dele af en uendelig livshelhed … Læs mere; se newcosmicparadigm